Fibia P/S

Fibernettet gøres færdig i Næstved

Del

Den centrale del af Næstved får nu også mulighed for at koble sig på en lynhurtig internetforbindelse.

Butikker, øvrigt erhvervsliv og de bolig- og ejerforeninger, der ligger i den inderste del af Næstved, får i løbet af sommeren og efteråret lagt fibernet i fortovet og helt ind i boligen eller butikken, til dem der ønsker det.

Dermed er arbejdet med at sikre ordentligt internet til alle i Næstved ved at være ved vejs ende, forklarer salgschef i Fibia, André Funder Jensen:

- Stort set alle adresser inden for ringvejen og i den sydlige del ned mod Appenæs har idag mulighed for at få fibernet. Vi mangler bare de sidste adresser i centrum og den er vi netop nu gået i gang med, fortæller han og tilføjer:

- Vi kan godt fylde lidt i gadebilledet mens vi graver. Men vi er som regel ikke samme sted ret lang tid ad gangen og sørger selvfølgelig for at rydde på og tage alle de hensyn vi kan til de lokale beboere og erhvervsdrivende.

Fibernettet er lyslederkabler, der kan levere meget hurtige og stabile hastigheder til tv og internet og så får man samtidig en garanteret hastighed fordi alle har deres helt egen fiberforbindelse fra hjemmet og ud til den nærmeste boks på vejen.

- Man skal populært sagt ikke dele hastigheden med naboen eller være afhængig af hvor langt der er til nærmeste central, forklarer André Funder Jensen.

Fibia, der er ejet af de to andelsejede energi- og fibernetselskaber NRGi i Jylland og Andel (tidligere SEAS-NVE) på Sjælland, er i gang med at sikre ordentligt fibernet til så mange som muligt.

Kontakter

For pressen: Rasmus Carlsen, 30 28 67 20

Øvrige: Fibias kundeservice på 70 29 24 44

Billeder

Information om Fibia P/S

Fibia P/S