Fibia P/S

Fibernet til Hedensted Vest

Del
Hjemmeskole og hjemmearbejde og helt almindeligt brug af internet bliver nu langt bedre og nemmere for mange i Hedensted Vest.

- Det er meget glædeligt, at vi nu får fibernet. Det gør det meget nemmere for folk at arbejde hjemmefra, og det giver bedre muligheder for vores lokale erhvervsdrivende, siger den lokale fibernet-ildsjæl, Jesper Hansen.

Store fremskridt

Siden Fibia begyndte den ambitiøse plan, der skal give alle andelshavere i NRGis område adgang til lynhurtigt og stabilt internet, er der blevet rullet mange kilometer fibernet ud.

Salgsdirektør i Fibia, Mia Stroustrup, glæder sig til at kunne byde endnu flere velkommen på Fibias fibernet:

- Det er så afgørende for lokal og regional vækst og udvikling, at man kan komme på internettet. Og vi kommer og lægger fibernet så hurtigt som muligt til alle de andelshavere, der vil have det, siger hun.

Mange kilometer fibernet

Alene i 2020 gravede Fibia kabler i jorden i Østjylland og på Sjælland og øerne i en mængde, der svarer til afstanden fra København til Lissabon – altså ca. 3200 km.

- Vi har prøvet det før, så når vi først går i gang, går det stærkt med gravning og tilslutning, fortæller Mia Stroustrup og tilføjer:

- Vi skal lige have planlagt færdigt og have frosten ud af jorden, før vi går i gang.
Det er forventningen, at gravearbejdet går i gang i foråret og vil vare året ud, men de første internetbrugere vil formentlig være koblet på fibernettet inden sommer.

Kontakter

Rasmus Carlsen, telefon 30 28 67 20 eller Mette Voss, telefon 21 35 69 49

Billeder

Information om Fibia P/S

Fibia P/S



Følg pressemeddelelser fra Fibia P/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fibia P/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye