Fem skarpe til Berlau om ny hovedorganisation
På fredag den 13. april skal de to hovedorganisationer LO og FTF tage stilling til, om de skal lægges sammen til én stor hovedorganisation for lønmodtagerne.
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, der er kandidat til en af de seks poster som næstformand i en ny hovedorganisation, svarer her på spørgsmål om sammenlægningen.
- Hvorfor mener Dansk Socialrådgiverforening, at det er nødvendigt med en ny, stor hovedorganisation?
Udfordringerne for lønmodtagerne på fremtidens arbejdsmarked kræver, at vi samler kræfterne. Vi oplever et voksende pres fra globaliseringen og EU - og fra politikerne, som kræver, at vi skal blive mange flere år på arbejdsmarkedet. Lige nu ser vi også, hvordan de offentlige arbejdsgivere vil forringe løn- og arbejdsvilkår, og hvis vi skal sikre danske lønmodtagere et ordentligt arbejdsliv og overenskomstdækket løn i fremtiden, skal vi have flere muskler at spille med. Det vil vi få med en ny hovedorganisation, der repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere.
- Hvad handler de vigtigste diskussioner om op til afstemningen om en sammenlægning?
Der har været flere knaster undervejs. Vi har diskuteret, om det overhovedet er en styrke at blive så store og hvilke ulemper, der kan være ved det. Vi har diskuteret, hvordan vi sikrer, at fagbevægelsen også efter en sammenlægning står stærkt lokalt i Danmark. Og så har vi diskuteret uafhængigheden af politiske partier.
Det, vi er blevet enige om, er, at en ny hovedorganisation bliver partipolitisk uafhængig, men selvfølgelig en stærk politisk aktør, der kæmper politisk for medlemmernes interesser.
- Hvad betyder det for organisationernes forhold til politiske partier?
Nu er jeg ikke selv medlem af et politisk parti – det kan være, andre er det - men det er for mig ikke det centrale. Det centrale er, at fagbevægelsen skal samarbejde med alle de partier og organisationer, som kan fremme lønmodtagernes interesser. Det betyder selvfølgelig også, at vi kan lave alliancer om dagsordener som f.eks. bedre arbejdsmiljø eller nedsat pensionsalder med dem, som mener det samme som os.
- Hvad vil sammenlægningen betyde for fagbevægelsen?
Når vi bliver stærkere, betyder det for eksempel, at vi bedre kan udfordre Finansministeriets beregninger af politiske tiltag og reformer. Det vil også stille os bedre, når vi skal overbevise politikerne om det urimelige i, at man skal arbejde til langt op i 70erne efter et nedslidende arbejdsliv – eller når vi skal have både arbejdsgivere og politikere til at tage stress seriøst som noget, vi skal bekæmpe frem for at acceptere det som en ’bivirkning’ af at gå på arbejde. Og det vil hjælpe os, når vi skal forsvare og gerne udbrede den danske model i EU-systemet.
Det er vigtigt for mig at understrege, at det fortsat vil være op til de enkelte organisationer, hvordan de organiserer fagforeningen, og det vil fortsat være de enkelte fagforeninger, der er tæt på medlemmerne. I 3F gør de tingene på deres måde, i Dansk Socialrådgiverforening gør vi det på vores måde, og sådan skal det blive ved med at være. En ny hovedorganisation har ikke til opgave at styre de enkelte faglige organisationer, men at samle os hvor vi har fælles interesser.
- Hvad vil Dansk Socialrådgiverforening ellers lægge vægt på i en ny hovedorganisation?
Igennem hele processen har DS lagt vægt på at sikre, at fagbevægelsens socialpolitiske arbejde fortsat prioriteres. Det har altid ligget i fagbevægelsens DNA at kæmpe imod fattigdom og for et ordentligt socialt sikkerhedsnet, og det er noget af det, DS meget gerne vil bidrage til. Fattigdommen vokser i DK, de sociale ydelser forringes, og det skaber både et mere ulige Danmark og presser mindstelønningerne. Samtidig vil vi se flere og flere børn vokse op i fattigdom, og det er kun til skade for Danmark. Den udvikling skal en ny stærk hovedorganisation arbejde for at vende.
---
Majbrit Berlau, blå bog:
40 år, uddannet socialrådgiver
Blev regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening Region Øst i 2007
Blev formand for DS i 2012
Har forhandlet overenskomster for DS siden 2008
Gift og har to børn
Bor i Birkerød
Kontakt:Journalist Bjarke Hartmeyer Christiansenbhc@socialraadgiverne.dk26 27 99 14Information om Dansk Socialrådgiverforening
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
TAG KAMPEN OP MOD BØRNEFATTIGDOM21.2.2019 05:59:00 | Pressemeddelelse
23 organisationer advarer nu i et åbent brev sendt til Folketingets politikere om konsekvenserne af den voksende fattigdom blandt børn i Danmark, som Folketinget debatterer i dag.
NY RAPPORT: SOCIALRÅDGIVERE ER DEN MEST STRESSEDE FAGGRUPPE1.2.2019 09:30:24 | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø og helbred viser, at socialrådgivere er mere stressede end nogen anden faggruppe. ”Alle alarmklokker ringer”, siger socialrådgivernes næstformand.
Ny rapport: Sådan kan vi bygge bro mellem sygehusene og kommunerne15.1.2019 11:49:20 | Pressemeddelelse
Hvis man vil nedbringe antallet af indlæggelser på sygehusene, er der ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. I alle fem regioner har vi særdeles positive erfaringer med at bygge bro mellem regioner og kommuner - og dermed forebygge indlæggelser.
FATTIGDOM ØDELÆGGER SAMMENHÆNGSKRAFTEN15.12.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
Antallet af fattige børn stiger mest i kommuner, hvor mange børn i forvejen er fattige. Socialrådgiverne advarer mod et mere opdelt og ulige Danmark.
Socialrådgivere: Endnu flere bliver fattige og konsekvenserne er brutale3.12.2018 10:54:08 | Pressemeddelelse
Antallet af fattige børn er historisk højt. Med 12.000 flere i 2017 end året før er antallet steget til 64.500, og sammen med sænkelsen af integrationsydelsen på 2000 kroner for enlige forsørgere – en del af finanslovsaftalen fra i fredags - vil det få katastrofale konsekvenser på både kort og langt sigt, mener Dansk Socialrådgiverforening.
POLITIKERNE SKAL SIKRE SOCIALE PROJEKTER EFTER SATSPULJEN30.11.2018 17:25:14 | Pressemeddelelse
Socialrådgiverne hilser ændringen af satspuljen velkommen, men understreger, at politikerne skal tage ansvar for at sikre pengene til sociale projekter fremover.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum