Faste rammer og tillid på Vrå Højskole bringer sårbare unge ud af håbløsheden og ind i uddannelse
Mathias troede egentlig, at han havde styr på sit liv. Han havde lagt sit stofmisbrug på hylden inden et sommerkursus på Vrå Højskole, men efter kurset gik det igen galt med misbruget, da han begyndte på HF i Aalborg sidste år.
”Så ringede jeg til Pia,” fortæller den 18-årige Mathias Bavnild Lassen.
”Pia” er højskolens dynamiske forstander Pia Schnoor, som hurtigt fik skaffet en plads til Mathias på skolens succesrige inklusionsforløb, ”Højskolen som genvej til uddannelse”. Det er et fireårigt projektforløb, støttet med 6,4 mio. kr. fra EU’s Socialfond, som sidste år i juni blev afsluttet med flotte resultater.
159 elever – fortrinsvis unge, som ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller havde kunnet fuldføre en, fuldførte forløbet. Op mod 90 pct. af dem er nu kommet videre i ungdomsuddannelse.
”Eleverne fra det første forløb klarer sig godt i skolen og dropper ikke ud. Vi har taget nogle elever tilbage, fordi udslusningen skete for tidligt, men kun ca. 10 elever har vi måttet sige farvel til uden synligt resultat,” siger Pia Schnoor.
Omkring 40 pct. af højskolens elever tilhører gruppen af sårbare unge. Eleverne kommer med alle mulige typer diagnoser: Angst, ADHD, autisme, Aspergers, tidligere misbrugere.
”Nogle af eleverne er nærmest opgivet af deres hjemkommuner og tæt på at blive indstillet til førtidspension. Efter et ophold hos os er de ofte fri af offentlig forsørgelse,” forklarer forstanderen.
EU-støtte har skabt nye muligheder
”EU-støtten har gjort det muligt for os at ansætte ekstra personale, så vi kan tage os af vores udsatte unge, der har særlige behov. Støtten har også givet mulighed for at nedsætte kursusgebyret, og det har sat gang i kommunerne, fordi vi nu er blevet det billigste tilbud, de har til de unge,” siger Pia Schnoor, som koger det hele ned til et enkelt regnestykke.
”EU har brugt 6,4 mio. kr. på 159 unge, som derefter i store træk ikke længere belaster de offentlige kasser - det er da en god forretning”, siger Pia Schnoor og fortsætter:
”Vi har med forløbene sat gang i en drift, som sender flere sårbare unge på rette hylde. Indsatsen er nu forankret i vores virke, og effekten dør ikke ud, fordi EU-støtten stopper.”
To tredjedele af eleverne siger efter opholdet, at de har fået større tro på, at de kan gennemføre en uddannelse, og at højskoleopholdet har gjort dem mere motiverede for at komme i uddannelse.
Mathias Bavnild Lassen har efter snart tre semestre på højskolen fået nyt mod på en handelsskoleuddannelse og drømmer på langt sigt om at få sin egen forretning med vinylplader. Og 21-årige Katharina Hofman Ansø, der hele livet har lidt afdepression og social angst, har fået et ståsted i genvejsprojektet.
”Jeg har altid følt mig sårbar, men efter to-tre semestre var jeg faldet virkelig godt til, og mange siger, at jeg er helt forandret. Jeg er blevet bedre til at reflektere over ting, til at gennemskue egne muligheder og begrænsninger. Jeg har fået indhentet det, jeg havde forsømt i skolen, og jeg har fået mere selvtillid og selvværd,” siger Katharina, som efter syv semestre på højskolen nu er under udskoling.
Unge i gang på nyt forløb på højskolen
På Vrå Højskole har forstander Pia Schnoor og hendes stab på 43 ansatte nu taget hul på et nyt forløb støttet af EU’s Socialfond, ”Højskolen - en alternativ vej til erhvervsuddannelse”. Her startede de første 17 elever i foråret op på et forløb, der skal føre til en erhvervsuddannelse.
Målgruppen er unge på 17-25 år, der har opgivet at gennemføre en ungdomsuddannelse eller gennemført en ungdomsuddannelse uden at komme videre. Målet er, at 150 elever over tre år gennemgår et 20 uger langt intensivt læringsforløb, der peger mod optagelser på en erhvervsskole.
Rammerne om det nye projekt er de samme, som gælder for hele højskolens virke: Hjemlighed, nærvær, konsekvens og succes. Som Pia Schnoor udtrykker det: ”Det er fantastisk at se en stresset 12-talspige, som møder op til morgenmaden lørdag morgen i badekåbe og uden makeup. Fordi hun føler sig tryg.”
Læs mere om projektet Højskolen - en alternativ vej til erhvervsuddannelse
FAKTA Vrå Højskoles principper
Hjemlighed: Eleverne betragter højskolen som deres hjem og vender ofte tilbage til skolen, selvom de er gået ud. På højskolen er der total tryghed; her er vennerne, og man kan være sig selv.
Nærvær: Et helt centralt element er, at højskolen er en kostskole. Mange af elever har ringe forældreopbakning, men den får de på skolen. Pia Schnoor: ”Vi er her døgnet rundt, og medarbejdergruppen er altid til rådighed. Vi kan også sidde på sengekanten, hvis der er behov for det, og det er der ofte.”
Konsekvens: Pia Schnoor: ”Vi har få, men klare regler. Man skal holde spisetiderne, og der er helt faste husregler: Ingen stoffer, kun alkohol i weekenden, ingen stærk spiritus (kun øl og vin).”
Succes: Pia Schnoor: ”Det er vigtigt, at eleverne forstår, at vi har store ambitioner for dem, men på deres præmisser.”
FAKTA EU’s Socialfond
Projektet ”Højskolen som genvej til uddannelse” kørte fra sommeren 2014 til sommeren 2018 og fik 6,4 mio. kr. i medfinansiering fra EU’s Socialfond.
I perioden 2014-2020 investerer EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.
Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:
- Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
- Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
- Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser.
FAKTA Baggrunden for indsatsen
Den nordjyske region vil i lighed med resten af Danmark om få år komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse er det første skridt, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, så virksomhedernes adgang til faglært arbejdskraft øges. Ifølge erhvervsskolereformen er målet, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 pct. i 2025. Tallet for optaget på en erhvervsuddannelse var i 2017 på 22,2 pct. i Nordjylland, mens tallet på landsplan var 18,5 pct.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt til Vrå Højskole: Forstander Pia Schnoor 98 9810 10 / 20 89 16 23
Billeder
Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
”Vi skal stå knivskarpt for ellers bliver kunderne væk”9.1.2024 12:36:48 CET | Pressemeddelelse
På Langelands vestkyst, midt i naturen og et stykke fra alfarvej ligger Emmerbølle Strand Camping – Feriepark Langeland. Et ganske velbesøgt ferieparadis, som hvert år kan prale af ca. 85.000 overnatninger.
KøKN Renovering fik en grønnere profil: “Jeg sminker ikke lig, men tænker bæredygtigt”20.12.2023 14:29:57 CET | Pressemeddelelse
For godt et år siden gik Michael Momme Secher fuld tid i sin virksomhed KøKN Renovering, der udskifter dele i køkkener, så kunder får deres drømmekøkken i en billigere og mere bæredygtig version. Han fik hjælp fra SMV:Grøn til at tænke bæredygtighed ind i hele grundstammen i virksomheden.
Nordjylland skal være grønt knudepunkt i Europa18.12.2023 09:22:55 CET | Pressemeddelelse
Hirtshals Havn skal årligt lagre 800.000 tons CO2, som efterfølgende skal skibes ud til Nordsøen og pumpes ned i undergrunden. I dag drøfter partnerskabet bag det nordjyske erhvervsfyrtårn de videre ambitioner og visioner for udvikling af en af fremtidens grønne styrkepositioner.
70 mio. kr. skal udvikle teknologi inden for grøn energi15.12.2023 14:35:08 CET | Pressemeddelelse
Pyrolyseteknologi kan hjælpe med at reducere mindske CO2-udledningen fra bl.a. landbruget. Derfor giver en ny grøn fond nu 70 mio. kr. til to nordjyske pyrolyseprojekter, der skal være med til at levere grøn energi gennem udnyttelse af bl.a. biomasse. Indsatsen indebærer opførelsen af to testanlæg samt vigtig kompetenceudvikling af nordjyske medarbejdere.
50 millioner kr. skal styrke det nordjyske erhvervsfyrtårn inden for CO2-fangst, -anvendelse og -lagring13.12.2023 13:31:52 CET | Pressemeddelelse
Det store millionbeløb er tildelt det nordjyske projekt CO2Vision NeXt til fire forsknings- og udviklingsprojekter inden for CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS). Midlerne kommer fra en ny grøn EU-fond – Fonden for Retfærdig Omstilling – som støtter grøn omstilling i de områder, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum