Faldet i antallet af udsatte boligområder fortsætter

Indenrigs- og boligministeren offentliggør i dag listerne over omdannelsesområder, parallelsamfund og udsatte boligområder. Desuden offentliggøres den nye liste med forebyggelsesområder.

Igen i år falder antallet af udsatte områder, nemlig fra 25 til 20. Tallene dækker over, at syv områder udgår af listen, mens to nye områder kommer ind. Ser vi på parallelsamfundsområderne, falder antallet fra 15 til 12. Der er fire områder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens ét område er kommet på listen.

Listen over omdannelsesområder består nu kun af 10 boligområder – tre områder udgår, og ingen nye områder er kommet på listen.

"Det er fantastisk positivt, at den gode udvikling fortsætter i så mange områder. Det er fjerde år i træk, at antallet af parallelsamfund falder, og vi ser dermed fortsat effekten af parallelsamfundspakken slå igennem. Kommuner og boligorganisationer kan være stolte af deres målrettede indsats, som er med til at sikre, at alle børn får de samme muligheder, uanset hvor de vokser op," siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

De to primære årsager til, at færre boligområder opfylder kriterierne for at være udsatte er et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte i områderne i forhold til landsgennemsnittet. Men der er også et område, som udgår på grund af et forbedret uddannelsesniveau. To områder er ude, fordi antallet af beboere nu er under 1.000.

Tre boligområder udgår af listen over omdannelsesområder, fordi de ikke længere opfylder kriteriet vedrørende antal dømte. Det drejer sig om Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune og Solbakken i Odense Kommune. Områderne vil fortsat være omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til kravene om at reducere andelen af almene familieboliger i området.

"Det er positivt, at også de mest udsatte boligområder kan rykke sig ud af parallelsamfundslisten. Det er dog helt afgørende, at udviklingsplanerne fortsætter, så kommuner og boligorganisationer får omdannet områderne til blandede bydele en gang for alle. Og med den nye lovgivning om forebyggelse er vi også i gang med at tage næste skridt i kampen mod parallelsamfund," tilføjer Kaare Dybvad Bek.

Der er 62 forebyggelsesområder på den nye liste, som offentliggøres for første gang som følge af den brede politiske aftale om Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund af 15. juni 2021. I disse områder kan boligorganisationer og kommuner bruge nye redskaber til at forebygge udsathed eller fastholde den positive udvikling.

Find listerne her.

Fakta – definition af udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. De tre områder, som udgår skal forsat gennemføre den udviklingsplan, som er vedtaget.

Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, herunder nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger, samt nedrivning og salg af eksisterende boliger. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen i området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.

Forebyggelsesområder

Den nye kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit)
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit)
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

I forebyggelsesområderne skal indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.

En stramning af reglerne for kommunal anvisning betyder, at kommunerne ikke længere må anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark eller EU, EØS og Schweiz, til forebyggelsesområder. Kommunen må heller ikke anvise personer, der har modtaget integrationsydelse i 6 sammenhængende måneder, kontanthjælp i 2 sammenhængende år, eller har en dom, til en bolig i disse områder.