Fagbevægelsen: Ukrainere skal beskyttes mod underbetaling
Arbejdsgivere, der misbruger den nye særlov for ukrainske flygtninge til underbetaling, skal kunne straffes med bøde. Og hvis de overtræder loven gentagne gange, skal de fratages deres ret til at drive virksomhed.
Sådan lyder et forslag til ændring af særloven om ukrainske flygtninge, som Fagbevægelsens Hovedorganisation netop har sendt til Beskæftigelsesministeren, Udlændinge- og Integrationsministeren og Justitsministeren.
Særloven blev vedtaget i marts i år for at give ukrainske flygtninge særligt hurtig og let adgang til det danske arbejdsmarked. Loven undtager således ukrainerne fra de lovkrav, der sædvanligvis gælder for borgere fra lande uden for EU, såkaldte tredjelande, nemlig at arbejdsgiverne skal betale dem en løn, der er sædvanlig efter danske standarder.
Loven værner tredjelandsborgere mod underbetaling - og skulle en arbejdsgiver alligevel underbetale den udenlandske medarbejder, er det ulovligt og straffes hårdt med bøde. Sådan er reglerne i dag for alle, der kommer til Danmark for at arbejde fra lande uden for Europa, bortset fra ukrainere.
Arbejdsgivere misbruger tillid
”Loven blev vedtaget med tillid til, at arbejdsgivere selvfølgelig ikke vil underbetale ukrainere i en sårbar situation. Den tillid har nogle arbejdsgivere desværre ikke kunnet leve op til. Vi ser nu jobopslag målrettet ukrainere til en timeløn på 70-85 kr. før skat. Det er vi nødt til at reagere på”, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Konkret foreslår FH, at Folketinget hurtigst muligt gennemfører en lovændring til særloven, så ukrainske flygtninge skal have en aflønning, der er sædvanlig efter danske forhold. Dvs. svarende til de mest repræsentative overenskomster på det område, de arbejder på.
En arbejdsgiver, der beskæftiger en ukrainer med opholdsgrundlag i særloven, og som aflønner på et niveau, der ligger under sædvanligt dansk niveau, skal straffes med bøde og ultimativt ved gentagne overtrædelser kunne miste retten til at drive virksomhed.
Samtidig skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forpligtes til at føre tilsyn med, om reglerne er overholdt.
”Det har ikke været hensigten med særloven, at kyniske arbejdsgivere skulle kunne udnytte og underbetale de ukrainske flygtninge, der står i en yderst sårbar situation. De skal heller ikke kunne opsige ukrainske arbejdstagere, der arbejder på erhvervsordninger for tredjelandsborgere, for derefter at ansætte dem til en lavere løn. Kommer man hertil fra et land udenfor Europa for at arbejde, skal man have løn efter sædvanlige danske standarder”, siger Lizette Risgaard.
Nøgleord
Kontakter
Jakob ElkjærTeamchef Presse&KommunikationFagbevægelsens Hovedorganisation
Tlf:30549640Tlf:30549640jel@fho.dkInformation om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
FH finder ny forhandlingschef i egne rækker1.12.2025 13:40:37 CET | Pressemeddelelse
Teis Halsboe-Marcussen er blevet udnævnt til ny forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han vil have det overordnede ansvar for forhandlinger med arbejdsgiverne.
FH: Et vigtigt resultat for Danmark med EU-dom om mindsteløn11.11.2025 10:04:46 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har givet Danmark delvist medhold i sagen om mindstelønsdirektivet. FH’s formand er tilfreds med, at EU-Domstolen har sat grænser for EU’s indblanding i lønforhold.
Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale3.11.2025 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation er med til at sætte sidste punktum i en trepartsaftale, der skal bane vejen for, at flere unge mellem 13 og 17 år kan få et job i deres fritid.
Danskerne: Valget den 18. november bliver et velfærdsvalg3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den helt borgernære velfærd fylder meget for danskerne, der snart skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
