Fagbevægelsen: Spændende forslag fra Reformkommissionen
I dag har Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen fremlagt sine bud på fremtidens uddannelsessystem for unge.
Fagbevægelsen vil gerne kvittere for det store arbejde, som der er mange spændende facetter i. Det gælder bl.a. den øgede praksisretning i folkeskolen, som der bliver lagt op til.
”Det praksis- og anvendelsesorienterede skal fylde mere i undervisningen i skolen, og det er desuden en god idé at få udbredt erhvervspraktik. Vi ved, det er med til at åbne elevernes øjne for de mange muligheder på arbejdsmarkedet, som uddannelse kan føre til”, siger Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Spændende idé med ny praktisk ungdomsuddannelse
Kommissionen lægger desuden op til at indføre en ny 2-årig ungdomsuddannelse, der skal have navnet hpx. Den skal kombinere boglige og praktiske fag og skal fortrinsvis pege imod en erhvervsuddannelse.
”Det hilser vi velkomment. Det er en spændende idé til at udvide rammerne for unge, der afslutter grundskolen, men ikke er helt sikre på, hvad de så skal. Her kan de fortsætte i et ungdomsmiljø og i et klassefællesskab med andre unge, mens de prøver sig selv af i forhold til forskellige praktiske fagretninger. Det er godt tænkt, at unge, der ikke vælger gymnasiet, også skal have bedre tid til at tænke over, hvilken uddannelsesretning de skal tage.” siger Nanna Højlund.
FH forudser, at der vil være behov for at diskutere finansieringen af hpx.
Vigtigt med servicetjek af FGU
Forslaget om at gennemføre et servicecheck af den forberedende grunduddannelse (FGU) og herunder droppe visitationskravet får stor ros fra Nanna Højlund.
”FGU er et godt tilbud, men der er fortsat problemer mange steder med kommunernes visitation. Elevtallet er for lavt, og uddannelsen har for længe været underfinansieret i forhold til de opgaver og den målgruppe, den har,” siger hun.
Ved at fjerne visitationskravet for unge, der ikke kan honorere adgangskravene til ungdomsuddannelserne, sidestiller man i højere grad FGU med ungdomsuddannelserne ved at gøre det til at valg for de unge frem for et tilbud, man skal visiteres til.
”Det er helt rigtigt set,” understreger Nanna Højlund.
Øget fokus på efteruddannelse i professionerne
Reformkommissionen sætter også fokus på vigtigheden af attraktive professionsuddannelser og peger bl.a. på, at der skal være bedre vejledning, mere fokus på merit, styrkede overgange til arbejdsmarkedet og gode efteruddannelsesmuligheder.
”Det er utrolig vigtigt, at vi får styrket professionsuddannelserne, hvis vi skal have kvalificerede medarbejdere til fremtidens velfærd. Det forudsætter, at uddannelserne er attraktive for de unge, og at der bliver bedre muligheder for at dygtiggøre sig inden for professionerne. Derfor synes jeg også, der er rigtig gode takter i kommissionens anbefalinger på det her punkt,” siger Nanna Højlund.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH om FL25: Ros til uddannelsesprioriteringer og skolemad – men bekymring for arbejdsmiljøområdet22.11.2024 10:03:03 CET | Pressemeddelelse
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ros for penge til uddannelsesområdet og skolemad, men finansloven for 2025 efterlader mange ønsker tilbage på arbejdsmiljøområdet i en tid med stress og nedslidning.
En sundhedsreform med gode ambitioner15.11.2024 11:08:40 CET | Pressemeddelelse
Den kommende sundhedsreform sætter store skibe i søen, som kan styrke nærheden, forebyggelsen og det tværgående samarbejde. For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er det afgørende, at medarbejderne sidder med ved bordet, når detaljerne skal udformes og reformen implementeres.
Nyt udspil fra FH: Sådan skaber vi et trygt, retfærdigt og ansvarligt pensionssystem4.11.2024 07:39:36 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt andet at styrke Arne-pensionen, investere massivt i arbejdsmiljø og sporskifte.
Nyt udspil: Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig21.10.2024 10:11:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi skrue op for uddannelsesambitionerne og sikre, at lønmodtagerne får økonomisk tryghed og stærke jobmuligheder. Mange lønmodtagere er i dag bekymrede for konsekvenserne af omstillingen, og det skal tages alvorligt. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.
FH: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er en ommer8.10.2024 12:02:07 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd har lavet en analyse af erhvervsuddannelserne, der på et misvisende grundlag risikerer at bidrage til uddannelsessnobberiet og forværre ubalancer i samfundet, advarer FH’s formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum