Få inspiration til at være fysisk aktiv med GÅ I GANG
13.10.2021 07:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Har du været mindre fysisk aktiv i det sidste års tid? Har du savnet at være aktiv sammen med andre? Har du manglet et tilbud, som tager hensyn til skavanker og usikkerhed ved fysisk aktivitet?
Kan man svare ja til et af spørgsmålene, så kan man med fordel finde inspiration i konceptet GÅ I GANG, som er for borgere, der har brug for at være fysisk aktiv sammen med ligesindede.
GÅ I GANG-programmet 2021-22 er netop udkommet. I programmet er der tilbud til alle, som ønsker at røre sig, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle skavanker samt eventuel usikkerhed over for fysisk aktivitet. Aktiviteterne foregår rundt omkring i Billund Kommune og tilbydes af patientforeninger, privatpersoner, idrætsforeninger, andre foreninger og Billund Kommune.
Man kan komme selv eller tage naboer, venner eller pårørende med.
GÅ I GANG handler først og fremmest om at være fysisk aktiv og få rørt sig – og derigennem få det bedre fysisk og psykisk. Et vigtigt element i GÅ I GANG er muligheden for at møde ligesindede og danne sociale netværk.
Har man lyst til at deltage, kan man se alle aktiviteterne til og med juni 2022 i folderen 'GÅ I GANG 2021-2022' på kommunens hjemmeside på billund.dk/igang eller i en trykt udgave på bibliotekerne.
Ved alle aktiviteter er der en kontaktperson, som man er meget velkommen til at kontakte, hvis man har spørgsmål eller gerne vil høre lidt mere om aktiviteten.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
