EWII lancerer nyt, grønt produkt med to blade
16.4.2021 08:29:14 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Forbrugerombudsmanden lancerede sidste år en mærkningsordning med det sigte at sikre et gennemsigtigt marked. Den ordning har EWII Koncernen haft for øje med det nye produkt: Grøn Fremtid, der indkasserer to blade i ordningen.
Produktet er lavet på certificeret 100 procent grøn strøm, og er samtidig bygget op omkring anbefalingerne for Rådet for Grøn Omstilling til, hvordan et ægte, grønt produkt skal sættes sammen.
Og i et bugnende marked, hvor branchen netop er i færd med at definere, hvad der egentlig ligger bag betegnelsen ”grøn”, får produktet pæne ord med på vejen fra Rådet for Grøn Omstillings direktør Claus Ekman:
”Det er det grønneste produkt, jeg er stødt på indtil videre. Det indeholder både adgang til en energirådgiver, incitament til at bruge strømmen, når den er grønnest, og en fornuftig model for klimabidrag,” lyder det fra direktøren.
Ordningen er skruet sammen, så produkter enten kan få ét blad – for produkter, der er baseret på 100 procent vedvarende energikilder – eller to blade. To blade bliver tildelt de produkter, hvor producenten har gjort en ekstra indsats for at reducere CO2-udslippet.
EWII: Brug mærkningsordningen
Hos EWII er direktør for salg og kundeservice, Klaus Hieronymus Stenger godt tilfreds med det flotte skudsmål af Grøn Fremtid. Men uanset, hvor man handler, så opfordrer han forbrugerne til at være kritiske.
”Vi ved af erfaring, at der ligger meget arbejde i at sikre sig det ekstra grønne blad,” siger han og uddyber:
”Vi skal gøre os klart, at vores branche og vores produkter er komplicerede. Nu pibler det frem med grønne produkter alle steder, fordi vi er i gang med en grøn omstilling - og her skal vi sørge for, at branchen forbliver gennemsigtig. Det hjælper Forbrugerombudsmandens ordning os med,” siger han.
Uanset hvor man handler, så er det vigtigt, at man som forbruger stiller krav til sin elhandler, siger salgsdirektøren:
”Min opfordring er, at man som forbruger kræver, at kvaliteten er i orden, også på det grønne parameter. Vi har en fantastisk chance her for at gøre en reel forskel på det grønne område i energibranchen. Det er vigtigt, vi griber den,” siger Klaus Hieronymus Stenger.
Nøgleord
Kontakter
Klaus Hieronymus Stenger, direktør for salg og kundeservice, telefon 26 88 34 01
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII tog kampen: Nye regler sikrer kunder mod uhæderlige elsælgere1.7.2026 08:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver det mere trygt at være elkunde. Fremover skal en ny elaftale godkendes med MitID. En stramning der hilses velkommen af energikoncernen EWII, der i årevis har kæmpet for at sikre kunderne mod uhæderlige elsælgere.
Nyt vandværk leverer drikkevand til Middelfart11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har taget et nyt moderne vandværk i brug, og dermed er vandforsyningen på det vestlige Fyn efter knap 10 års arbejde igen lokal. Fra toppen af Middelfart leverer vandværket drikkevand til omkring 7.500 kunder i Middelfart by og opland.
EWII lancerer ladeløsninger til den elbilstype du er21.5.2026 08:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Elbilister er vidt forskellige, og når de bliver spist af med én samlet løsning, betaler mange for meget for strøm og opladning. Energikoncernen EWII lancerer en serie nye fleksible ladeløsninger til elbilister. Her kan du finde et ladeprodukt, der passer til dig og dit ladebehov.
EWII fejrer åbning af lynladestation i Kolding22.4.2026 09:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering tæt på indfaldsvej er EWIIs nye ladestation både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning. Den 29. april fejrer EWII åbningen af ladestationen med tilbud på opladning.
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
