Everything is hackable: Absolut alting vi omgiver os med bliver koblet til nettet - og sikkerheden er typisk ikke god nok
Babyalarmer, fitness trackere, selvkørende biler, smarte hjem og hospitalsudstyr, der er koblet til nettet. Vi er igang med at skabe et helt samfund, hvor alt hvad vi omgiver os med er koblet til nettet. I de fleste IoT-devices er sikkerheden ikke god nok, og det giver hackerne kontrol over vores privatliv.
“Der er typisk to misforståelser, når vi snakker IoT-sikkerhed. Den ene er, at man siger, at mit system er sikkert, fordi det er ‘encrypted’. Det er forkert, fordi det mere er et værktøj til at opnå sikkerhed. Den anden er, at ‘connectivity’ er godt. Men hvis du ikke beskytter dine devices, så bliver det et problem.”
Sådan lyder det fra Nicola Dragoni, professor på DTU Compute, der i forbindelse med en CIDI-masterclass gav en status på IoT-sikkerheden. Her opfordrede han til, at vi tog IoT-sikkerheden langt mere seriøst.
Hackerne går ikke kun efter IoT-produkterne, fordi de indeholder big data. Hackerne går efter følsomme data, der fortæller hvem du er, og hvor du bor. Fordi det giver dem adgang til at kontrollere vores devices.
Mange af de hverdagsobjekter, som vi omgiver os med i hjemmet, er allerede blevet hacket. I de fleste tilfælde handler det om, at sikkerheden i produkterne er for dårlig. Det gælder vores elkedel, den smarte stikkontakt eller den smarte elpære.
Hackerne får ikke kun adgang til produkterne. De får også adgang til vores privatliv. Det gælder også vores smart tv, som er udstyret med kamera og mikrofon. Med det kan hackerne se dig og din familie foran tv’et, og dermed får kontrollen et nyt perspektiv.
Endnu et eksempel er de babyalarmer, som vi kommunikerer med via en tablet. Det er klassiske IoT-devices, der er blevet hacket flere gange. På den mørke side af nettet kan man finde flere streaming-eksempler, hvor hackerne kigger med.
Det handler også om tillidsbrud. I de smarte tøjdyr og bamser, som du kan tale med via en app, har hackerne knækket systemet og indtalt beskeder som, at du er grim eller bedt barnet om at åbne hoveddøren.
“Det er eksempler på IoT-devices, hvor kommunikationen mellem device og gateway var encrypted. Problemet var, at der ikke var nogen autentifikation. Det var dermed nemt for hackerne at få adgang.”
IoT-sikkerheden har også indflydelse på de lidt mere intime produkter, vi omgiver os med. Det gælder toiletter, der er koblet til nettet eller sågar smarte kondomer eller vibratorer, der sender data til clouden og kan måle vores ‘performance’. Det gælder også en sex-robot, hvor hackerne kan overtage kontrollen og dermed potentielt skade dig.
Og bevæger du dig udenfor hjemmet og vil tage tage bilen, så er der masser af eksempler på nettet, hvor hackere har overtaget styringen af bilen, og potentielt set kan de skabe kaos i trafikken.
Det gælder også mere sikkerhedskritiske systemer som hospitalsudstyr, der er en del af det smarte hospital. Der er eksempler på medicinske doseringsmaskiner, der er blevet hacket. Det samme gælder maskiner til dosering af insulin. Eller pacemakere og såkaldte neurostimulatorer. Hackerne kan også ændre temperaturen i de køleskabe, hvor vi opbevarer blod og medicin.
Man kunne forvente, at hospitalsudstyr var mere resilient og bedre sikret, fordi det handler om menneskeliv, hvis en hacker får kontrol over en pacemaker. Men Dragonis forskning viser, at meget hospitalsudstyr faktisk er mindre resilient overfor angreb.
Og hvorfor er det blevet så ‘messy’? Har vi brug for bedre standarder, eller er det teknologien? Det er nok en kombination af flere ting, forklarer Nicola Dragoni:
“Set fra et teknisk perspektiv handler det om big volume og variety af IoT-devices. Vi har brug for gode standarder, men problemet er, at IoT-sikkerhed ikke er en kernekompetence hos producenterne. De tænker ikke sikkerhed ind fra starten af – og i hele processen. En del af et system er måske sikkert, men en anden del er måske ikke.”
Hvad kan vi så gøre?
Vi har brug for at hæve niveauet og ændre folks mindset, så de forstår, at truslen er alvorlig. Producenterne skal tænke sikkerhed i hele processen, og ikke først bagefter, fordi så er det allerede for sent. De skal lave en risk analysis, lave sikkert design og sikker programmering,
“Alle skal forstå, at I den her smarte hyperconnectede verden, hvor ethvert produkt er koblet til nettet, så handler sikkerhed ikke kun om lækager af data. Sikkerhed er blevet et offentligt sikkerhedsproblem. Kort sagt, så betyder den her verden med smarte enheder, der ikke er beskyttede, at internettet kan kontrollere - og endda dræbe mennesker.”
Billeder
Information om Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Digitaliseringsministeriet bevilger samlet 30,7 millioner til ambitiøst dansk sprogmodels-projekt2.12.2024 11:00:04 CET | Pressemeddelelse
Syddansk og Aarhus Universitet har sammen med Alexandra Instituttet og Københavns Universitet modtaget samlet 30,7 millioner kroner fra Digitaliseringsministeriet til at etablere en ambitiøs R&D platform, Danish Foundation Models (DFM), til at udvikle og anvende sprogmodeller og sprogteknologi i Danmark.
Nye midler driver arbejdet med danske sprogmodeller yderligere fremad1.11.2024 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag forskningsreserven er blevet enige om at afsætte 10 millioner kroner til forskning og innovation i danske sprogmodeller baseret på generativ kunstig intelligens i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem danske universiteter og Alexandra Instituttet.
Global producent af klimaudstyr til landbruget har fået hjælp til at finde fælles fodslag inden for IoT-sikkerhed25.10.2024 12:06:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Hvem har ansvaret og hvordan gør man cybersikkerhed til en integreret del af hele produktudviklingen. De spørgsmål fik SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, hjælp til ved at deltage i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder i samarbejde med Alexandra Instituttet.
AI-software hjælper C.C. Jensen med at styre tørreprocessen i deres produktion af oliefiltre3.10.2024 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens hjælper C.C. Jensen med at estimere restfugten i deres oliefiltre. De nye metoder hjælper Svendborg-virksomheden med at reducere energiforbruget samtidig med, at de kan bevare den ensartede kvalitet, som de har i deres produkter.
375 timers indtaling af danske dialekter er netop frigivet til gratis brug: Det kan forbedre stemmestyrede hjælpemidler og automatisere notatskrivning13.9.2024 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra Flensborg til Bornholm har danskere i alle aldre med forskellige dialekter bidraget med deres stemme som skal styrke dansk taleteknologi. Tale-datasættet er det største af sin art til dato og kan forbedre brugen af taleteknologi herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum