Europa Kommissionen

EU giver Danmark 660 millioner kroner til retfærdig klimaomstilling 

Del

Ingen skal lades i stikken i Danmarks bestræbelser på at blive klimaneutralt inden 2050. Derfor modtager Danmark gennem fonden for retfærdig omstilling cirka 660 millioner kroner i EU-tilskud.  

De regioner, der især vil få gavn af finansieringen, er Nord- og Sydjylland. Nordjylland skal omstille drivhusgasintensive produktionsprocesser, i eksempelvis cementindustrien, til mere klimavenlige processer. I Sønderjylland skal konsekvenserne af udfasningen af produktionen af fossile brændstoffer i Nordsøen afbødes.  

”Danmark er allerede et grønt foregangsland, men vi skal have hele landet med, så omstillingen kommer alle til gode”, siger Per Haugaard, repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark. 

EU-midlerne vil blive investeret i forskning og innovation for at udvikle alternativer til CO2-udledende brændstoffer. De vil støtte små og mellemstore virksomheders overgang til den cirkulære økonomi ved at gøre bedre brug af materialer og grønne teknologier. Desuden forventes 10.200 arbejdstagere i de forurenende industrier at blive opkvalificeret og omskolet. 

”For at vi kan komme i mål med EU’s og Danmarks ambitiøse klimamål, skal vi bruge kvalificeret arbejdskraft. Vi ser allerede i dag, at mange virksomheder kæmper med at finde nok af de rigtige hænder og hoveder. Netop derfor er det oplagt, at de ansatte i forurenende industrier bruger deres evner til at hjælpe den grønne omstilling”, udtaler Per Haugaard. 

I de såkaldte territoriale planer for retfærdig omstilling identificeres de områder, der vil modtage støtte fra fonden for retfærdig omstilling efter en dialog med Kommissionen og lokale partnere. Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen med Danmark i maj 2022. Planerne giver også mulighed for finansiering under InvestEU, en ordning for retfærdig omstilling, og lånefaciliteten for den offentlige sektor for retfærdig omstilling, hvor Kommissionens tilskud kombineres med lån fra Den Europæiske Investeringsbank. 

Kontakter

Information om Europa Kommissionen

Europa Kommissionen
Europa Kommissionen
Gothersgade 115
1123 København K

33144140https://ec.europa.eu/denmark/

Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.

Vores opgave er at:

  • Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark
  • Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU
  • Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker
  • Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark
  • Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

Den økonomiske retning for 2023 skal tackle energikrisen og gøre Europa grønnere og mere digitalt22.11.2022 17:05:10 CET | Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen har i dag taget hul på det europæiske semester 2023, der er oplægget til EU’s koordinering af medlemsstaternes økonomiske politikker for næste år. Koordineringen består i flere forskellige tiltag som er del af dagens pakke. Elementerne i det europæiske semester skaber tilsammen grundlaget for at styrke de europæiske økonomier og tilliden til det indre marked, og er derfor uadskillige. Analyserne, der er præsenteret i dag, dækker forskellige delelementer af medlemsstaternes økonomier, der måles i forhold til de generelle kriterier, der skal opfyldes som medlem af EU. Hvad er det europæiske semester? Det europæiske semester udgør en ramme for koordinering af medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Siden det blev indført i 2011, har det udviklet sig til et veletableret forum for drøftelse af EU-landenes finanspolitiske, økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer inden for en fælles årlig tidsplan. Det spiller fortsat denne rolle i geno

Retfærdig omstilling: Nordjylland kan få del i EU-pulje på 74 mia. kroner til omstillingen væk fra fossile brændstoffer7.9.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har lavet en aftale om at støtte de regioner, der er hårdest ramt af omstillingen væk fra fossile brændstoffer. Aftalen støtter finansieringen af offentlige investeringer i de regioner, som påvirkes mest af Europas omstilling til en klimaneutral økonomi. Den vil kombinere op til 74 milliarder kroner i EIB-lån med 11 milliarder kroner i tilskud over EU-budgettet. Nordjylland er blandt de regioner, der kan søge midlerne. * Med denne aftale banes vejen for, at de områder og regioner, som påvirkes mest af Europas omstilling til en klimaneutral økonomi, kan få tilskud og lån til at sikre en retfærdig omstilling. Lånefaciliteten, som aftalen kaldes, indgår i den europæiske grønne pagts (EU Green Deal) mekanisme for retfærdig omstilling, der støtter en fair omstilling fra fossile brændstoffer, hvor ingen lades i stikken. Heller ikke områder, med tradition for kulminedrift og tung industri. Nordjylland er en af de regioner, der kan f

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum