Europa Kommissionen

Kommissionsformand Ursula von der Leyen besøger Færøerne og Grønland og indvier EU’s kontor i Nuuk

Del

Torsdag og fredag, 14.-15. marts, er Kommissionens formand Ursula von der Leyen på Færøerne og i Grønland, hvor hun med Danmarks statsminister mødes med formanden for Grønlands regering og Færøernes lagmand. Under besøget indvier hun Kommissionens nye kontor i Nuuk.

Sammen med Danmarks statsminister Mette Frederiksen rejser Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til Grønland og Færøerne 14. og 15. marts. 

Torsdag besøger kommissionsformanden og Danmarks statsminister Færøerne. Har skal de blandt andet mødes med Aksel V. Johannesen, Færøernes lagmand. Her vil kommissionsformanden og lagmanden underskrive en aftale, der skal sikre et bredere og dybere samarbejde mellem EU og Færøerne på tværs af sektorer og politikker. 

Om fredagen er de i Grønland hvor de mødes med formanden for Grønlands regering, Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede. 

Det er også her, at formanden indvier Europa-Kommissionens nye kontor i Grønland, der er placeret på havnefronten i Nuuk. Kontoret er en fysisk manifestation af det langvarige samarbejde mellem Grønland og EU, samtidig med at det skal synliggøre EU’s tilstedeværelse i Grønland. 

Webinar for journalister om EU og Grønland tirsdag den 12. marts  

Europa-Kommissionen i Danmark varmer op til besøget med et webinar rettet mod journalister tirsdag den 12. marts klokken 14.00 dansk tid. Her vil Martin Breum som moderator guide os gennem nogle af de emner, der fylder i Grønland: Geopolitik, råstoffer, klima og energi. På talerlisten er: 

Tomas Baert, særlig rådgiver på handel og internationale partnerskaber for kommissionsformand Ursula von der Leyen 

Naaja H. Nathanielsen, minister i den grønlandske regering for erhverv, handel og råstoffer 

Jari Vilén, Finlands ambassadør i Canada og tidligere Arktis-seniorrådgiver for daværende Kommissionsformand Jean-Claude Juncker 

Per Haugaard, Repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark 

Webinaret er på engelsk. Læs mere og tilmeld dig her: https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/4a3cda43-7a3a-6316-9908-da1c96345071  

Kontoret i Grønland 

Åbningen af EU's kontor i Nuuk er en del af EU's arktiske strategi og engagement i regionen. Kontoret skal fungere som bro mellem EU og Grønland og vil lette samarbejdet mellem regeringen, den private sektor og civilsamfundet. Intensiveringen af engagementet afspejler vores gensidige engagement i fælles værdier og et langsigtet partnerskab. 

Grønland er ikke en del af EU, men har i kraft af af være en del af det danske kongerige status som EU-oversøisk land og territorium (OLT), hvilket giver landet et unikt forhold til EU. For perioden 2021-2027 vil Grønland modtage 225 mio. EUR fra EU — den største støtte pr. indbygger blandt OLT'erne. Den politiske dialog mellem EU og Grønland fokuserer på et uddybet samarbejde og strategisk engagement på tværs af en række områder med et stærkt fokus på uddannelse og grøn vækst. 

Kontakter

Om Europa Kommissionen

Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.

Vores opgave er at:

  • Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark
  • Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU
  • Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker
  • Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark
  • Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye