Etisk Handel Danmark

Etisk Handel Danmark vil hjælpe danske virksomheder i gang med due diligence

Del
Den 10. januar lancerer Etisk Handel Danmark en version 2:0 af onlineguiden ’De 6 skridt’ om due diligence for menneskerettigheder, men fremover vil den også omfatte miljø og klima. En guide for danske virksomheder, der i stigende grad står overfor at skulle dokumentere deres samfundsansvar, og som navnet antyder, skal den hjælpe virksomheder til at komme i gang via seks skridt.
Foto: Canva
Foto: Canva

Due diligence bliver det nye sort

Danmark og danske virksomheder kan og bør spille en vigtig rolle som foregangsland på den grønne dagsorden. Det mener direktør i Etisk Handel Danmark, Nanna Callisen Bang, som udtaler:

”En retfærdig, grøn omstilling forudsætter, at danske virksomheder og organisationer tager ansvar for det aftryk, som Danmarks forbrug og produktion har på resten af verden gennem globale værdikæder.”

For mange danske virksomheder sker de største påvirkninger af menneskerettigheder og miljø i værdikæden uden for Danmark.

”Med de nye lovkrav på vej fra EU, bliver 2023 året, hvor due diligence for alvor får offentlighedens interesse,” siger Nanna Callisen Bang. ”Alle kan og bør gå i gang, og derfor har vi med ’De 6 skridt’ lavet en praksisnær og let tilgængelig guide med konkrete cases til hjælp for danske virksomheders arbejde med due diligence i deres værdikæder.”

EU-lovgivning for due diligence på vej

Formålet med due diligence er at sikre, at virksomheder arbejder struktureret for, at deres aktiviteter ikke har en negativ indvirkning på menneskerettigheder og miljø. Med ny EU-lovkrav på vej for virksomheders due diligence for bæredygtighed bliver rammerne sat for, hvordan virksomheder bør leve op til deres samfundsansvar. Det, der tidligere var frivilligt, bliver altså nu til lovkrav.

Selvom SMV’er i første omgang ikke bliver direkte berørt, er det ifølge Nanna Callisen Bang en god idé at komme i gang: ”I takt med at større virksomheder bliver pålagt at stille krav i deres værdikæder, vil det også ramme SMV’erne, som i mange tilfælde er underleverandører til større virksomheder,” siger hun.  

Guiden omfatter nu også miljø og klima

Selv uden EU-lovgivning vokser forventningerne til virksomheders samfundsansvar. Det gælder både de store multinationale virksomheder og i stigende grad også SMV’erne. Men det kan være svært at omsætte internationale retningslinjer til konkret praksis. Derfor har Etisk Handel Danmark udvidet ’De 6 skridt’ om due diligence for menneskerettigheder, til nu også at omfatte ansvarlig virksomhedsadfærd i forhold til miljø og klima.

Guiden bryder arbejdet ned i seks skridt og giver en række cases og eksempler, der hjælper virksomheder med at komme i gang. Guiden, der er baseret på OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, henvender sig til danske virksomheder på tværs af brancher, fx landbrug og fødevarer, tekstil og design. Guiden er relevant, uanset om man er på B2C- eller B2B-markedet, importerer, eksporterer eller har egen produktion i Danmark.

Online event med repræsentanter fra flere brancher

Den nye version af ’De 6 skridt’ lanceres tirsdag den 10. januar kl. 13 - 14 ved et online event, hvor en række branche-og erhvervsorganisationer, civilsamfund, erhvervsfremmesystemet samt fagbevægelsen vil fortælle om, hvad de er særlig optagede af. Sarah Dieckmann, rådgiver i Etisk Handel Danmark vil også give en introduktion til de6skridt.dk med gennemgang af, hvordan man får processer på plads for at respektere menneskerettigheder og miljø i værdikæden, og hvilke ressourcer og redskaber man kan bruge.

Se programmet på https://etiskhandel.dk/events/lancering-af-de6skridt-dk/

Fakta

  • Virksomheders due diligence for bæredygtighed er et nyt EU-direktiv, der vedrører lovpligtig due diligence på menneskerettigheder og miljøspørgsmål samt i nogen grad bæredygtig selskabsledelse. 
  • De nye EU-krav er baseret på FNs og OECDs retningslinjer for, hvad der forventes, at virksomheder arbejder for, således at deres aktiviteter ikke har nogen negativ indvirkning på menneskerettighederne i hele værdikæden. 
  • Lovgivningen forventes at træde i kraft i 2024 for virksomheder med over 500 ansatte og i 2026 for virksomheder med over 250 ansatte.  
  • Formålet med direktivet er at sikre, at EU-virksomheder i højere grad bidrager til en bæredygtig omstilling i det indre marked og følger ensartede lovkrav. 
  • Læs mere: Retfærdig og bæredygtig økonomi, Europa-Kommissionen  

Nøgleord

Kontakter

Lotte Frøjk Knudsen, tlf. 29452501 eller mail lfk@etiskhandel.dk, kommunikationsansvarlig i Etisk Handel Danmark.

Billeder

Foto: Canva
Foto: Canva
Download

Links

Information om Etisk Handel Danmark

Etisk Handel Danmark
Etisk Handel Danmark
Overgaden Oven Vandet 10
1415 København K

+45 31 72 69 30https://etiskhandel.dk/

Etisk Handel Danmark er den samlende platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig handel. Vi står bag Videnscenter for bæredygtige værdikæder, akademi for etisk handel, medlemsnetværk og en række multi-stakeholder partnerskaber og alliancer.

Etisk Handel Danmarks medlemskreds tæller flere end 100 små, mellemstore og store virksomheder på tværs af sektorer, fagforeninger, erhvervs- og brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer, offentlige institutioner og fonde.

Følg pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark

Sidste års prisvinder: Vi har fået åbnet flere døre til leverandører med fokus på bæredygtighed30.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Verdens Bedste Indkøber-prisen gik sidste år til Sinatur Hotel og Konference for at inkorporere deres mål om ansvarlighed i samarbejdet med deres leverandører. Prisen har åbnet mange døre til leverandører, som ønsker at arbejde sammen med Sinatur om bæredygtighed. Frem til den 1. november kan man nå at indstille virksomheder eller organisationer – eller sig selv - til prisen Verdens Bedste Indkøber 2023.

Danske virksomheder går sammen om ansvarlig sojadyrkning i Brasilien12.9.2023 09:26:44 CEST | Pressemeddelelse

Det er nu lykkedes en række store danske virksomheder at gå sammen om fælles indkøb af ansvarlige sojakreditter i Brasilien. Med en fælles aftale vil virksomhederne støtte en ansvarlig produktion og beskytte den truede natur her og nu, samtidigt med i højere grad at gøre det muligt for virksomheder at købe certificeret soja. Det drejer sig om virksomhederne Arla, Rema 1000, Dagrofa, Coop, DLG og Danish Crown. Alle er medlem af ’Dansk Alliance for Ansvarlig Soja’ - en alliance faciliteret af Etisk Handel Danmark med støtte fra Udenrigsministeriet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye