Et samlet Furesø Byråd i oprør over udligning

På 10 år er Furesøs bidrag til udligning steget med 100 pct. – fra 160 mio. kr. i 2009 til 320 mio. kr. i 2019. Med regeringens nye udligningsforslag belastes Furesø med yderligere ca. 44 mio. kr. Det er urimeligt, skriver et samlet Furesø Byråd.
Furesø blev født med Danmarkshistoriens største kommunale gæld på 3 mia. kr. og en særskat i Farum-delen af kommunen. Gennem et bredt samarbejde har Furesø Byråd kæmpet for at få styr på økonomien. Særskatten er væk, og gælden er reduceret til 2,3 mia. kr.
De årlige udgifter på gælden fra før kommunesammenlægningen er dog stadig kolossalt høje og udgør 123 mio. kr. – mere end den samlede udgift til hjemmeplejen. Furesø Byråd kæmper hvert eneste budgetår for at kunne sikre en anstændig service over for børn, ældre og borgere med særlige udfordringer. Udgifter til gælden og ekstra udgifter til udligning vil gøre det tæt på umuligt at levere den velfærd, som Furesøs borgere forventer og har krav på. . Det virker helt urimeligt, at Furesø skal bidrage til kommuner, der har en lavere skat og et højere serviceniveau.
”Hvis regeringens udspil til en udligningsreform bliver en realitet, vil hele 20 pct. af Furesøs budget fremover blive anvendt til udligning og afvikling af gælden fra Farum-tiden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen”, skriver politikerne og fortsætter:
”Vi er nødt til at insistere på en løsning, hvor Furesø ikke bliver så hårdt ramt af udligningen, og hvor Furesøs særlige udfordringer med at afvikle gæld fra før kommunesammenlægningen, indgår i en samlet løsning”.
Det er urimeligt, at Furesø skal bidrage til kommuner, der har en lavere skat og et højere serviceniveau.
Fakta: Det foreslår Furesøs borgmester og samtlige gruppeformænd fra Furesø Byråd:
- Furesøs særlige udfordringer med afvikling af gælden fra før kommunesammenlægningen bør indgå i en samlet løsning fx ved, at Furesø kommer i betragtning i forhold til den nye pulje for særligt udsatte kommuner i hovedstadsregionen.
- Demografi bør vægtes højere i udligningssystemet. Med de nuværende vægte bliver Furesø underkompenseret med knap 100 mio. kr. om året i forhold til de stigende udgifter, som vi forudser på ældreområdet, hvor vi bliver mere end 60 pct. flere +80-årige frem mod 2030.
- Selskabsskatter, der overstiger 50 pct. af landsgennemsnittet, bør indgå med 75 pct. i udligningssystemet.
- Der skal indføres en begrænsning i stigningstakten for bidrag til udligning, så bidraget maksimalt kan stige med væksten i udskrivningsgrundlaget.
Brevet til social- og indenrigsminister Astrid Krag fra et samlet Furesø Byråd er vedhæftet.
Kontakter
Ole Bondo Christensen, borgmester, A: Tlf. 7216 5200
Gustav Juul, gruppeformand, V: Tlf. 2349 9652
Lars Carstensen, viceborgmester, C: Tlf. 7216 3997
Øjvind Vilsholm, gruppeformand, Ø: Tlf. 2027 4465
Ole F. Holleufer, gruppeformand, I: Tlf. 2067 3261
Tine Hessner, gruppeformand, B: Tlf. 4119 6041
Carsten Svensson, gruppeformand, O: Tlf. 9393 1164
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.
Enigt byråd bag høringssvar om Hillerødmotorvejens udvidelse: Ikke flere biler29.8.2025 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Furesø Byråd har i høringssvar til Vejdirektoratet meddelt, at kommunen ikke ønsker flere biler igennem Furesø. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen. Planen præsenteres for Folketingets Transportudvalg den 2. september.
Gratis skolemad til mellemtrinnet på Lille Værløse Skole28.8.2025 11:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Lille Værløse Skole er udvalgt i Børne- og Undervisningsministeriets nationale forsøg med skolemad uden forældrebetaling til elever i 4.-6. klasse. Skolen modtager over 7 millioner kroner til ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum