Furesø Kommune

Gratis skolemad til mellemtrinnet på Lille Værløse Skole

Del

Lille Værløse Skole er udvalgt i Børne- og Undervisningsministeriets nationale forsøg med skolemad uden forældrebetaling til elever i 4.-6. klasse. Skolen modtager over 7 millioner kroner til ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.

Lille Værløse Skole blev før sommerferien udtrukket til at deltage i det nationale forsøg med gratis skolemad. Nu har Furesø Byråd givet den formelle, politiske godkendelse.
Lille Værløse Skole blev før sommerferien udtrukket til at deltage i det nationale forsøg med gratis skolemad. Nu har Furesø Byråd givet den formelle, politiske godkendelse. Furesø Kommune

Lille Værløse Skole blev før sommerferien udtrukket til at deltage i det nationale forsøg med gratis skolemad. Nu har Furesø Byråd givet den formelle, politiske godkendelse. Det gjorde de på byrådsmødet den 27. august 2025.

"Det er fantastisk, at Lille Værløse Skole er udtrukket til forøget og kan bidrage til en national forsøgsordning om, hvilken betydning et sundt måltid har for elevernes trivsel, læring og dannelse og for fællesskaberne. Det giver alle elever på mellemtrinnet mulighed for et gratis sundt måltid, også de elever, der ikke selv ville have haft muligheden," siger Muhammed Bektas (A), der er formand for det politiske udvalg Børn og Skole.

"Det er en unik chance for, at vi i Furesø gør os erfaringer med at skabe en kultur på skolen, hvor vi har fællesskab om måltidet. I forvejen har vi gode erfaringer på dagtilbudsområdet, hvor det er en kæmpe gevinst. Jeg er overbevist om, at det vil vi også se i skolen. Jeg glæder mig til at følge resultaterne," siger Anders Medum Groth (B), der er næstformand for Børn og Skole.

Måltidsfællesskab

Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, hvilken betydning et sundt og fælles måltid har for elevernes trivsel, læring og sundhed samt at understøtte det fælles måltid, hvor alle elever i en klasse spiser sammen og med en voksen. 

Konstitueret skoleleder Emilie Louise Schou Svejstrup ser frem til at styrke fællesskabet:

"Vi drømmer om et måltidsfællesskab, hvor eleverne ikke blot får et sundt nærende måltid, men også oplever glæden ved at være sammen, tale sammen og være opmærksomme på hinanden. Derfor har vi valgt at søge om at blive en del af den nationale forsøgsordning. Vi ønsker, at eleverne skal inddrages i at lave madplaner, på sigt hjælpe til på skift i køkkenet og samtale om, hvad et godt måltid er – både for kroppen og for fællesskaberne

Skolen arbejder nu på at klargøre faciliteterne, så alle elever på mellemtrinnet kan få gratis skolemad fra januar.

Rambøll Management Consulting evaluerer det nationale skolemadsforsøg i samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter og Københavns Professionshøjskole. Evalueringen undersøger, hvordan skolemad påvirker elevernes sundhed, læring og trivsel og samler erfaringer fra den lokale implementering – herunder betydningen af forældrebetaling.

Kontakter

Anders Medum Groth

Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Natur og Klima
Medlem af Børn og Ungeudvalget

Tlf:2213 9798mdg1@furesoe.dk

Katrine BirkVelfærdsdirektør

Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre

Tlf:2285 2040kpd1@furesoe.dk

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Udvalget for Ældre og Sundhed om ældreområdet7.8.2025 09:09:46 CEST | Pressemeddelelse

Som medlemmer af Ældre og Sundhedsudvalget er vi meget berørte over den seneste tids artikler om hændelser på Lillevang Plejecenter. Vi anerkender til fulde familiernes oplevelser af, at deres forventninger til plejehjemmet ikke er opfyldt. Vi har bedt forvaltningen om at gennemgå de fejl, der er sket, og gøre alt for at tage lære og undgå gentagelse. Borgerne og deres pårørende skal være trygge ved ældreplejen i Furesø. Derfor har vi også bedt forvaltningen om her og nu at prioritere ekstra midler til at forbedre indsatsen. Konkret foreslår vi, at vi afsætter ressourcer til flere sundhedsfaglige medarbejdere primært på vores plejehjem, så vi målrettet kan arbejde med at løfte kvaliteten. Vi vil også foreslå byrådet, at vi afsætter en pulje til kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Vores dygtige medarbejdere skal have bedre redskaber til at løse de komplekse opgaver, de står overfor. Antallet af beboere med demens stiger, og medarbejderne skal have den nødvendige kompeten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye