Furesø Kommune

Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø

Del

Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.

Colourbox

I denne uge markerede Hjemmeplejen i Furesø det seneste faglige tilsynsbesøg, der roste medarbejderne for deres vedholdende indsats for at forbedre det skriftlige arbejdsgrundlag. Nu bliver Furesø Kommune også klogere på borgernes opfattelse af hjemmehjælpen i den første landsdækkende tilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælpen. 

Undersøgelsen, der er bestilt af Ældreministeriet, rangerer de danske kommuner på en skala fra 1-5, hvor 1 er mindst tilfreds og 5 er mest tilfreds. Furesø Kommune scorer 3,8 på skalaen. Til sammenligning ligger kommunerne i Region Hovedstaden mellem 3,5 og 4,0.

Undersøgelsen viser, at 70% af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de modtager. Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt. 

”Der er mange positive ting i undersøgelsen, som giver anledning til ros til hjemmeplejen. Blandt andet er kendskabet til borgernes behov og vaner, og den tryghed borgerne føler generelt og i forhold til medarbejderne meget glædelig læsning. Men undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem selvopfattet livskvalitet og synet på hjemmeplejen. Tendensen er, at de negative svar kommer fra borgere, som ikke har det godt, og som måske er mere plejekrævende end resten. Derfor bør vi nu se på, om vi kan gøre en ekstra indsats for denne målgruppe”, siger Lars Carstensen (C), formand for Ældre og Sundhed.

Med en svarprocent på 48% – 5 procentpoint over landsgennemsnittet – har mange borgere i Furesø valgt at dele deres oplevelser. 95% er trygge ved de medarbejdere, der kommer i deres hjem og har tillid til at de får den hjælp de har brug for. Kun 65% oplever, at det er de samme, medarbejder der kommer hos dem hver dag, men oplever dog at få den hjælp de plejer, selvom det er andre medarbejdere.

”Den høje svarprocent giver os et solidt grundlag for at forstå, hvordan hjemmehjælpen opleves i hverdagen. Vi er glade for de positive tilbagemeldinger, men vi tager også de områder, som ikke scorer så højt, alvorligt,” siger Lene Bang (A), næstformand for Ældre og Sundhed, og fortsætter:

”Gennem implementeringen af faste teams i Hjemmeplejen forventer vi, at borgerne i højere grad vil opleve, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt, at vi lykkes med de målrettede rehabiliteringsforløb, som er en del af ældreloven, hvor vores rehabiliteringsterapeuter har særligt fokus på at rehabilitere i samarbejde med Hjemmeplejen. Vi vil meget gerne løfte andelen af borgere, der oplever, at medarbejderne støtter dem i at kunne klare nogle dagligdagsting selv”.

Furesø Kommune vil i den kommende tid dykke yderligere ned i resultaterne fra undersøgelsen.

Fakta

  • I alt 948 borgere, som modtager hjemmepleje (både kommunal og privat) er blevet spurgt, og 458 har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er gennemført fra november 2024 til februar 2025
  • I alt er 70% tilfredse eller meget tilfredse med Hjemmeplejens hjælp, alt imens kun 10% er utilfredse eller meget utilfredse. De 10 svarer til 45 borgere. 
  • Borgerne er generelt mere tilfredse med hjælpen fra den kommunale hjemmepleje (72%) end den private leverandør (63%). 
  • 82% af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje, mens kun 54% af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse med rengøringen. 
  • 91% af de adspurgte har svaret ”nogenlunde”, ”god” eller ”meget god” på spørgsmålet om deres generelle livskvalitet.

Kontakter

Katrine BirkVelfærdsdirektør

Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre

Tlf:2285 2040kpd1@furesoe.dk

Billeder

Colourbox
Download

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye