Et fælles ansvar at sikre danske arbejdspladser
31.8.2020 09:37:32 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Den trepartsaftale, som blev vedtaget i nat, er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne et både vigtigt og nødvendigt sikkerhedsnet under de danske virksomheder og lønmodtagere, der er ramt af den øjeblikkelige coronakrise.
”Det er afgørende, at man ikke bare trækker tæppet væk under eksempelvis de industrivirksomheder, der baserer en stor del af deres omsætning på eksport og derfor formentlig først vil komme til at mærke coronapandemiens effekter de kommende måneder. Derfor er der god grund til at glæde sig over aftalen, som jo i vid udstrækning går ind og erstatter den lønkompensationsordning, der netop er ophørt,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Man må sige, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar. Det er stærkt gået. Samtidig er det positivt, at der med aftalen er åbnet for at drøfte de forskellige muligheder igen, hvis krisen strækker sig ind i 2021,” siger Troels Blicher Danielsen.
Trepartsaftalen betyder, at private virksomheder får mulighed for at etablere arbejdsfordeling for alle typer medarbejdere. Dermed supplerer den de eksisterende ordninger.
”På den måde bliver det muligt at fastholde medarbejdere i virksomheder ved at nedsætte arbejdstiden i situationer, hvor alternativet havde været en fyring. Og i sidste ende er det vel det, vi alle ønsker. På denne måde undgår vi at smide guld på gaden og sige farvel til kompetencer, som virksomhederne får brug for igen, når vi forhåbentlig indenfor overskuelig fremtid kan lægge coronakrisen bag os,” siger Troels Blicher Danielsen.
Arbejdsgiverne er med til at finansiere dele af aftalen. Og i det hele taget har hele forhandlingsløbet ifølge Troels Blicher Danielsen vist, at arbejdsmarkedets parter er villige til at påtage sig hver deres del af ansvaret for at sikre danske arbejdspladser.
”Det understreger bare, at alle parter har forstået situationens alvor, og jeg kan kun glæde mig over, at vi er kommet frem til et konkret og brugbart resultat, der efter alt at dømme vil redde tusindvis af arbejdspladser,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum