DI - Dansk Byggeri

Esbjerg Kommune er kandidat til årets Brolæggerpris

Del
Brolæggerlauget i Dansk Byggeri har været Danmark rundt og fundet fem kandidater til årets brolæggerpris. En af dem er Danmarks længste gågade i Esbjerg.

Det er 33. gang, at Brolæggerlauget i Dansk Byggeri uddeler Brolæggerprisen, der går til et nytænkende og iderigt brolæggerprojekt. Esbjerg Kommune er indstillet som bygherre på gågaden i Esbjerg.

- Brolæggerprisen er en anerkendelse af, at der findes masser af brolæggerarbejde i rigtig høj kvalitet, der samtidig er med til at skabe smukke og gennemtænkte byområder med plads til liv, siger sektionskonsulent for Brolæggerlauget i Dansk Byggeri Mikael Mortensen.

Esbjergs gågade
Når gågaden i Esbjerg står færdig i 2021, bliver den med sine 1.023 meter Danmarks længste gågade. Belægningen er udført i jetbrændt granit, og er inspireret af Vadehavets smukke mønstre af strømribber i sandbunden. 

De andre projekter, der konkurrerer om prisen, er Vallensbæks bugtede promenadesti, Ringsteds klimasikrede torv, Tingbergs præcise og iderige brolægning foran kulturhuset og Grenås nye torv, der er inspireret af byens gamle dampvæveri. 

Om Brolæggerprisen
Brolæggerprisen uddeles til en bygherre, rådgiver eller arkitekt, der med et eller flere projekter har vist nytænkning og iderigdom i forbindelse med belægningsarbejdet. Komiteen lægger vægt på kreativitet, valg af materiale og den håndværksmæssige kvalitet, og derudover skal bygherren have udført et kvalificeret tilsyn. 

Brolæggerprisen bliver uddelt den 25. oktober. Med titlen følger 25.000 kroner, der skal bruges til udvikling i brolæggerfaget.

Kontakter

Chefkonsulent i Dansk Byggeri Mikael Mortensen, 72 16 01 92, mmo@danskbyggeri.dk
Journalistpraktikant Caroline Schrøder, 29 74 94 44, csc@danskbyggeri.dk

Billeder

På Kongensgade i Esbjerg er brolæggerne fra Arkil-Stürup godt i gang med at lægge ny belægning i jetbrændt granit.
På Kongensgade i Esbjerg er brolæggerne fra Arkil-Stürup godt i gang med at lægge ny belægning i jetbrændt granit.
Download
DanJord har lagt chaussésten og klinker på det nye torv i Grenå. Mønsteret er inspireret af byens gamle dampvæveri.
DanJord har lagt chaussésten og klinker på det nye torv i Grenå. Mønsteret er inspireret af byens gamle dampvæveri.
Download
Zacho-Lind har på én gang klimasikret og forskønnet Torvet i Ringsted.
Zacho-Lind har på én gang klimasikret og forskønnet Torvet i Ringsted.
Download
C.C. Brun Entreprise har udført smuk engelsk brolægning ved det nye bibliotek og kulturhus i Tingbjerg.
C.C. Brun Entreprise har udført smuk engelsk brolægning ved det nye bibliotek og kulturhus i Tingbjerg.
Download
Scheller, Hougaard & Petersen har skåret hele 1.400 meter granitfliser på promenadestien i Vallensbæk.
Scheller, Hougaard & Petersen har skåret hele 1.400 meter granitfliser på promenadestien i Vallensbæk.
Download

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye