Erhvervsvenligheden er lav i sydsjællandske kommuner
I DI’s årlige Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse lander alle fire kommuner i DI Sydsjælland i den kedelige ende af ranglisten over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Den bedste placering på listen er Næstved Kommune, som ender på en samlet 53. plads, efterfulgt af Faxe Kommune på 66. plads, Stevns Kommune på 73. plads og til sidst Vordingborg Kommune på 89. plads.

- Udviklingen for kommunernes erhvervsvenlighed går samlet set den forkerte vej. Vi ved, at det optager kommunerne at løfte deres erhvervsservice, men ifølge undersøgelsen er kommunerne ikke nået helt i mål. Derfor ligger der en opgave i at få vendt den kedelige udvikling og holde kommunerne på sporet, siger formand for DI Sydsjælland, Klaus Rønholt.
Fælles for kommunerne er, at de ligger under landsgennemsnittet i forhold til den overordnede erhvervsvenlighed. Det er kun Faxe Kommune, der har opnået en fremgang det seneste år ifølge virksomhedernes vurdering. Mens de tre andre kommuner falder i vurderingen.
- Efter kommunerne er begyndt at blive målt på deres erhvervsvenlighed, har det skærpet fokus på erhvervsservicen rundt om i kommunerne. Derfor kan vi også se en positiv udvikling over årene i den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, men når alle kommunerne øger deres fokus på området, så bliver man sat af feltet, hvis man ikke hele tiden følger med eller bliver bedre, siger formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt.
I undersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at svare på, hvad de mener, kommunen bør prioritere højest. Her er nogle af topprioriteterne arbejdskraft, brug af private leverandører samt infrastruktur og transport. Op imod 70 pct. af virksomhederne i Næstved Kommune og Stevns Kommune har infrastruktur og transport som topprioritet.
- Velfungerende infrastruktur er livsnødvendigt for erhvervslivet, derfor skal det have topprioritet i kommunerne. På nuværende tidspunkt er det afgørende, at der investeres massivt i at sikre mobiliteten i vores område, når vi skal tiltrække nye virksomheder, og det eksisterende erhvervsliv udvikler og investerer i deres virksomheder, siger formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt.
- Undersøgelsen vil som altid indgå i en konstruktiv dialog med de fire kommuner i Sydsjælland, hvor vi vil rette fokus på forbedringspotentialer. Som repræsentant for erhvervslivet har vi også en opgave i at samarbejde med kommunerne om deres erhvervsvenlighed og dialog med virksomheder. Vi har alle en interesse i, at Sydsjælland fremstår som et sted, hvor det er attraktivt at bo og drive virksomhed. Området er i stærk konkurrence med hovedstaden, men vi har meget godt at byde på i det sydsjællandske, siger formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere kontakt - chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen, mail: lmlc@di.dk, tlf.: 4127 2838 eller presserådgiver Ditte Rieland, mail: dirh@di.dk, tlf.: 2246 7822
Billeder
Information om DI Sydsjælland
For yderligere information om DI Sydsjælland:
Konsulent Henrik Langgaard Lystbæk
Mail: hely@di.dk
Tlf. 3377 3957
Mobil: 2284 6867
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Vækstvirksomhed på Stevns hædres med DI-pris4.12.2020 16:02:42 CET | Pressemeddelelse
Det er lysten, der driver værket. Den velkendte talemåde er drivkraften bag virksomheden BN-Plast Teknik i Hårlev, der har været på en imponerende vækstrejse siden 2013. Ejerne og ungdomsvennerne Boye Bo Nielsen og Kim Mach Andersen har knækket koden til succes og modtog DI Sydsjællands Initiativpris 2020.
Lokal tømrermester vinder PraktikPladsPris 20202.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mester Madsen A/S i Præstø tager et stort ansvar for at uddanne næste generation af bygningssnedkere og tømrere, som der er stor efterspørgsel efter i bygge- og anlægsbranchen. Derfor modtager virksomheden DI Sydsjællands PraktikPladsPris 2020.
Bestyrelsen fortsætter i DI Sydsjælland19.5.2020 10:35:12 CEST | Pressemeddelelse
DI Sydsjællands bestyrelse fortsætter uden ændringer i mandskabet. Det blev vedtaget ved en generalforsamling afholdt ved videomøde tirsdag den 19. maj 2020. Foreningen dækker Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommune, og bestyrelsen har virksomhedsrepræsentanter fra alle fire kommuner.
Virksomhed fra Faxe klædes på med DI-Initiativpris6.11.2019 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fætrene Martin Mayland og Allan Mayland fra Rønnede på Sydsjælland valgte i 2011 at starte Sjællands Erhvervsbeklædning i et lille lokale i Faxe med to ansatte. Siden er det gået stærkt, og i dag har de 36 ansatte. Virksomheden har været på en unik vækstrejse, og derfor modtager den DI Sydsjællands Initiativpris 2019.
Ny DI-måling: Næstved har det bedste erhvervsklima i Sydsjælland9.9.2019 21:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune tager i år et historisk stort kvantespring fra en 80. plads til 41. plads på DI’s rangliste over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. DI har for 10. år i træk taget temperaturen på det sydsjællandske erhvervsklima, der har oplevet markant fremgang i løbet af det seneste årti.
Lærling skaber vækst i sydsjællandsk Gazellevirksomhed og vinder DI-pris25.6.2019 10:12:51 CEST | Pressemeddelelse
Robert Johnny Low er elektrikerlærling og en af de dygtigste montører hos DANpumper, som ligger i Karise. Han har været en hel central drivkraft i virksomhedens vækst, og derfor modtager han tirsdag den 25. juni 2019 DI Sydsjællands Lærlingepris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum