DI Hovedstaden

Erhvervsvenligheden er fortsat faldende i Allerød Kommune

Del
DI er netop kommet med en ny måling, som kortlægger den lokale erhvervsvenlighed på tværs af landet. I år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 79 ud af i alt 93. Det er et fald på tyve pladser i forhold til sidste års måling.

Årets lave placering skyldes blandt andet, at virksomhederne har rangeret den overordnede erhvervsvenlighed markant lavere end sidste år. Målingen viser dog samtidig, at flere virksomheder vil anbefale Allerød Kommune til andre i år sammenholdt med sidste år.

-Tallene i dette års måling taler jo for sig selv, og der er for mig at se ingen tvivl om, at Allerød skal prioritere erhvervslivet højere. Jeg bider dog samtidig mærke i en lille fremgang af virksomheder, der vil anbefale kommunen til andre. Det kan måske virke paradoksalt, men det kan også indikere, at der er en positiv udvikling i gang. Jeg noterer mig blandt andet, at Allerød i år klarer sig bedre i forhold til at sikre erhvervsgrunde med plads til udvikling og er dygtige til at få ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.  

Sagsbehandlingen er igen i år en akilleshæl i Allerød Kommunes erhvervsvenlighed. Med landets næstlaveste placering har netop sagsbehandlingen sat sit præg på årets måling. Særlig alvorligt ser det ud for byggesagsbehandlingen, hvor kommunen samtidig har nogle af landets højeste timepriser.

- Vi ved, at Allerød har sat ind for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, men vi må konstatere, at kommunens anstrengelser ikke er slået igennem i dette års undersøgelse. Det er ærgerligt, at kommunen endnu ikke kan høste frugterne af deres anstrengelser, men jeg håber da, at Allerød fastholder deres ambition om at få nedbragt ventetiderne på især byggesagsbehandling, siger Peter Lanng Nielsen.

I Allerød har de unge generelt blikket rettet mod de gymnasiale ungdomsuddannelser. Derfor er der blandt de lokale virksomheder en høj efterspørgsel på kommunale indsatser, der kan åbne de unges øjne for erhvervsuddannelsernes mange muligheder.

- I Allerød søger kun 8 procent af de unge mod en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er langt fra nok, hvis vi skal mætte efterspørgslen på faglært arbejdskraft og have både hænder og hoveder nok til at gennemføre den grønne omstilling. Vi skal samle kræfterne, hvis vi skal vende udviklingen, så jeg håber virkelig, at kommunen vil være med til at øge de unges interesse, så flere uddanner sig som murer, industritekniker, kok eller kontoruddannet”, udtaler Jørgen Simonsen, formand for DI Byggeri Nordsjælland.

Spørger man virksomhederne i Allerød er der derudover et stort behov for at styrke dialogen mellem det lokale erhvervsliv, kommunens politikere og embedsmænd. Og det er der kun gode grunde til.

- Det kan siges meget kort, god dialog betaler sig. Vi ser ofte at kommuner, der har en god dialog med deres lokale virksomheder, også klarer sig godt i vores måling. Allerød Kommune har tidligere haft fokus på dialogen med erhvervslivet, men vi ved også, at mange af kommunes dialogaktiviteter har været indstillet under Corona-nedlukningerne. Virksomhederne kommer i undersøgelsen med en ret kraftig opfordring til kommunen om at få dialogen tilbage på skinner. Det synes jeg, kommunen skal tage ad notam, siger Peter Lanng Nielsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

KORT OM HOVEDSTADEN

Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Som i de foregående år, klarer hovedstadskommunerne generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelser, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne 67.

Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en samlet 21. plads, mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontakt


Ditte Rieland, presserådgiver i DI tlf. 2246 7822
Morten M. Larsen, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2328
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 40464790
Jørgen Simonsen, formand i DI Byggeri Nordsjælland, tlf. 4050 2640

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

DI: Hvor skal de ældre i Storkøbenhavn bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Tårnby, Rødovre, Herlev og Gladsaxe kommuner steget med mindst 40 procent, viser nye tal. I Ishøj og København er stigningen helt oppe på over henholdsvis 50 og 60 procent. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Hovedstaden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye