Erhvervsskoleelever vil gerne spise sundere, men mangler værktøjerne

Del

En del af de danske erhvervsskoleelever vil gerne spise sundere, men de mangler viden og kompetencer i forhold til mad - såkaldt ”food literacy” - for at nå i mål. Det er én af konklusionerne i en ny undersøgelse fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet.

Hvordan er danske erhvervsskoleelevers madkundskaber relateret til deres ”sunde” og ”usunde” madvaner? Det har forskere fra MAPP Centret på Aarhus Universitet undersøgt, og resultaterne kan læses i en ny DCA-rapport.

Rapporten er den fjerde i rækken af undersøgelser, der belyser erhvervsskoleelevernes spisevaner - og barrierer og muligheder for at trække disse i en sundere retning.

Som noget nyt sætter undersøgelsen fokus på ”food literacy” - et begreb, der både omfatter viden om ernæring, madkundskaber, selvtillid og faktorer i omverdenen. Det sker på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og en række personlige interviews.

Food literacy” kan bidrage til at forstå madvanerne

Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er både gennemført på gymnasier og erhvervsskoler for at kunne vurdere eventuelle forskelle mellem de to, og konklusionen er klar:

- Erhvervsskoleeleverne spiser mindre sundt end gymnasieeleverne, og de halter også bagefter når det kommer til madkundskaber og viden. Især de mandlige elever skiller sig negativt ud i statistikken, hvilket bekræfter tidligere undersøgelser. Den gode nyhed er, at der er potentiale for forandring blandt erhvervsskoleeleverne, fortæller Amanda Videbæk Laasholdt, der er videnskabelig assistent på MAPP Centret og én af forskerne bag undersøgelsen, og fortsætter:

- Vi har undersøgt, hvordan viden relaterer sig til adfærd samt erhvervsskolelevernes status i forhold til forskellige adfærdsstadier. Vi arbejder med det afvisende stadie, overvejelsesstadiet, handlingsstadiet og vedligeholdelsesstadiet. Stadierne beskriver, hvor villig et individ er til at ændre adfærd. Sidste års undersøgelse konkluderede, at godt en fjerdedel af erhvervsskoleeleverne befandt sig i overvejelsesstadiet - og dermed var interesserede i at begynde at spise sundere - og det er dét resultat, vi har fået bekræftet og arbejdet videre med i år.  For hvad er det, der kan hjælpe eller hindre elever med at flytte sig fra ét stadie til det næste?

I den nye undersøgelse er forskerne nået frem til, at ”food literacy” kan være en del af forklaringen:

- Vi har stillet en række spørgsmål med det formål at afdække elevernes viden om mad og sundhed. Her kan vi se, at erhvervsskoleeleverne i vedligeholdelsesstadiet har scoret signifikant højere på vidensspørgsmålene end de, som havde markeret, at de var i overvejelsesstadiet eller det afvisende stadie, og det kunne således godt tyde på, at der var en sammenhæng mellem manglende viden og manglende evne til at flytte adfærdsstadie, siger Amanda Videbæk Laasholdt, og tilføjer:

- Eleverne har også svaret på en række spørgsmål om deres spisevaner. Til vores overraskelse var der ingen statistisk sammenhæng mellem ”food literacy” og usunde madvaner, herunder indtag af slik, salte snacks, junkfood og sukkerdrikke. Imidlertid så vi, at de, der havde et sundt indtag af frugt og grønt, scorede højt på flere af food literacy-målene; de var gode til at planlægge deres måltider, gode til at lave mad, og havde let ved at finde information om sund mad.

En udfordring at stå på egne ben

Forskerne har arbejdet videre med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i en række dybdegående interviews med erhvervsskoleelever, som efter eget udsagn befandt sig enten i overvejelses- eller handlingsstadiet – dvs de spiste efter eget udsagn sundt eller havde planer om at gøre det. Formålet i denne del af undersøgelsen var at uddybe resultaterne fra den kvantitative del med fokus på de udfordringer, der er forbundet med det at flytte hjemmefra.

- Tidligere undersøgelser viser, at det er vanskeligt for unge, der lige er flyttet hjemmefra, at tillære sig og anvende kompetencer forbundet med ”food literacy”. Det bekræfter vores undersøgelse. Eleverne fortalte om nemme løsninger, såsom fastfood og færdigretter, suppleret med en del snacks, kage osv. Nogle af vores deltagere fortalte dog, at de var ”blevet klogere” efter noget tid som udeboende, da de oplevede, at deres usunde vaner ikke var holdbare, enten af økonomiske årsager eller på grund af vægtforøgelse. Flere lavede derfor også mad selv, men maden var typisk ikke specielt varieret, og de samme retter kørte i rotation. Vi fandt ud af, at flertallet af eleverne havde svært ved at leve op til deres intentioner om at spise sundt, siger Amanda Videbæk Laasholdt, og konkluderer:

- Selv om flere i interviewundersøgelsen var motiverede til at forbedre deres madvaner, viste det sig at være svært for de unge. Ikke alle unge var bevidste om, at deres viden og kompetencer i forhold til mad og måltider - altså deres ”food literacy” - stod i vejen for sundere spisevaner. Et større fokus på unges ”food literacy” mener vi derfor kunne være et bidrag til at forbedre deres madvaner. Det er dog vigtigt at understrege, at forbedrede madvaner ikke kun handler om viden og færdigheder, men for eksempel også om omgivelsernes støtte samt de unges reelle muligheder for at kunne foretage sunde madvalg i hverdagen.

Kontakter

Amanda Videbæk Laasholdt, videnskabelig assistent MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse - avl@mgmt.au.dk - tlf. 87164812

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://tech.au.dk/

Om projektet

Finansiering: 
Rapporten er udarbejdet på bestilling fra Fødevarestyrelsen, som en del af ”Rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2018-2021”. Rapporten kan downloades her.

Projektpartnere:
MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

Interessekonflikter:
Ingen

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Autonomt droneræs hæver barren for kunstig intelligens6.8.2020 11:08:15 CESTPressemeddelelse

Autonome droner kan i dag udføre en lang række opgaver med ingen eller meget lille involvering af menneskelige operatører. Men for at kunne opfatte miljøet, de flyver i, og planlægge fremtidige handlinger er de nødt til at flyve meget langsomt. Hvad nu, hvis dronerne i stedet skulle flyve hurtigt? Som i droneræs, hvor fart, agilitet og ydeevne er af største vigtighed? Et team af forskere fra Aarhus Universitet har lige taget et skridt fremad.

Gulerødder kan erstatte syntetiske farvestoffer i fødevarer7.7.2020 13:00:00 CESTPressemeddelelse

En række syntetiske farvestoffer i fødevarer er mistænkt for at have uønskede bivirkninger specielt hos børn. Derfor har EU de seneste ti år krævet, at produkter indeholdende udvalgte syntetiske farvestoffer skal have tydelige advarsler på emballagen. Det har resulteret i en stor efterspørgsel efter naturlige farvestoffer på verdensplan. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet en metode, der kan gøre almindelige orange gulerødder sorte, hvorfra man kan udvinde farvestoffer til fødevarer. Det skaber nye muligheder indenfor produktion af naturlige farvestoffer til fødevareindustrien som erstatning for de udskældte syntetiske farvestoffer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum