Erhvervsministeren vil løfte syddanske landdistrikter med ekstra 7,81 mio. kr.
7.10.2019 16:15:34 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Han afsætter dermed 30 mio. kr. mere i 2020 til de lokale aktionsgrupper. Mere præcist 30 mio. kr. til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.
Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper på tværs af landet, som tilsammen dækker 56 kommuner og 27 småøer. I Region Syddanmark er det de seks lokale aktionsgrupper LAG Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, LAG Faaborg, Midtfyn, Svendborg, Nyborg, LAG Sønderborg-Aabenraa, LAG Haderslev-Tønder, LAG Fanø-Varde og LAG Billund-Vejen, der står for den lokale udviklingsstrategi og prioritering af projekter sammen med LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Til trods for den åbenlyse værdi LAG-midlerne har for landdistrikterne i forhold til for eksempel at skabe og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne, valgte V-regeringen i sin tid at beskære ordningen. Det er en helt skæv prioritering, hvis man er interesseret i vækst og udvikling i hele landet. Derfor har den nye regering besluttet at rulle besparelsen tilbage og tilføre 30 millioner kroner til området i 2020.”
Med LAG-midlerne får borgere, virksomheder og foreninger en økonomisk hånd til at udvikle det lokale erhvervsliv eller til at understøtte gode levevilkår i landdistrikterne og på de små øer.
Regeringens forøgelse af LAG-midlerne betyder, at de lokale aktionsgrupper i Region Syddanmark efter årsskiftet tilsammen får yderligere 7,81 mio. kr. mellem hænderne til at fremme nye projekter i Region Syddanmark. Dertil kommer, at LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø tilsammen får yderligere 3,68 mio. kr., der også kan komme projekter i Region Syddanmark til gode.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Jeg tager mit ansvar som minister for landdistrikterne meget alvorligt. Vi skal styrke lokalsamfundene og her er flere midler til LAG-foreningerne en god måde at sikre, at midlerne skaber en positiv forskel lokalt – også i Region Syddanmark”.
Tidligere har de lokale aktionsgrupper i Region Syddanmark bl.a. givet støtte til projektet ”Herrens Mark”, der er et økologisk landbrug i Udby på Fyn, som producerer mælkebøtte- og rødkløverekstrakt til kosttilskud, og Stokkebye Vingård i Nyborg, der producerer vin med fokus på bl.a. økologi og bæredygtighed.
Erhvervsministerens forventning er, at flere midler til de lokale aktionsgrupper vil understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne og på de små øer. De grønne projekter skal være med til at styrke lokalsamfundene og skabe flere arbejdspladser.
For mere information:
- Kontakt Erhvervsministeriets presserådgiver Ditte Vibe Petersen, tlf. 91337097, mail: divipe@em.dk
- Erhvervsstyrelsens Netværkscenter for LAG, tlf.: 41 71 78 30, mail: netvaerkscenter@erst.dk
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
