Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark

23.9.2026 11:53:37 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.

I oktober 2025 blev 11 nye industriparker udpeget, herunder i Lolland Kommune. Dengang måtte Lolland dog afvente endelig bekræftelse, fordi organiseringen af tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen ved Femern Bælt skulle afklares.

Nu er en ny løsning faldet på plads. Den gør det muligt for Lolland Kommune at starte arbejdet med etableringen af industriparken allerede nu.

Helt konkret er det blevet besluttet at udpege den nordlige del af det samlede industriparkareal som industripark på linje med de øvrige industriparker. Den sydlige del følger, når der er klarhed om Femern-faciliteterne.

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard siger:

”Danmark har brug for, at vi får sat mere tempo på investeringerne og skabt bedre rammer for virksomheder, der vil udvikle sig. Det gælder også i Lolland Kommune. Derfor er det her en både fornuftig og vigtig løsning. Den gør det muligt at få hurtigere gang i udviklingen af industriparken og skabe udvikling, arbejdspladser og vækst – ikke bare lokalt, men i hele regionen.”

Borgmester for Lolland Kommune Marie-Louise Brehm Nielsen siger:

”Med den nye industripark får vi et kvalitetsstempel og et nyt vækstlokomotiv, der kan tilføre området tusindvis af ekstra arbejdspladser, skabe gunstige erhvervsbetingelser for både store og små produktionsvirksomheder og bidrage til at sikre nyt liv og udvikling lokalt. Det kan blive begyndelsen på et nyt industrieventyr, der kan styrke hele vores region med et vigtigt løft”

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye