Er du sikker på forårets campingture?
9.5.2022 13:28:07 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Husk elsikkerheden
Sikkerhedsstyrelsen har i 2021 kontrolleret elinstallationerne på 102 danske campingpladser. Mange steder havde eltavlerne skader, der lå kabler på tværs af køreveje eller der var ikke korrekt jordforbindelse til elmateriel, fx udstyr i fælleskøkkener, fordi stikkene ikke passede med jordforbindelsen i typiske danske stikkontakter. Det er forhold, som ejeren af campingpladsen har ansvar for at holde i orden, men det kan være campinggæsterne, det går ud over, hvis fejl eller skader giver stød eller er årsag til en brand.
Derudover er der også nogle sikkerhedsmæssige forhold, som campisterne skal tage højde for.
- Du har selv ansvar for, at du bruger de rigtige kabler, når du slutter el til din campingvogn. Det skal være forlængerledninger, der er egnede til udendørs brug, så de kan tåle vind og vejr uden risiko for kortslutninger. Du skal også sørge for, at ledningerne ikke placeres på steder, hvor de kan få skader, fordi de ligger på et trafikeret sted eller fordi de kan komme i klemme i fx en døråbning, siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.
Undgå gasulykker
Gasudstyr medbringer campisterne ofte selv. Men det er vigtigt at sikre sig, at gasgrillen, terrassevarmeren eller gasinstallationen i campingvognen er i orden og klar til brug, hvis man vil undgå ulykker, fordi gassen siver ud og kan forårsage en eksplosion.
- Gasslanger og tilslutninger kan kontrolleres ved at komme lidt sæbevand eller en særlig lækagespray på. Det vil boble op og afsløre, hvis der er utætheder, siger Søren Assenholt Muff.
Gasinstallationen i campingvognen er vanskelig selv at kontrollere.
- Hvis man udlejer eller udlåner campingvognen, er der krav om et eftersyn af gasinstallationen mindst en gang om året hos et firma, der har autorisation på området. Der er ikke krav om eftersyn for private campingvogne, men fra Sikkerhedsstyrelsen anbefaler vi, at ejere af campingvogne mindst hvert andet år får gastestet installationen, siger Søren Assenholt Muff.
---
På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik.dk er der gode råd om gassikkerhed i campingvogne: https://www.sik.dk/privat/goer-det-sikkert/gas-vand-og-afloeb/saadan-sikrer-du-gassen-din-campingvogn
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
