Er Danmark klar til digitalt betalingsmonopol

Del
74 pct. af danskerne ønsker at beholde kontanter – selvom en ny analyse fra Nationalbanken viser, at danskernes betalingsvaner er blevet mere elektroniske. Men er vi i Danmark klar til et digitalt betalingsmonopol?

I dag offentliggjorde Nationalbanken nye analyser af forbrugernes betalingsvaner. Analyserne viser, at danskerne er glade for elektroniske betalingsløsninger. 84 pct. bruger fortrinsvist elektronisk betaling til fysisk handel. Samtidig kan man se, at brugen af kontanter i supermarkederne gradvist er øget gennem genåbningens faser efter nedlukningen i foråret. I en statistik, som Nationalbanken udgiver, kan man også se, at kontanter i omløb steg med næsten otte procent i perioden januar til juni 2020.

Men muligheden for at betale med kontanter kan ind i mellem være besværligt og enkelte steder ligefrem umuligt, fordi butikkerne kun modtager digital betaling. Men man skal kunne betale med kontanter. Det er et lovkrav, som forbrugerombudsmanden ligeledes har været ude at stadfæste.


74 pct. vil gerne beholde kontanter

Forbrugerne tilbydes et hav af digitale løsninger fra både indenlandske og globale udbydere samt betalingsapps, som giver kunderne fordele. Det sker med en hastighed, som man ikke havde forestillet sig for blot få år siden, og ifølge Nationalbankens seneste rapportkan man se, at danskerne rykker med.

Alligevel viser en analyse foretaget af Sikkerhedsbranchen i april, at 74 pct. af danskerne gerne vil beholde kontanterne. Nogle bruger kontanter for at have konkret overblik over deres forbrug, andre fordi de ikke er digitale, og nogle vil have frihed til at handle privat uden overvågning. Det kan også være ønsket om at være uafhængig af banker og andre udbydere af betalingsløsninger, eller fordi det slet og ret er rart at have lidt penge på lommen. Og så er der dem, der faktisk ikke har muligheden for at bruge andet.


”Uanset hvad årsagen er, så mener jeg, at det vigtigt at have et alternativ til digital betalingsmonopol, indtil vi er helt sikre på, hvad en fuld digital transformation vil betyde. Jeg mener, at vi bør stoppe op og forholde os til, hvorvidt Danmark skal være et kontantløst samfund - og ikke mindst i hvilken hastighed,” siger Anders Gaba vice adm. direktør for Nokas og fortsætter:

”Kina presser i øjeblikket speederen i bund, når det gælder digital transformation af landets valuta og økonomi og får dermed formentlig snart det fulde overblik og indblik i borgernes forbrug og vaner. Og danskerne står forrest i bussen, når det gælder elektroniske betalinger. Derfor mener jeg, at vi har brug for at blive klogere på, hvad det reelt vil betyde for samfundet, for os som borgere og som forbrugere. Blandt andet i forhold til økonomisk robusthed, finansiering, tilgængelighed, datasikkerhed og overvågning, frihed til at vælge. Og tryghed. Hvem sikrer, at alle er med og ingen bliver efterladt?” spørger Anders Gaba, der mener, at det er et fælles samfundsanliggende med vigtige beslutninger, som ikke bør bero udelukkende på markedsmekanismerne.

Det handler jo ikke om digitaliseringsforskrækkelse, men om, at vi får tænkt os godt om, inden det digitale tog kører afsted, uden vi får indflydelse på, hvilken vej det skal køre” siger Anders Gaba.

 

Fakta:
74 pct. af danskerne ønsker ikke et kontantløst betalingssystem, viser en undersøgelse lavet af UserneedsforSikkerhedsbranchen i april 2020.

Den cirkulerende pengemængde, altså de kontanter, der er i omløb i Danmark, steg ifølge Nationalbanken fra januar til juni 2020 med næsten 8 pct.

Nøgleord

Kontakter

Viceadm. direktør Anders Gaba: 2329 3948

Billeder

Links

Information om Nokas

Nokas håndterer og transporterer bla. kontanter og driver også ‘KONTANTEN’; et netværk på flere hundrede pengeautomater, som en række pengeinstitutter over hele landet har slået sig sammen om.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye