Kontanter: Nokas Værdihåndtering gennemfører planlagt generationsskifte

Med afrundingen af 2020
Vicedirektør og finansdirektør Anders Gaba, som har været i Nokas siden 2018 udnævnes til adm. direktør for Nokas Værdihåndtering. Dette har været en del af den langsigtede strategi og et planlagt generationsskifte. Anders Gaba har siden 2018 været ansvarlig for at drive værdihåndteringen og strategien mod et tættere samarbejde med banksektoren; et område hvor Nokas det seneste år har øget væksten betragteligt og som med flere både store og mindre kontrakter på vej har sikret en succesfuld eksekvering af vækststrategien. Innovation gennem udvikling af konceptet KONTANTEN m.v. har bragt Nokas i en førerposition på det danske marked.
”Jeg ser frem til at drive Nokas Værdihåndtering videre. Vi står et godt sted nu, som bygger på et solidt fundament, og vi går en meget spændende tid i møde. Med nye store aftaler på vej, bliver vi en endnu stærkere spiller på markedet, som skal sikre værdiskabelse for alle parter. Den opgave glæder jeg mig til at løfte sammen med alle de dygtige og kompetente kollegaer hos Nokas. Vi fortsætter den nuværende strategi, med innovativ produktudvikling til gavn for vores kunder og ejer,” udtaler nyudnævnte adm. direktør.
Forventer vækst i sikkerhedsbranchen
Peter Junge, nuværende adm. direktør for Nokas Teknik & Værdihåndtering, har gennem næsten ti år skabt en professionel, robust virksomhed, hvor begge forretningsområder er anerkendte specialister i branchen. Peter Junge sætter sig nu i stolen som adm. direktør for Sikkerhedsselskabet. Dén del af forretningen, som er specialiseret i skræddersyede løsninger inden for bl.a. alarmanlæg, adgangskontrol og videoovervågning, og som har et tæt samarbejde med politi og myndigheder. Peter Junge er klar til at styrke området med øget fokus på teknikken og med en vækststrategi, som han skal bruge den kommende tid på at udforme. Nokas Teknik fortsætter med at implementere intelligente løsninger inden for bl.a. sikkerhedsinstallationer omkring ATM´er, som er ét af flere steder, hvor der allerede er skabt store synergier.
”Det er ganske vist med et strejf af vemod, at jeg siger farvel til det ene forretningsben og til en samlet virksomhed, som jeg synes, at vi gennem de seneste år har professionaliseret og fremtidssikret gennem innovative tiltag, investeringer og certificeringer. Men jeg ser derfor også to stærke forretningsområder, som er klar til at stå på egne ben. Jeg oplever helt klart en branche med mange muligheder, og jeg forventer, at vi i den kommende tid kan styrke teknikselskabet med en solid vækststrategi. Det arbejde glæder jeg mig til at kunne fokusere al min tid på,” siger Peter Junge, der understreger, at de to virksomheder fortsætter det tætte samarbejde.
Nøgleord
Kontakter
Anders Gaba
Anders.Gaba@nokas.com
Mobil: 23293948
Peter Junge
peter.junge@nokas.dk
Mobil: 41370171
Billeder
Links
Information om Nokas
Nokas Værdihåndtering udfører en væsentlig samfundsmæssig opgave ved at opretholde en sikker infrastruktur for kontante betalinger. Nokas leverer og afhenter kontanter til og fra butikker og sørger for, at pengene transporteres og opbevares sikkert. Virksomheden servicerer også en lang række pengeinstitutter og hæveautomater, herunder det landsdækkende KONTANTEN-konceptet.
Nokas Teknik
Er specialiseret i at rådgive og levere skræddersyede løsninger inden for bl.a. alarmanlæg, adgangskontrol og videoovervågning. Virksomheden opererer med kompetente, avancerede og nemt anvendelige løsninger i det daglige samt totalløsninger, som udføres af dygtige teknikere. Det er løsninger, som på én gang imødekommer de enkeltes behov og samtidig lever op til forsikringsselskabernes skærpede kravspecifikationer og selvfølgelig lovens krav.
Følg pressemeddelelser fra Nokas
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nokas
Nokas får ny administrerende direktør4.10.2021 08:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Morten Kierkegaard bliver ny adm. direktør i Nokas Danmark. Han skal stå i spidsen for en virksomhed, som over de seneste år har oplevet stor vækst bl.a. på baggrund af nye kunder i finanssektoren. Med Morten Kierkegaard får Nokas en kundeorienteret direktør med solid erfaring fra tillidsbaserede hverv, så han er godt rustet til den opgave, han nu skal varetage.
Adm. direktør Anders Gaba stopper i Nokas18.8.2021 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Nokas Danmark Anders Gaba har valgt at takke ja til en ny stilling og stopper derfor i Nokas d. 31. oktober. Nokas er nu i gang med at finde en afløser til virksomheden, som er i rivende vækst.
Er Danmark klar til digitalt betalingsmonopol16.9.2020 16:25:03 CEST | Pressemeddelelse
74 pct. af danskerne ønsker at beholde kontanter – selvom en ny analyse fra Nationalbanken viser, at danskernes betalingsvaner er blevet mere elektroniske. Men er vi i Danmark klar til et digitalt betalingsmonopol?