Adm. direktør Anders Gaba stopper i Nokas

Anders Gaba, direktør for Nokas Danmark, har besluttet sig for at søge nye udfordringer og forlader derfor Nokas den 31. oktober for at tiltræde en ny stilling. Anders Gaba har arbejdet intenst de seneste tre år for at udvikle og eksekvere en strategi om at styrke Nokas position i banksegmentet og overleverer nu en forretning, som har øget sin markedsandel markant.
- Vi har i bestyrelsen været yderst tilfredse med Anders Gabas arbejde, den indsats og de resultater, han har leveret gennem årene, så vi er naturligvis ærgerlige over, at han har besluttet sig for at gå nye veje. Men vi har haft en åben og konstruktiv dialog gennem forløbet og har derfor sammen iværksat en plan for at sikre en så smidig overgang som muligt, siger bestyrelsesformand Vidar Berg.
- Det har været et utroligt spændende område at arbejde med, og det har været en fornøjelse at være med på den enorme vækstrejse, som Nokas har været på. Tiden føles dog rigtig for mig til at overlade stafetten til nye og friske kræfter, som kan lede forretningen videre med fokus på at sikre driften af samfundets vigtige infrastruktur for kontanter, siger Anders Gaba, adm. direktør Nokas Danmark.
- Jeg har sat stor pris på samarbejdet med kunder, samarbejdspartner og bestyrelse samt ikke mindst de mange dygtige og dedikerede kollegaer, som hver eneste dag gør en kæmpe indsats for at sikre kontantflowet i Danmark.
Nokas er i gang med at finde den nye administrerende direktør for Nokas Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Anders Gaba mobil: 2329 3948
Billeder
Information om Nokas
Nokas udfører en væsentlig samfundsmæssig opgave ved at opretholde en sikker infrastruktur for kontante betalinger. Nokas leverer og afhenter kontanter til og fra butikker og sørger for, at pengene transporteres og opbevares sikkert. Virksomheden servicerer også en lang række pengeinstitutter og hæveautomater, herunder det landsdækkende KONTANTEN-konceptet.
Følg pressemeddelelser fra Nokas
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nokas
Nokas får ny administrerende direktør4.10.2021 08:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Morten Kierkegaard bliver ny adm. direktør i Nokas Danmark. Han skal stå i spidsen for en virksomhed, som over de seneste år har oplevet stor vækst bl.a. på baggrund af nye kunder i finanssektoren. Med Morten Kierkegaard får Nokas en kundeorienteret direktør med solid erfaring fra tillidsbaserede hverv, så han er godt rustet til den opgave, han nu skal varetage.
Kontanter: Nokas Værdihåndtering gennemfører planlagt generationsskifte23.10.2020 15:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Nokas Værdihåndtering gennemfører et planlagt generationsskifte og gør sig klar til ny fase, der skal tage virksomheden til næste niveau. Vicedirektør og finansdirektør Anders Gaba udnævnes som adm. direktør for selskabet og nuværende adm. direktør Peter Junge bliver adm. direktør for sikkerhedsselskabet Nokas Teknik, hvor der forventes øget vækst.
Er Danmark klar til digitalt betalingsmonopol16.9.2020 16:25:03 CEST | Pressemeddelelse
74 pct. af danskerne ønsker at beholde kontanter – selvom en ny analyse fra Nationalbanken viser, at danskernes betalingsvaner er blevet mere elektroniske. Men er vi i Danmark klar til et digitalt betalingsmonopol?