Enke fra Amager millionær på mandens numre: ’Jeg er sikker på, at han sidder deroppe og hjælper mig lidt’
3.11.2022 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Først troede hun ikke på det, og siden vidste en pensionist fra Amager slet ikke, hvordan hun skulle reagere, da hun for nyligt fik at vide, at hun havde vundet en million kroner på Lottos Millionærgaranti.
”Jeg var så rørt! Min hund kunne slet ikke finde ud af det. Jeg tudede og grinede og tudede og grinede!!” fortæller kvinden, som godt vil være anonym.
”Jeg troede ikke, det var noget, jeg skulle opleve. Jeg har haft så meget modgang, og jeg tænkte bare, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle være så heldig,” fortæller kvinden, der er tydeligt rørt. Og ikke kun på grund af selve præmien.
”Jeg mistede min mand for et år siden… og det hele er til tider lidt svært, ” fortæller hun og holder en kort pause.
Hun vil dog gerne fortælle sin historie, for trods modgangen, så ender den godt. Så efter at have sundet sig lidt, fortæller hun videre.
’Jeg tror på, han sidder deroppe’
”Men ikke nok med det, så er det hans numre, jeg har vundet på. Det er jo hans, som jeg bare har fornyet. Det hele er så dyrt, når man bor i hus med el og gas, og det har været så hårdt for økonomien, så jeg havde overvejet ikke at spille tallene denne gang, men… det er jo min mands numre,” siger pensionisten og lyder igen helt rørt.
Men samtidigt lyder hun helt glad, og det er hun også:
”Jeg tror på, at han sidder deroppe og har sagt ’Nu skal hjælpe dig lidt!’ Jeg sætter min lid til, at det er ham, der har hjulpet mig. En million kroner er saftsuseme mange penge. Jeg er lykkelig, og jeg har også takket ham mange gange,” fortæller hun.
”Jeg er SÅ glad og SÅ ovenud lykkelig. De penge falder så godt. Jeg er SÅ glad. Nu kan jeg også give mine børn og børnebørn lidt. Og du kan tro, at jeg har fornyet tallene igen!” siger hun.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Tid til børn og børnebørn: Kæmpegevinst i Lotto sender fruen på pension12.6.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Odense vinder 10.000.000 kroner i Lotto – og overtaler straks konen til at tage forskud på pensionen.
Manglede en gave til mandens runde dag – så ringede Danske Spil…11.6.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Gladsaxe Kommune kom for nyligt helt fint ud af en lidt penibel situation med hjælp fra Danske Spil og Klasselotteriet: Hun vandt 1,5 millioner på mandens fødselsdag.
VM uden Danmark – Danske Spils kunder holder med naboerne i stedet9.6.2026 09:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske fodboldfans har fundet sig et nyt favorithold at heppe på, når VM – uden Danmark – går i gang lige om lidt. Det siger Danske Spils oddssætter, som har kigget nærmere i tallene.
3.998 millionærer på Lotto – runder milepæl på lørdag8.6.2026 09:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – Danske Spil runder vild milepæl på lørdag.
Danske Spil og Lotto tæt på historisk milepæl6.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden for de næste to lørdage byder Danske Spil medlem nummer 4.000 velkommen i den eksklusive klub af danskere, der er blevet millionærer på Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

