3.998 millionærer på Lotto – runder milepæl på lørdag
8.6.2026 09:34:51 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – Danske Spil runder vild milepæl på lørdag.

Der er efterhånden ikke så få danskere, der har prøvet at blive millionær på et af Danske Spils lotterier. Faktisk er der så mange, at Lotto runder en KÆMPE milepæl på næste lørdag: Der vil en heldig dansker nemlig få æren af at kunne kalde sig millionær nummer 4.000 på Lotto.
I lørdags var der ingen, der havde syv rigtige, men to heldige danskere blev alligevel millionærer nummer 3.997 og 3.998 siden den første trækning i 1989.
Det var dengang, hvor trækningen i Lotto blev vist direkte på tv. Sådan er det ikke i dag - det hele foregår online, men det betyder nok mindre for de to, der vandt en million i lørdags.
Den første vinder kommer fra Høje-Tastrup Kommune vest for København. Vedkommende har spillet med via abonnement, og der var ingen yderligere gevinst på kuponen, så den samlede præmie var præcis 1.000.000 kroner.
Den anden vinder har spillet Lotto via en fysisk kupon, som er købt hos Circle K i Ejstrupholm – det ligger mellem Silkeborg og Brande i Midtjylland. Heller ikke på den kupon var der andre gevinster, så ejeren af kuponen, kan se frem til at modtage 1.000.000 kroner, når han eller hun indløser den.
Ved trækningen i Eurojackpot fredag aften var der heller ingen, der vandt førstepræmien – men der var en heldig dansker fra Østerbro i København, der vandt en tredjepræmie – og såmænd også en 11. præmie – og det udløser en gevinst på ikke mindre end 1.660.266 kroner.
Danske Spil har ikke snakket med vinderne, men den administrerende direktør ønsker tillykke – og ser ivrigt frem til næste weekends trækning, hvor der både er masser af millioner og en fin ærestitel på spil.
“Det er altid en fornøjelse at se, hvordan heldet fordeler sig rundt i landet. Milliongevinsterne i Lotto er blevet en fast tradition hver uge, men det gør det bestemt ikke mindre glædeligt,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
Lotto, vindertal, 6. juni
1, 9, 14, 16, 28, 29, 31
Lotto, tillægstal, 6. juni
18
Eurojackpot, vindertal, 5. juni
21, 23, 44, 47, 50
Eurojackpot, stjernetal, 5. juni
1, 7
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto opfylder drøm: ”Jeg vil se når tulipanerne blomstrer i Holland”21.7.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Randers planlægger at leve sit liv som før, selv om hun vandt den store gevinst i Lotto - Og så har hun lige en enkelt drøm, der skal opfyldes.
Danske Spil delte over 18 millioner kroner ud i sidste uge – er du en af vinderne?20.7.2026 10:13:46 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer i Klasselotteriet onsdag, og lørdag fulgte Lotto op med yderligere tre. Den største gevinst lød på 12 millioner kroner. Se her, hvor heldet slog ned.
Vinder millioner i Lotto: ”Kører trækningen igen og igen på min telefon”20.7.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En midtjysk mand, der for nyligt vandt 5.000.000 i Lotto har fundet en smart metode til at bevare vinder-fornemmelsen. Han klikker bare på ’se trækning’ på sin Danske Spil app, igen og igen og igen...
Har du tjekket din kupon? Dansker løber med 12 millioner kroner i Lotto19.7.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En kupon med syv rigtige har udløst 12 skattefrie millioner kroner i Lotto. Samtidig vandt to andre spillere en million kroner hver. Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med, til at tjekke kuponen en ekstra gang.
Vinder million i Klasselotteriet og køber drømmerejsen14.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Holbæk Kommune blev for nyligt millionær på Klasselotteriet: Bare få øjeblikke senere havde hun og manden købt drømmerejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum