Energistyrelsen lancerer ny solcelleopgørelse over udbygningen med solceller i Danmark
17.5.2023 09:21:04 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Energistyrelsen lancerer onsdag den 17. maj ”Solcelleopgørelsen”, der beskriver den nuværende udbygning med solceller i Danmark. Opgørelsen viser, at der i de første tre måneder af 2023 er nettilsluttet flere nye solcelleanlæg end i hele 2021.

Solcelleopgørelsen udspringer af en interesse for at kunne følge udviklingen i udbygningen med solceller i Danmark, og den vil fremadrettet udgives hvert kvartal på Energistyrelsens hjemmeside. Opgørelsen beskriver udviklingen i støttefrie anlæg, der udelukkende producerer til elnettet, samt udviklingen i anlæg med et tilknyttet egetforbrug. Samtidig giver Solcelleopgørelsen et bagudrettet indblik i udbygningen med solceller i Danmark.
Solcelleopgørelsen for 1. kvartal 2023 viser, at den samlede solcellekapacitet nu er mere end 3,2 GW i Danmark. Det er en stigning på 8 pct. i forhold til seneste kvartal. Opgørelsen viser samtidig, at der det seneste år er etableret mere end 1 GW ny solcellekapacitet, og at der i de første tre måneder af 2023 er nettilsluttet flere nye solcelleanlæg end i hele 2021.
Som det ses på figuren herunder, kommer den primære udbygning siden 4. kvartal 2022 fra Anlæg uden støtte og egetforbrug, primært store anlæg i det åbne land, samt Anlæg med et egetforbrug tilknyttet øjebliksafregning, hvilket primært er anlæg på tage.
Solcelleopgørelsen skal ses som en erstatning for solcellestatistikken, der hvert kvartal er publiceret på Folketingets hjemmeside, men som blev publiceret for sidste gang med 4. kvartal 2022. Solcellestatistikken udsprang af et øget behov for monitorering af støtteordninger mv. for solceller. Eftersom disse støtteordninger ikke længere kan tilgås af nye anlæg, bliver solcellestatistikken nu erstattet af Solcelleopgørelsen på Energistyrelsens hjemmeside.
Læs Solcelleopgørelsen på ens.dk.
Kontakt:
Caroline Wieben Lübben tlf. 33 95 50 68, e-mail: crwl@ens.dk
Kontakter
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Hvidevarer skal have længere levetid – knap 20.000 danskere har allerede indberettet fradrag for reparation4.11.2026 09:59:04 CET | Pressemeddelelse
Når vaskemaskinen eller opvaskemaskinen går i stykker, kan det være bedre for miljøet at reparere frem for at købe nyt. Knap 20.000 danskere har indberettet servicefradrag for reparation af hårde hvidevarer. Nu vil Energistyrelsen med kampagnen "Giv dine hvidevarer en chance" sætte fokus på, hvordan reparation kan forlænge hvidevarernes levetid og spare på ressourcerne.
Danske hjem brugte mindre energi i 20257.10.2026 07:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025.
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum