Energistyrelsen beder Energinet hæve sektorberedskabsniveauet for el- og gassektorerne
De danske myndigheder er mandag aften blevet orienteret om et større trykfald på Nord Stream 1. Det drejer sig om to lækager, hvor den ene er i dansk økonomisk zone og den anden i svensk økonomisk zone. Lækagerne er konstateret kort efter den lækage, der blev konstateret på Nord Stream 2 mandag.
Energinet er ansvarlig for den overordnede drift af det danske el- og gassystem. Energistyrelsen har på baggrund af hændelserne anbefalet Energinet at hæve sektorberedskabsniveauet i både el- og gassektoren.
Brud på gasrørledninger sker yderst sjældent, og derfor ser vi grund til at hæve beredskabsniveauet som et resultat af de hændelser, vi har set i løbet af det seneste døgn. Vi ønsker at sikre grundig overvågning af Danmarks kritiske infrastruktur for at styrke forsyningssikkerheden fremadrettet, udtaler direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.
Konkret betyder det øgede beredskab, at der udmeldes konkrete foranstaltninger, som virksomhederne i el- og gassektoren skal implementere, med henblik på at øge sikkerheden på f.eks. anlæg, bygninger og installationer.
Energistyrelsen oplyser:
- Ingen af gårsdagens hændelser har for nuværende betydning for forsyningen af gas til Europa og Danmark, da ingen af rørledningerne var i drift.
- Søfartsstyrelsen har udsendt navigationsvarsel og oprettet forbudsområde med henblik på, at skibe ikke sejler ind i forbudszonerne ift. læk. Skibe kan miste opdrift, hvis de sejler ind i området, desuden kan der være en antændingsfare over vandet og i luften. På den baggrund er der etableret en forbudszone på en radius på 5 nautiske sømil for skibe.
- Der vurderes ikke at være sikkerheds- eller sundhedsmæssige konsekvenser ved ophold eller færden uden for de nuværende forbudszoner. Det gælder også for beboerne på Bornholm og Christiansø
- Det er for tidligt at sige noget om årsager til hændelserne.
- Der er tæt kontakt til internationale partnere.
Fakta:
Sektorberedskabsniveauet består af 5 eskalationstrin for den danske el og gassektor.
Et øget sektorberedskabsniveau er udtryk for at virksomhederne i el- og gassektoren skal udvise øget opmærksomhed og kan/er blevet akkompagneret af konkrete foranstaltninger, som relevante virksomheder i el- og gassektoren skal iværksætte.
Energistyrelsen har besluttet at el- og gassektoren skal gå op i beredskabsniveau og nu er i ORANGE, som er næst højeste niveau, og som betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.
Early warning, Alert og Emergency er EU’s kriseniveauer på gasområdet, i relation til gasmarkedet. De to kriseniveauer er ikke forbundet med hinanden og kan anvendes uafhængigt af hinanden.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum