DI - Dansk Industri

Energibranchen ønsker en ambitiøs energiaftale

Del
Danmark skal også i fremtiden være blandt de førende i verden til at udvikle grønne løsninger. Derfor er der brug for en ambitiøs energiaftale, som fortsætter den grønne omstilling af energiproduktionen og energiforbruget. Det er budskabet fra energibranchen til politikerne, inden de tager fat på forhandlingerne om et nyt energiforlig.

Energibranchen er i dag samlet til Energipolitisk Konference 2017. Her vil repræsentanter fra branchen give deres bud på, hvad den kommende energiaftale skal kunne levere. Bag konferencen står DI Energi og Dansk Energi, der efterspørger en energiaftale, som sætter en ambitiøs retning for den grønne omstilling efter 2020.

  • Vi har brug for en energiaftale, som sikrer Danmarks position som en af de førende nationer i verden inden for grøn omstilling, energiforskning og eksport af energiteknologi. Det vil kræve, at politikerne giver plads til nye investeringer i vedvarende energi, energieffektive løsninger og forskning, siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri.

De danske energiselskaber og virksomheder, der producerer energiteknologiske løsninger, er blandt de førende i verden inden for grøn energi. Samtidig er det en branche, der beskæftiger 56.400 medarbejdere og eksporterer for 84 milliarder kroner om året.

DI Energi og Dansk Energi håber, at der med den kommende energiaftale vil blive investeret i mere vedvarende energi og i at øge energieffektiviteten. Samtidig opfordrer branchen til, at der bliver investeret mere i forskning, så Danmark fortsat kan være førende i udvikling og eksport af energiteknologiske løsninger.

  • Det væsentlige er, at vi får en energipolitik, der gør hele vores energiforbrug grønt og effektivt. Energiafgifter skal understøtte, at vedvarende energi erstatter olie, kul og gas hos forbrugerne og hos virksomhederne. Første og vigtigste skridt er en markant lettelse af elafgiften, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Energipolitisk Konference er en årligt tilbagevendende konference arrangeret af DI Energi og Dansk Energi. Her sætter energibranchen fokus på, hvordan energipolitikken sætter de bedste rammer for vækst og velstand i Danmark.

Fakta:

  • Energibranchen beskæftiger 56.400 danskere over hele landet.
  • Sidste år eksporterede Danmark energiteknologi og service for 84 mia. kroner.
  • Siden 2006 er CO2-udledningen fra el forbrugt i Danmark faldet 52 procent.

Følg os på:

    

Kontakter

Direktør i DI Tine Roed træffes via pressekoordinator Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 23326829
Direktør i Dansk Energi Lars Aagaard træffes via pressemedarbejder Magnus Gottlieb på mgo@danskenergi.dk eller 35300491

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye