
ENERGI & VANDs Mobile Science Center kommer til Lolland

ENERGI & VANDs Mobile Science Center er en mobil undervisningsenhed, der består af to store containere, som kan foldes ud til interaktive læringsrum. I Mobile Science Center lærer eleverne naturfag på en anderledes måde, og de får hands-on erfaringer gennem lærerige spil og modeller. For eksempel er der et kæmpetoilet på taget af containeren, der giver mulighed for at prøve en tur ned igennem kloaksystemet og se noget af alt det, vi smider ud, såsom bleer, vatpinde og tandbørster. Eleverne skal også prøve at hælde vand over en model af byen for at se, hvor oversvømmelserne vil komme, og de skal ned i kælderen og finde løsninger, så der ikke kommer vand ind.
Formålet med at inddrage Mobile Science Center i undervisningen er dels at understøtte klasseundervisningen. Samtidig er initiativet et led i Lolland Kommunes særlige fokus og ambitiøse indsatser på klimaområdet, hvor også den nye generation er vigtig at få med på banen.
”Vi klapper i hænderne over, at det er lykkedes at få Mobile Science Center til Lolland. Der sker bare noget, når man rykker undervisningen ud af klasselokalet og giver eleverne mulighed for virkelig at få fingrene ned i materien. Ud over den store oplevelse det i sig selv bliver at bevæge sig rundt i containeren, får eleverne en enestående mulighed for at afprøve teorien i praksis. På den måde er forløbet både med til at opfylde de konkrete læringsmål og til at give eleverne en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at passe på miljøet,” siger formand for Børne- og Skoleudvalget Signe Lund.
ENERGI & VANDs aktiviteter drives af Miljøtjenesten i Københavns Kommune og forsyningsselskabet HOFOR, og takket være Lolland Kommunes samarbejde med HOFOR i form af REn Energi Lolland (REEL) har det været muligt at få Mobile Science Center til Nakskov.
”I REEL har vi en ny indsats, vi kalder ’Den grønne næstegeneration’, hvor vi sætter fokus på børns læring og den grønne omstilling. Derfor er det fantastisk, at skolerne på Lolland har sagt ja til at deltage i det undervisningsforløb, som REEL har fået mulighed for at tilbyde. Vi håber og tror på, at forløbet bidrager til elevernes dannelse inden for den grønne omstilling, så børnene fra Lolland også bliver en del af den grønne næstegeneration,” fortæller sekretariatsleder i REEL Tine Vinther Clausen.
Men det er ikke gjort med børnene alene:
”Vi vil selvfølgelig også gerne give forældrene og andre nysgerrige chancen for at opleve Mobile Science Center. Derfor åbner vi op for, at alle kan komme om lørdagen og afprøve de samme udfordringer, som 4. klasserne. Her kommer vi også fra REEL og fortæller om vores andre spændende aktiviteter, og man kan møde medarbejdere fra Teknik og Miljø, som blandt andet informerer om kommunens arbejde med højvandssikring,” siger Tine Vinther Clausen.
Skulle sulten melde sig, kan man om lørdagen købe miljø- og klimavenligt mad i kantinen på Campus Nakskov. Det er CELFs fødevareelever og faglærer Dorte Skov, der står for det.
Også på Nakskov Bibliotek er der mulighed for at dykke ned i det grønne tema. I anledning af Mobile Science Centers besøg i Nakskov sætter biblioteket i hele uge 34 fokus på den grønne omstilling med en udstilling, der vækker omtanke og nysgerrighed.
Læs mere om Mobile Science Center på https://www.hofor.dk/skoler/undervisningstilbud-til-skoler/mobile-science-center/
Nøgleord
Kontakter
Signe LundFormand for Børne- og Skoleudvalget
Tlf:30 12 37 82Tine Vinther ClausenSekretariatsleder i REEL
Tlf:53 56 70 09Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.


Lolland Kommune