Endnu et privat plejefirma må dreje nøglen om
19.3.2021 15:16:41 CET | FOA | Pressemeddelelse

Det private plejefirma Din Hjemmepleje Hjørring er gået konkurs. Det sker efter, at virksomheden blev fravalgt som leverandør i Hjørring Kommune efter et udbud.
Det er dermed tredje gang, Hjørring Kommune står med en konkursramt leverandør af hjemmepleje.
”Endnu engang har borgere måtte vinke farvel til deres vante leverandør og vælge et nyt. Samtidig har medarbejderne mistet deres arbejde og har skulle omstille sig til at arbejde for et nyt selskab eller den kommunale hjemmepleje. Det er langt fra en stabil situation,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
Denne gang står hverken borgere eller medarbejdere dog uden hjælp eller arbejde. Din Hjemmepleje Hjørring har efter afgørelsen af udbuddet leveret hjælp indtil kontrakten løb ud – derfor er der ros til virksomheden fra FOA.
”Vi har set så mange eksempler, hvor konkursen rammer, og hjælpen forsvinder fra den ene dag til den anden. Det er godt at se, at virksomheden her har gjort sit til at sikre en så blid overgang som muligt for borgere og medarbejdere,” siger han.
Konkursen er nummer 57 i rækken af private plejefirmaer, der må opgive forretningen siden 2006 – hvoraf langt de fleste er kommet inden for de seneste otte år, viser en opgørelse fra konkursindex.dk.
”Det skaber et utrygt marked for borgere og ansatte, når deres hjælp og job med få års mellemrum ændres – enten gennem udbud, urealistiske priser eller ændrede vilkår, der får virksomhederne til at dreje nøglen om,” siger Thomas Enghausen.
Han opfordrer endnu en gang kommunerne til at fokusere på kvaliteten frem for prisen, når de sender ældreplejen i udbud.
”I dette tilfælde har kommunen prioriteret at have blot én privat leverandør, men mange af de andre konkurser er sket, fordi kommunerne har været på jagt efter at få løst opgaven til en urealistisk lav pris. Det undgår man, hvis man lader leverandørerne – private og offentlige – konkurrere på kvaliteten,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

