Endnu en regning på vej med posten
31.5.2021 10:22:05 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Regeringen har endnu en gang været nødsaget til at forlænge den midlertidige aftale med PostNord om udbringning af befordringspligtige breve og pakker. Forlængelsen, der er indgået med regeringens støttepartier, er den fjerde af sin slags og betyder, at skatteborgerne siden 2019 i alt kommer til at betale forventeligt omkring 700 millioner kroner til PostNord for at løfte befordringspligten i Danmark. Forlængelsen gælder indtil 2023 og må være den sidste af sin slags, mener ITD, der gennem flere år har arbejdet for mere fair konkurrence på området.
- Det nærmer sig det tragiske, at regeringen gang på gang på gang forlænger levetiden på et dyrt system med indbygget konkurrenceforvridning. EU kigger kritisk på hele systemet, så vores bedste råd til ministeren er at få brugt tiden fornuftigt og en gang for alle få gjort op med den massive statsstøtte til en statsejet aktør, der også er aktiv på et velfungerende pakke- og stykgodsmarked. Det er på høje tid, og det burde alle efterhånden kunne indse, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.
ITD har gennem flere år kørt sager for at få standset den konkurrenceforvridning, man mener finder sted med ulovlig statsstøtte til PostNord. Senest har EU-Domstolen slået fast, at EU-Kommissionen ikke havde undersøgt statsstøtte i form af både en kapitalindsprøjtning og en årelang momsfritagelse til PostNord godt nok, før de blev godkendt. Dermed er EU-Kommissionen forpligtet til at kaste et langt mere kritisk blik på disse ordninger. Regeringen forventer, at det vil tage 6-8 måneder fra juli 2021. Dermed er der lagt op til, at de politiske drøftelser om en langsigtet løsning kan igangsættes i første halvdel af 2022.
- EU-Kommissionens endelige dom over den massive statsstøtte, der allerede har fundet sted, skal selvfølgelig inddrages i en ny model. Men regeringen må bruge tiden aktivt. De skal ikke blot sidde på hænderne, men må i gang med at inddrage erfaringer fra andre lande og aktører, så de kan komme med et forslag til, hvordan man kan sikre udbringning af post, uden at det samtidig skal medføre urimelig konkurrence, siger Carina Christensen.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
