En ’solgt eller gratis’ - er sjældent gratis
En formidlingsaftale kan indeholde mange indviklede vilkår, som kan være svære at forstå. Faktisk er formidlingsaftalen det emne, der går igen år efter år i den lange liste af klager til Klagenævnet for Ejendomsformidling.
’Solgt eller gratis’ endte med at koste flere tusinde kroner
Solgt eller gratis. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det måske også. Ifølge ejendomsmæglerloven har mæglere krav på den betaling, der er aftalt og underskrevet af sælger. I flere sager fra Klagenævnet for Ejendomsformidling behandles der flere solgt eller gratis-sager, som ender med at koste sælgerne flere tusinde kroner.
I en sag, hvor sælger mener, at der er tale om en solgt eller gratis-aftale, får vedkommende en regning på knap 5.000 kr. for udlæg og fotos. Når sælger stiller sig uforstående overfor regningen, svarer mægleren, at ’der altid betales for udlæg samt fotos, hvilket du også kan se jf. formidlingsaftalen, som vi begge har underskrevet’. Klagen afvises, fordi uanset hvad sælger mundtligt har aftalt med mægler, så er det den skriftlige aftale, der gælder.
”Ofte aftales vilkår mellem sælger og mægler mundtligt, hvorefter det noteres skriftligt. Derfor skal man som sælger være opmærksom på alle aspekter i den skriftlige aftale. Sælgere bør især nærlæse, hvorvidt ejendomsmægleren har krav på nogen former for betaling, selvom boligen ikke bliver solgt”, udtaler Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske BOLIGadvokater. Han fortsætter:
’’Ved solgt eller gratis-aftaler skal man være særligt meget på vagt, for selvom ejendomsmægleren ikke sælger boligen, skal man som sælger sandsynligvis stadig betale for f.eks. fotos. Præmissen om solgt eller gratis er misvisende, fordi selve markedsføringen af boligen frem mod salget og køb af professionelle salgsbilleder, som sælger frit kan bruge efterfølgende, naturligvis ikke er gratis.
Sådan sikrer man sig et problemfrit boligsalg
Hvis man vil undgå at ende i en klagesag mod sin ejendomsmægler, bør man som sælger både forberede sig grundigt og være skarp på de skriftlige formuleringer.
”Man kan med fordel få en certificeret BOLIGadvokat til at kigge formidlingsaftalen igennem, inden man underskriver. Vi vurderer bl.a. mæglers vederlag, rådgiver om dine forpligtelser som sælger og gennemgår det juridiske indhold i aftalen. Det er vigtigt at have en rådgiver, som er 100% på ens side’’, afslutter formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.
For nogen kan idéen om at have både advokat og ejendomsmægler lyde som unødvendig dobbeltkonfekt, men så skal man blot kigge mod erhvervslivet. De fleste virksomheder har en eller flere advokater med på råd, når der indgås vigtige aftaler om køb og salg – netop for at sikre sig både den bedste handel og de bedste handelsvilkår.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Gemt eller glemt – olietanke spøger stadig10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan mon huset blev opvarmet før 1970? Selvom der ikke står oplysninger angivet i ejendommens dokumenter, så skal man være ekstra opmærksom på, om der har været en olietank på grunden, når man køber hus fra før netop det årstal.
God udsigt: God investering eller dyr affære?25.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tiden omkring påskeferie og sommerferie er de perioder, hvor der handles flest sommerhuse, og mange tiltrækkes af en kystnær beliggenhed. Den gode udsigt er også med til at sikre din investering, hvis du tænker dig om, før du skriver under.
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne29.2.2024 09:47:06 CET | Pressemeddelelse
Alle boligkøbere skal oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig – og er den fra før 2003, skal den skrottes eller udskiftes. Ellers vanker der bøder. Der kan være kommunale særregler – fx at brændeovne før 2008 skal skrottes, hvis boligen ligger i et område med fjernvarme eller naturgas.
Pas på med asbest i de populære 60’er -og 70’er-huse12.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huse fra 60’erne og 70’erne er populære, fordi de ofte har en god rumfordeling og masser af kvadratmeter, men som boligkøber skal du holde dig for øje, om der er anvendt asbest. Der er skrappe krav til både nedtagning og bortskaffelse.
Mere end hver 10. boligejer kæmper med fugt og skimmelsvamp29.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skimmelsvamp er i mange tilfælde særdeles sundhedsskadelig og kan komme til at koste dig dyrt som boligejer. Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at boligkøbere er ekstra opmærksom på netop fugt og skimmel og tager en række forholdsregler, inden købsaftalen underskrives.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum