Turbine Forlaget A/S

Emil Obel fejrer halloween med manér

Del

Emil Obel beskriver sig selv som halloweenentusiast, hvilket også kommer til udtryk i "Halloweenbogen," hvor han både viser hvordan, man kan lave uhyggeligt flotte kager og skræmmende pynt. Begge dele har Bagedyst-venner og andre venner været med til at opleve og fejre ved en lidt tidlig halloweenfest.

Emil Obel fejrede HALLOWEENBOGEN sammen med Anelise Dahlstrøm Severinsen, der i slutningen af oktober selv udkommer med en bog, Glutenfri grundbog. Foto: PR
Emil Obel fejrede HALLOWEENBOGEN sammen med Anelise Dahlstrøm Severinsen, der i slutningen af oktober selv udkommer med en bog, Glutenfri grundbog. Foto: PR

Emil Obel har i dag budt tidligere bagedystere, familie og venner velkommen i et lokale pyntet efter alle kunstens regler for at fejre årets uhyggeligste fest og ikke mindst udgivelsen af sin bog 'Halloweenbogen.' Bogen udkom egentlig sidste år, men som så meget andet måtte fejringen udskydes på grund af Covid-19.

Ved eftermiddagens arrangment blev der imidlertid taget fuld revanche, og Emil Obel havde sågar inviteret et par levende zombier for at sætte den helt rette stemning. Det vakte stor begejstring hos de mange gæster, og selv er dagens hovedperson også godt tilfreds med den forsinkede festivitas.

- Det har bare været en kæmpe gennemført dag i den helt rigtige ånd. Selvom det regner udenfor, så har der bare været den helt rigtige stemning. Så kan man jo tage hyggen med indenfor, sagde Emil Obel, der i dagens anledning havde sørget for blandt andet gravstren, skelletter, store blomsterdekorationer, levende lys og ikke mindst masser af græskar.

- Jeg har også fået lov at lade min indre scenograf skeje ud. Jeg synes jo nærmest, man kan fejre Halloween hele året. Lige efter sommeren kan jeg begynde at glæde mig til, at det kommer i det der ellers lange efterår, lød det fra en glad vært og forfatter.

Venskaber på tværs

Blandt de mange fremmødte var flere kendte ansigter fra DRs bagekonkurrence. En af de første til at ankomme var Iben Devantie, som deltog i Den Store Bagedyst 2016.

- Jeg er her i dag, fordi Emil har inviteret mig, og så vil jeg selvfølgelig gerne støtte op om dagen. Alt, hvad han laver, er jo ligesom ham så sødt og godt. Han er så dygtig, og han laver jo ikke noget halvt, siger tidligere bagedystdeltager Iben Devantie, der har boet i USA og elsker Halloween.

- Jeg har en knægt på otte år, og ham laver jeg Halloween for hvert år. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke gør mere ud af det herhjemme, for det er jo så sjovt, og derovre er det både for børn og voksne, fortæller hun.

Bagedystdeltagerne knytter venskaber på tværs af sæsoner, og derfor var der også deltagere fra andre år med til halloweenfesten.

Liva og Paula repræsenterede sidste og forrige års udgave af Junior Bagedysten og var også blandt de inviterede til dagens arrangement.

 - Det lød hyggeligt. Også det her med at se en masse af de andre bagedystere, som det altid er hyggeligt at se, siger Liva Hansen, der deltog i den første sæson af Den Store Juniorbagedyst, og blandt andre var i selskab med Paula Gehl fra anden sæson af samme program.

Ingen af de to har særlige Halloween-traditioner men synes, at højtiden fører mange fine ting med sig.

- Jeg synes, det er meget hyggeligt med trick or treat, når der er nogen, der kommer forbi, lyder det fra Paula Gehl.

Uhyggelig hygge

Foruden et veldækket kagebord havde Emil Obel desuden sørget for masser af udstyr til at kreere uhyggelige Halloween-masker, -pandebånd og anden udklædning. Blandt de fremmødte, der kastede sig over den kreative udfordring, var også Lena Thorsson og Caroline Fischer Rigelsen, som begge deltog i Den Store Bagedyst 2020.

- Han er en af de sødste bagedystdeltagere. Alle er søde, men han er så sød og dygtig, så jeg skulle jo se, hvad han har lavet, siger Lena Thorsson, som sidste år åbnede en kagecafé, hvor der også er masser af Halloween i vente.
- Der er jo god inspiration at hente her, tilføjer hun.

- Omkring Halloween sidder jeg tit i mine forældres bruser og skærer græskar. Det har jeg gjort, siden jeg var helt lille. Det er bare der, det er lettest at gøre rent bagefter, fortæller Karoline Fischer Rigelsen med et grin.

- Der er bare et særligt bagedyst-bånd, selvom man ikke nødvendigivis har mødt hinanden før, siger Max Hoffmann-Dose fra samme sæson, som også var blandt de fremmødte.

- Jeg er her i dag for at fejre Emils bog og fejre lidt Halloween sammen med ham, fortæller Anelise Dahlstrøm Severinsen, som deltog i Den Store Bagedyst i 2021.
- De sidste par år har jeg lavet græskarboller og en grillkugle, som er sort og krakeleret udenpå og er rød inden i. Den er mine børn helt vildt glade for. Det er sjovt at hygge med børnene om det, og jeg er bliver da helt sikkert inspireret af alt det, Emil har lavet, tilføjer hun.

Med udgivelsen af 'Halloween-bogen' håber Emil Obel, at hans store passion for årets mest uhyggelige aften kan smitte andre, der har lyst til at pynte op med skræmmende afhuggede hænder, blodige kager og andet uhyggeligt. I bogen findes der også inspiration til børnevenlige halloweenfester, så der er noget for en hver smag.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Emil Obel fejrede HALLOWEENBOGEN sammen med Anelise Dahlstrøm Severinsen, der i slutningen af oktober selv udkommer med en bog, Glutenfri grundbog. Foto: PR
Emil Obel fejrede HALLOWEENBOGEN sammen med Anelise Dahlstrøm Severinsen, der i slutningen af oktober selv udkommer med en bog, Glutenfri grundbog. Foto: PR
Download
Iben Devantie går aldrig af vejen for en god halloweenfest, og hun håber, Emils bog kan være med til at endnu flere begynder at gøre noget ud af højtiden herhjemme i Danmark. Foto: PR
Iben Devantie går aldrig af vejen for en god halloweenfest, og hun håber, Emils bog kan være med til at endnu flere begynder at gøre noget ud af højtiden herhjemme i Danmark. Foto: PR
Download
Paula Gehl og Liva Hansen var også med til halloweenfeste, og de synes altid, det er hyggeligt at møde de andre, der har bagt i bagedyst-teltet. Foto: PR
Paula Gehl og Liva Hansen var også med til halloweenfeste, og de synes altid, det er hyggeligt at møde de andre, der har bagt i bagedyst-teltet. Foto: PR
Download
Anelise Dahlstrøm Severinsen lod sig ikke skræmme af de levende zombier. Hun mødte Emil Obel første gang, da han var gæstedommer i hendes sæson af Den Store Bagedyst. Foto: PR
Anelise Dahlstrøm Severinsen lod sig ikke skræmme af de levende zombier. Hun mødte Emil Obel første gang, da han var gæstedommer i hendes sæson af Den Store Bagedyst. Foto: PR
Download
Caroline Fischer Rigelsen, Lena Thorsson og Max Hoffmann-Dose fra den Store Bagedyst 2020, var alle mødt op for at fejre halloween med Emil, som de alle fulgte med begejstring, da han deltog et par år før dem. Foto: PR

Gæsterne nød godt af de lækre – og lidt uhyggelige – kager, som Emil Obel serverede. Foto: PR
Gæsterne nød godt af de lækre – og lidt uhyggelige – kager, som Emil Obel serverede. Foto: PR
Download
På det veldækkede kagebord kunne man blandt andet finde en hjernekage. En opskrift, der selvfølgelig findes i bogen. Foto: PR
På det veldækkede kagebord kunne man blandt andet finde en hjernekage. En opskrift, der selvfølgelig findes i bogen. Foto: PR
Download
Download
Emil Obel er havde dækket en storslået tag-selv-bord med kager og pynt fra HALLOWEENBOGEN. Foto: PR
Emil Obel er havde dækket en storslået tag-selv-bord med kager og pynt fra HALLOWEENBOGEN. Foto: PR
Download

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum