Bitdefender

Elon Musk og Tesla i centrum af to nye spam-kampagner

Del
Elon Musk og Tesla er omdrejningspunktet i to nye spam-kampagner, der forsøger at narre bitcoins ud af modtagerne. Det viser en ny rapport fra Bitdefender Antispam Lab.

Den 15. maj opdagede Bitdefender Antispam Lab to nye spam-kampagner, der forsøger at udnytte Elon Musk og Teslas fokus på kryptovaluta til at franarre folk deres bitcoins. Kampagnerne fokuserer på både Musk og Tesla og er bygget op på samme måde, hvor man skal sende et mindre beløb i bitcoin for at kunne modtage et større beløb af bitcoins - der selvfølgelig aldrig bliver sendt retur.

Den første kampagne forestiller at komme fra Teslas marketingafdeling og forklarer, at Elon Musk gerne vil give 5000 bitcoins væk gratis:

De cyberkriminelle forsøger at omgå spam-filtre ved at sammensætte en række forskellige emnelinjer og tekst, hvor nogle bruger modtagernes navne, mens andre er skrevet mere generisk med fokus på, at Elon Musk giver gratis bitcoins væk.

Kampagnen er rettet mod USA og Europa, men langt størstedelen af modtagerne (79%) befinder sig i Sverige.

Tesla giver bitcoins væk til en værdi af 750 millioner dollars

I den anden kampagne udnytter de kriminelle det faktum, at Tesla tidligere på året opkøbte bitcoins til en værdi af 1.5 milliarder dollars ved at påstå, at de $750 millioner dollars af dem skal gives væk:

Modtagerne opfordres til at sende mellem 0,1 og 50 bitcoins og få det dobbelte af det, de sender tilbage, med det samme. Svindlerne har endda været kreative og tilføjet en QR-kode, som modtagerne kan bruge til at overføre med.

Kampagnen har nået mere end 30.000 modtagere verden over og ved seneste gennemgang af én af de cyberkriminelles krypto-wallets, der er tilknyttet denne kampagne, var der gennemført 31 transaktioner til en værdi af 1965,21 dollars.

Svindelnummeret med at tilbyde hurtig rigdom for et mindre beløb er altså lige så aktuelt, som det altid har været. Svindlerne følger blot med tiden og udnytter nu også krypto-valutaernes genvundne popularitet til at franarre folk deres penge. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det som regel også tilfældet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Spam-kampagne der udnytter Elon Musk.
Spam-kampagne der udnytter Elon Musk.
Download
Spam-kampagne der udnytter Tesla.
Spam-kampagne der udnytter Tesla.
Download

Information om Bitdefender

Bitdefender
Bitdefender



Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.

www.bitdefender.com

Følg pressemeddelelser fra Bitdefender

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bitdefender

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye