Mistrivsel blandt eleverne hænger sammen med frafald på erhvervsuddannelserne.

Det viser en ny undersøgelse fra EVA, der slår fast, at der er en statistisk sammenhæng mellem frafald og elevernes trivsel: For jo højere en elev selv vurderer sin trivsel i den nationale elevtrivselsundersøgelse, des mindre er sandsynligheden for, at eleven vil falde fra sin uddannelse.

”Vi har længe haft en formodning om, at trivsel og frafald hænger sammen, og det kan vi nu påvise gennem en statisk analyse,” siger chefkonsulent Kristine Hecksher, der står bag undersøgelsen.

”Det er en vigtig indsigt, både for den enkelte elev, men også set i lyset af den mangel på faglærte vi som samfund står over for.”

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er meget højt sammenlignet med andre ungdomsuddannelser: Over 40 % af de elever, der starter på en eud, dropper ud igen.

Skoleledere bekræfter billedet

Skolelederne i undersøgelsen peger også på, at trivsel og frafald hænger sammen. De kan fx observere, at frafaldet går ned, hvis de har arbejdet systematisk med at skabe bedre trivsel hos eleverne.

”Den positive erfaring er, at det er muligt at vende en negativ udvikling med høje frafaldstal. Det kan gøres på mange måder. Nogle af de greb, skolerne bruger, er fx at sætte særligt fokus på faglige fælleskaber, gode overgange eller stærke relationer mellem lærere og elever,” siger chefkonsulent Kristine Hecksher.

Relationen til læreren er afgørende

Undersøgelsen viser, at især relationen mellem elev og lærer er afgørende for elevernes trivsel i undervisningen. De elever, der trives dårligst på erhvervsuddannelserne, er udfordrede på netop relationen til læreren:

Cirka 50 % af eleverne, der trives allerdårligst, oplever ikke, at læreren respekterer dem eller giver dem faglig hjælp, når de har brug for det. Og 60 % oplever ikke, at lærerne forklarer tingene, så de forstår dem. Til sammenligning gælder det for henholdsvis 7 % og 13 % af de øvrige elever.

”Mange har negative erfaringer med at gå i skole med sig i bagagen fra grundskolen. Så for at de skal trives i undervisningen, har de brug for at opleve, at der er et læringsmiljø, hvor de kan være trygge. Derudover lægger eleverne meget vægt på at blive mødt med respekt, ” siger Kristine Hecksher.

En elev i undersøgelsen siger fx:

"I folkeskolen følte jeg, at jeg blev snakket ned til, og at jeg ikke vidste en skid om noget. Det var læreren, der havde ret, og man skulle bare indrette sig efter dem. Det kunne jeg ikke lide. Her er det mere: ”Jeg lytter til det du siger, i denne her sammenhæng har jeg måske ret, vi kan prøve at finde ud af det”. De siger ikke bare: ”Jeg er den ældste, jeg bestemmer”. Man lytter og har respekt på en anden måde. (Elev, grundforløb 1, teknisk uddannelse).

Bedre overgange kan styrke trivslen

EVA’s undersøgelse giver også en række bud på, hvad erhvervsuddannelserne mere konkret kan gøre for at styrke elevernes trivsel. Den peger fx på, at det skaber trivsel for eleverne at få støtte til de overgange, de går igennem i løbet af uddannelsen, både når de skal i praktik, og når de er tilbage på skolebænken igen efter praktikken.

”Det kan fx være ved at forberede eleverne godt på praktikken, hjælpe dem med at skrive CV’er, finde en praktikplads, have en kontaktperson i skolen, de kan gå til, hvis de får udfordringer i praktikken,” forklarer Kristine Hecksher, som også fremhæver betydning af aktiviteter, der opbygger et godt fællesskab i klasserne.

”Erhvervsuddannelserne adskiller sig jo fra fx de gymnasiale uddannelser ved at have langt mere fragmenteret samvær i klassefællesskaberne pga. praktikperioderne. Det gør det til en særlig udfordring at skabe et socialt og fagligt fællesskab blandt elever, som også kan være meget forskellige steder i livet,” slutter Kristine Hecksher.