Elektriker fuld af gå-på-mod får DI Sydøstjyllands LærlingePris 2022
På trods af udfordringer med stress og depression er det lykkes elektrikerlærling hos VS Automatic Alex Mørch Holm at kæmpe sig tilbage på rette spor, og han kan snart kalde sig færdiguddannet elektriker. Hans gå-på-mod, dygtighed og daglige engagement er årsagen til, at han modtager DI Sydøstjyllands LærlingePris 2022

24-årige Alex Mørch Holm har de senere år oplevet flere bump på livets vej. Først en kokkeuddannelse, hvor arbejdsdagene blev for lange og for stressende. Derefter en start på elektrikeruddannelsen, som begyndte med et stressforløb og en hård depression.
På trods af modgang kan Alex Mørch Holm med støtte fra sin læreplads VS Automatic i Horsens snart kalde sig færdiguddannet elektriker. Endda en af dygtig én af slagsen, som også har overskud til at være en god og vellidt kollega og rådgiver for kunderne.
- Når vi I DI Sydøstjylland ser på, hvem der skal have LærlingePrisen, så leder vi efter gode rollemodeller, og det er Alex på flere områder. Han er dygtig, vellidt og fuld af gå-på-mod, og det er netop den slags unge, vores lokale virksomheder har brug for. Samtidig er han en rollemodel for andre unge, som også er ramt af stress, depression eller andre udfordringer, fordi han viser at med åbenhed og hjælp fra arbejdspladsen, kan det lykkes at komme godt ud på den anden side. Derfor har Alex fortjent prisen som årets lærling, siger bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Jens Arne Pedersen, der har siddet i dommerkomiteen.
DI Sydøstjylland uddeler hvert år en pris til en lærling eller en elev, der har været særlig engageret, dygtig, faglig interesseret eller på anden måde har udmærket sig i løbet af praktikperioden. Det er lokale virksomheder i Horsens, Odder, Hedensted og på Samsø, der selv har indstillet deres lærling eller elev til prisen.
- Det har været beundringsværdigt og lærerigt at følge en ung mand som Alex, der på trods af udfordringer i form af stress og depression har kæmpet sig tilbage til en ”normal” hverdag – som han faktisk er nået i mål med nu. Han valgte at vende situationen og gøre den til startskuddet til en ny uddannelse og et nyt arbejde. Derudover er han også enormt dygtig til sit fag. Han har virkelig fortjent det skulderklap, som prisen også er, siger serviceleder hos VS-Automatic, Brian Bjørnskov.
DI Sydøstjyllands LærlingePris 2022 blev uddelt på DI Sydøstjyllands årlige erhvervstræf, som blev afholdt på Industrimuseet i Horsens den 4. maj 2022.
- Med de udfordringer jeg har haft, så betyder det virkelig noget, at min læreplads på trods af det har indstillet mig til prisen, og at jeg så ovenikøbet også er så heldig at vinde den. Jeg har været meget åben og ærlig omkring min stress og depression, og jeg håber, at det kan være med til at give andre unge i en lignende situation mod på at være det samme. Det har betydet, at jeg på arbejdspladsen har fået den støtte og opbakning, jeg havde brug for til at komme ud på den anden side, siger elektrikerlærling i VS Automatic, Alex Mørch Holm.
Kontakter
Bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Jens Arne Pedersen, telefon 40 81 28 81
Serviceleder hos VS Automatic Brian Bjørnskov, telefon 52 14 57 36
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Billeder



Links
Information om DI Sydøstjylland
For yderligere information om DI Sydøstjylland:
Chefkonsulent Anette Sørensen
Mail: anes@di.dk
Tlf. 7216 0213
Mobil: 3036 0265
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Johannes Saugbjerg genvalgt som formand for DI Sydøstjylland5.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De lokale virksomheder i Sydøstjylland har fået endnu en repræsentant for byggeriet og en fra fødevareindustrien i bestyrelsen. Vola-direktør Johannes Saugbjerg fortsætter på posten som formand for DI Sydøstjyllands 602 lokale medlemmer.
Antallet af ubrugte studenterhuer fra Sydøstjylland stiger12.4.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 14 procent af de unge fra Horsens, Hedensted og Odder, der tog en studentereksamen i 2015, var efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse. Tendensen er stigende, viser nye tal. Det er den helt forkerte udvikling, mener DI Sydøstjylland, der opfordrer de unge til at se mod erhvervsuddannelserne, hvor der nærmest er jobgaranti.
Lokal tømrermester er nyt medlem af Learnmark Horsens’ bestyrelse6.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tømrermester ved Bytømreren Service A/S i Horsens, Jens Arne Pedersen, er nyt medlem af Learnmark Horsens’ bestyrelse. Han kommer med en baggrund som selvstændig tømrermester og mange års organisationsarbejde i DI Byggeri, og han har stor interesse for uddannelse og lærlinge.
Søges: Dygtige lærlinge til DI Sydøstjyllands LærlingePris 202217.2.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Sydøstjylland efterlyser virksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø, som har en særlig dygtig elev eller lærling, der fortjener at vinde prisen som ”Årets lærling 2022”.
Lokal virksomhed hædret for grøn omstilling14.2.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mørtel i sække af genbrugsplast, strøm fra solceller og genanvendelse af næsten alle materialer. Marlon Tørmørtel i Brædstrup er godt i gang med den grønne omstilling, og det nyeste tiltag er miljøvaredeklarationer, så virksomhedens produkter kan bruges i bæredygtigt byggeri. Derfor vinder virksomheden DI Sydøstjyllands Initiativpris 2021.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum