Elafgiften stiger: Dyrere at bruge grøn strøm
27.6.2023 09:01:42 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Der er udsigt til højere elregning og mindre grøn omstilling, når politikerne hæver elafgiften 1. juli. Green Power Denmark opfordrer regeringen og Folketinget til at gøre den midlertidige sænkelse af afgiften permanent.
Fra 1. juli skal danskerne betale mere for at bruge grøn strøm. Årsagen er, at politikerne igen skruer op for elafgiften, efter de har haft sænket den til EU’s minimumssats.
Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kommer det til at koste en gennemsnitsfamilie 1723 kr. mere i elregning resten af 2023, end hvis politikerne havde fastholdt den lave afgift. Samtidig vil en højere elafgift bremse den grønne omstilling og gøre det dyrere at sige farvel til naturgas.
- Elafgiften er fra en tid, hvor det var dyrt og beskidt at producere strøm. Sådan er det ikke længere. Grøn strøm er det vigtigste våben i klimakampen. Derfor giver det ingen mening med en tårnhøj beskatning af dét, vi skal bruge til at fortrænge kul, olie og gas fra vores forbrug. Vi har titusindvis af danskere, som skal skifte naturgas ud med varmepumper, og en genindførsel af elafgiften vil forsinke det. Politikerne bør gøre den midlertidige sænkelse af elafgiften permanent, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Elafgift rammer sociale skævt
For at kompensere forbrugerne for høj inflation og energipriser på himmelflugt blev et bredt politisk flertal som en del af aftalen om vinterhjælp fra september enig om at banke elafgiften helt i bund de første seks måneder af 2023. Men nu stiger afgiften fra på 0,8 øre/kWh til 69,7 øre/kWh.
Dermed går Danmark fra at have en af de laveste elafgifter i EU til igen at have den højeste. Ifølge Green Power Denmark vil det ramme dem, der har mindst, hårdest.
- Lav elafgift er ikke bare grøn fornuft men også social ansvarlighed. Lemper politikerne afgiften på el, kommer det alle til gavn – især dem, der har de laveste indkomster, da elregningen fylder relativt mere i deres budget, siger Kristian Jensen.
Tydeligt prissignal kan understøtte elektrificering
Seneste opgørelser fra Green Power Denmark peger på, at danskerne i 2023 har været gode til at flytte elforbrug på tværs af døgnet og for eksempel væk fra spidsbelastningsperioden mellem kl. 17-21.
- Energikrisen har vist, at forbrugerne reagerer på prissignaler og i stigende grad bruger el, når den er grøn og billig. En permanent fjernelse af elafgiften vil gøre nemmere for forbrugerne at skelne mellem høj og lav pris på strøm. Det kan understøtte det fleksible forbrug, der er vigtigt i den grønne omstilling, siger Kristian Jensen.
Han understreger, at produktion af strøm på fossile brændsler allerede er beskattet via kvotesystemet og den kommende CO2-afgift.
Det Miljøøkonomiske Råd har tidligere konkluderet, at en fuld udfasning af elafgiften vil give en samfundsøkonomisk gevinst på to mia. kr. i 2030. Samtidig vil det ifølge vismændene ikke øge udledningerne af drivhusgasser væsentligt, da elforbruget overvejende bliver dækket af grøn strøm fra biomasse, vindmøller og solceller.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum