Ekstra pædagoger gør en mærkbar forskel for udsatte børn

Bedre trivsel, styrket sproglig udvikling og bedre inklusion for socialt udsatte og sårbare børn.

Det er nogle af de helt åbenlyse gevinster i de vuggestuer og børnehaver, som siden efteråret 2018 har fået mulighed for at ansætte ekstra pædagoger med penge fra en statslig pulje til såkaldte sociale normeringer.

Det viser en BUPL-rundspørge med deltagelse af knap 500 pædagoger og ledere i de 100 daginstitutioner, som foreløbig har haft gavn af de cirka 250 millioner kroner, der blev afsat i forbindelse med dagtilbudsreformen i 2018. Pengene er blevet tildelt institutioner, som har flest børn i udsatte positioner.

I gennemsnit har de 100 institutioner fået, hvad der svarer til halvanden ekstra pædagog-årsværk. Og det har betydet et markant løft i det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel.

Både pædagoger og ledere oplever, at de ekstra ressourcer har gjort en forskel for børnene. De sårbare børn udvikler sig bedre, trivslen i børnegruppen er større, og børnene har fået flere gode legerelationer.

”Undersøgelsen viser, at det selvfølgelig gør en forskel for børnene, når daginstitutioner får tildelt ressourcer, og når de vel at mærke bliver brugt på flere pædagoger,” siger formand for pædagogerne Elisa Rimpler og uddyber:

”Selv få ekstra timer har betydning, fordi pædagogerne på den måde får bedre mulighed for at lykkes med det pædagogiske arbejde. Vi ved, at arbejdet med børnene i mindre grupper, hvor pædagogen kan være nærværende og hjælpe de børn, der har det svært, har stor betydning. Det handler om at styrke legen og venskaberne.”

BUPL-formanden glæder sig derfor over, at regeringen og støttepartierne i forbindelse med finansloven har besluttet at videreføre de to puljer til sociale normeringer på sammenlagt 328 millioner kroner årligt i de kommende år.

Puljerne skal supplere de penge, der frem mod 2025 bliver afsat til lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

”Alle børn har brug for gode normeringer. Og minimumsnormeringer sikrer en bund, der giver alle børn ret til et minimum af pædagoger, uanset hvor i landet de vokser op. De sociale normeringer supplerer børneområdet i form af en særlig indsats for de sårbare børn. Derfor skal sociale normeringer heller ikke tælles med som en del af minimumsnormeringerne,” understreger Elisa Rimpler.

Hun mener, at effekten af de sociale normeringer bør få politikerne til at fremskynde indfasningen af minimumsnormeringer.

”Vi kan jo se, at flere pædagoger med det samme har en stor betydning for børnenes trivsel og udvikling. Børnene har kun én barndom. Og derfor skal de ikke vente til 2025,” siger Elisa Rimpler.

FAKTA

• Både pædagoger og ledere oplever, at de ekstra midler har gjort en forskel for børnene (76 pct. af pædagogerne - 94 pct. af lederne). Især ses en bedre trivsel i børnegruppen og bedre udvikling hos socialt udsatte og sårbare børn.
• Blandt andet oplever 80 pct. bedre trivsel i børnegruppen samt bedre udvikling hos socialt udsatte og sårbare børn. 88 pct. mener, at de ekstra ressourcer har styrket muligheden for at arbejde med børnene i mindre grupper. 86 pct. mener, at de ekstra ressourcer har styrket muligheden for at være nærværende med børnene.
• BUPL’s rundspørge er gennemført i 2019 til medlemmerne i de 100 institutioner (både pædagoger og ledere). 497 af 948 medlemmer har svaret.