EKSTRA BLADET GIVER BRUGERNE VALGET

Efteråret bliver på mange måder skelsættende for danske medier. En ting er, at corona-pandemien fortsat trækker sit spor hen over Danmark, noget andet er, at det nu er på tide at leve op til de opdaterede vejledninger om data og cookies, som Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet tidligere har udsendt. 

Kort fortalt betyder kravene i disse vejledninger, at brugerne skal have mere magt over de data, som indsamles og bruges, når de bevæger sig rundt på nettet. Før der må sættes andet end strengt nødvendige cookies og foretages dataindsamling, skal brugerne give samtykke, og de skal have ret til at sige nej, lige så nemt som de kan sige ja.

Ekstra Bladet har som det første af store danske kommercielle medier opdateret sin samtykkeløsning, så den efterlever de nye vejledninger. Det skete i første uge af august, og aktuelt siger 19 % af brugerne nej tak til cookies og data.

- Vi følger vejledningerne. Vi sætter kun cookies, som er strengt nødvendige for at få ekstrabladet.dk til at fungere. Alle andre cookies kræver brugerens samtykke og bliver først sat, hvis samtykket er på plads. Det betyder bl.a. at de cookies, som bruges til at måle besøgstrafik, ikke bliver sat, hvis en bruger takker nej til cookies. Dermed kan trafikken selvfølgelig heller ikke måles. I Dansk Online Index vil august-tallene for ekstrabladet.dk derfor heller ikke kunne sammenlignes med medier, der ikke følger vejledningerne, fortæller head of product development & insights Thomas Lue Lytzen og fortsætter.

- Vi kan konstatere at få medier indtil videre har valgt at følge de nye vejledninger, og at de fleste således fortsat sætter cookies uden samtykke, lige som nogle også fortsat behandler data uden at følge lovgivningen. Vi ser frem til, at vores kolleger i branchen hurtigst muligt følger efter, så tallene i Dansk Online Index igen kan blive sammenlignelige, og så brugere og annoncører kan bevæge sig trygt rundt på de danske medier.

Annoncemarkedet må ændre sig

Det er nemlig ikke kun trafikmåling, der er udfordret, af den nye tilgang. Også annoncemarkedet påvirkes, da cookies fortsat er helt centrale for den måde, hvorpå køb og salg af digitale annoncer fungerer. 

- Mange tror, at cookies udelukkende bruges til at målrette annoncer og tracke brugeres adfærd på nettet, men blot dét, at vise et banner, kræver oftest cookies, og i langt de fleste tilfælde bruges der også data, fx til at styre, hvor ofte en bruger ser et specifikt banner. Det er således helt basale funktioner for, at vi medier kan sælge digitale annoncer, som påvirkes. 

 

- Vi arbejder derfor på højtryk for at finde løsninger, så vi fortsat kan finansiere den journalistik, vi stiller til rådighed for brugerne, samt sikre, at annoncører fortsat kan nå deres målgrupper. Alt sammen på en cookieløs måde med respekt for brugernes privatliv. Vi mener, det er den helt rigtige udvikling, og at der er brug for oprydning i den digitale annonceøkonomi til gavn for vores brugere. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en kæmpe udfordring at være mediehus i et lille land med en meget restriktiv fortolkning af reglerne. De internationale teknologier, som udgør infrastrukturen på annoncemarkedet, har ikke stort incitament til at ændre deres produkter af hensyn til fortolkningen i et enkelt marked – og især ikke et lille marked som Danmark. En ensartet fortolkning og håndhævelse af reglerne for samtykke og brug af data på tværs af EU ville have været ansvarsfuldt ift. et område hvor hele infrastrukturen leveres af internationale aktører, siger Thomas Lue Lytzen.