Ekstra Bladet køber Mediano og styrker Danmarks førende sportsunivers
23.2.2026 13:30:55 CET | Ekstra Bladet | Pressemeddelelse
Mediano bliver fremover en del af Ekstra Bladet-familien sammen med Bold, Feltet og Holdet.dk.

Ekstra Bladet fortsætter oprustningen på sportsområdet efter at have investeret stort i stærke sportsbrands som Bold, Feltet og Holdet.dk. Nu er det fjerde opkøb på lige knap tre år en realitet.
Danmarks største digitale nyhedsmedie har købt 30 procent af podcastmediet Mediano. Købet af Mediano er endnu en vigtig brik i Ekstra Bladets ambition om at være førende på sportsområdet, forklarer Anders Borup, der er kommerciel direktør på Ekstra Bladet.
- Jeg er meget imponeret over, hvad Peter Brüchmann har bedrevet med Mediano, og jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes os at lande denne aftale. Sammen med Bold giver Mediano os mulighed for at levere den suverænt stærkeste og bredeste fodbolddækning til vores mange brugere. Det bliver ikke kun et stort aktiv for Ekstra Bladet-familien, men for hele JP/Politikens Hus, siger Anders Borup.
Mediano fortsætter med at være et selvstændigt medie under Ekstra Bladet, der efter planen skal overtage det fulde ejerskab af Mediano, når Peter Brüchmann forlader Mediano. En aftale som glæder den 62-årige stifter og direktør.
- Jeg er med i en årrække endnu, men jeg har i lang tid fortalt medarbejderne, at jeg ikke ville sidde på Mediano, når jeg var 70 år. Så denne model giver os masser af tid til at arbejde med Bold, Holdet, EB, Feltet og Mediano. Aftalen er lavet, så både lyttere og medarbejdere ved, at de kan regne med et Mediano, de kan genkende – også i fremtiden, også i tiden efter mig. Og hvis det ændrer sig, så er det fordi det bliver stærkere, siger Peter Brüchmann.
Mediano har knap 11.000 abonnenter, som hver måned betaler til ”Støt Mediano”, og mediet har produceret mere end 6.000 episoder siden etableringen i 2016.
- Jeg har i præcist seks år ført små og store dialoger om Medianos ejerforhold og fremtid med danske mediehuse og investorer. JP/Politikens Hus var de første, jeg talte med, og jeg har hele tiden vægtet den publicistiske forankring som det højeste, og her står ’Rådhuspladsen’ bare forrest. Og så har Ekstra Bladets arbejde med Bold overbevist mig om, at et stort mediehus kan tage et godt produkt og gøre det bedre. Det er ikke normen ved opkøb, siger Peter Brüchmann.
Handlen træder i kraft omgående, og det er aftalt mellem parterne, at købesummen ikke offentliggøres.
Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet
Pressemeddelelse6.1.2025 13:05:46 CET | Pressemeddelelse
Ekstra Bladet køber Feltet.dk
Ny kommerciel direktør på Ekstra Bladet1.5.2024 11:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Anders Borup bliver ny kommerciel direktør på Ekstra Bladet
Ekstra Bladet køber Holdet.dk12.1.2024 12:00:22 CET | Pressemeddelelse
Ekstra Bladet bliver hovedejer af Danmarks største udbyder af managerspil, Holdet.dk.
Sårede EB-journalister får årets Victorpris19.1.2023 15:11:32 CET | Nyhed
Emil Filtenborg og Stefan Weichert blev skudt på klos hold, mens de dækkede krigen i Ukraine. Nu modtager de årets Victorpris for deres fremragende reportager og uforfærdede journalistik.
B.T.-journalist får Årets Victor for sms-skandale8.12.2021 15:25:36 CET | Pressemeddelelse
Der er for første gang nogensinde en brosten på vej til B.T. fra Ekstra Bladet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum