Eksportomsætningen er næsten fordoblet i Horsens Kommune
På fire år er den samlede eksportomsætning for virksomheder i Horsens Kommune steget hele 45 procent. Det viser en ny rapport fra Erhvervshus Midtjylland.

Der ligger rigtig gode vækstmuligheder i eksport. Det har mange lokale virksomheder allerede fundet ud af ifølge Erhvervshus Midtjyllands nye rapport; ”Erhvervsudvikling i Horsens – strategi, styrker og statistik”. I rapporten fremgår det blandt andet, at virksomheder i Horsens Kommune omsatte for 9,2 milliarder kroner i 2017 i form af eksport til udlandet. Det er en stigning på 45,2 procent i forhold til 2013.
Eksporten har altså stigende betydning for kommunens samlede vækst, og der er stadig et stort potentiale i at tænke endnu mere i eksport - både for de virksomheder, der slet ikke har eksport i dag, og for dem, der allerede er i gang.
Lys og lyd til hele verden
En af de lokale Horsens-virksomheder, der bevæger sig på internationale eksportmarkeder, er Neets A/S, der udvikler produkter, der gør det nemt at betjene AV-udstyr blandt andet i klasselokaler og mødelokaler. Neets eksporterer hele 75 procent af deres produkter til mere end 50 lande og har senest lanceret et nyt produkt, som gør det muligt at opgradere skærme i mødelokaler til at kunne afholde video-møder uanset, om man bruger Teams, Zoom eller lignende. Eksportsuccesen er resultatet af flere års målrettet arbejde:
- Vi lavede tidligt en strategi om at komme ud i verden med vores produkter for at udnytte vores potentiale fuldt ud og have flere ben at stå på. Derfor satte vi et hold af mennesker med stor eksporterfaring. På den måde har vi haft lettere ved at finde frem til de rette distributører og samarbejdspartnere i udlandet og bygge vores brand op sammen med dem", forklarer Michael Jarl Christensen, der er CEO i Neets.
Ifølge Michael Jarl Christensen er vejen til eksportsucces, at man først og fremmest har nogle egnede produkter, og at man tør kaste sig ud i noget nyt og anderledes. Og så skal man i høj grad være bevidst om, at der er forskel på at sælge varer lokalt i Danmark og så at få hul igennem til udlandet. Her er det en rigtig god idé at hente nye kompetencer og viden ind til virksomheden. Enten i form af nye medarbejdere med eksporterfaring eller ved at søge hjælp og vejledning.
Har din virksomhed brug for sparring til et eksporteventyr?
Der findes mange forskellige ordninger og tilbud, hvis din virksomhed drømmer om at tage hul på eksporten. Du er altid velkommen til at tage fat i Business Horsens eller Erhvervshus Midtjylland, hvis du er klar til at tage det første skridt ud i et eksporteventyr.
Læs mere om din virksomheds muligheder for at få hjælp til eksport her.
Fakta
I Erhvervshus Midtjyllands nye rapport; ”Erhvervsudvikling i Horsens – strategi, styrker og statistik” kan man bl.a. også læse følgende:
• Høj befolkningsvækst indenfor næsten alle aldersgrupper
• Høj og stabil årlig jobvækst i den private sektor
• Erhvervsmæssig specialisering indenfor byggeri, fødevarer og transport
• Høj vækst i beskæftigede med videregående uddannelse
• Høj etableringsrate og god overlevelsesevne blandt kommunens iværksættere
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria Sønderholm, Erhvervshus Midtjylland
Mobil: 20991709
Mail: ams@erhvervshusmidtjylland.dk
Leder af erhvervsudvikling, Jeppe Keller, Horsens Kommune
Mobil: 51490242
Mail: jkej@horsens.dk
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
I Erhvervshus Midtjylland hjælper vi iværksættere i gang og virksomheder med at udvikle sig. Det gør vi ved at få sat struktur på deres muligheder og fremtid. Vi yder specialiseret erhvervsservice i forbindelse med opstart, udvikling og konsolidering.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland vinder igen operatørskabet på det populære SMV:Digital program2.3.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har siden det landsdækkende SMV:Digital program blev søsat i 2018 været operatør – og den rolle fastholdes frem til 2023. Det er netop afgjort af Erhvervsstyrelsen, der i januar sendte operatørskabet på programmet i udbud.
Midtjyske virksomheder har succes med at tiltrække finansiering18.2.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
25 procent af Vækstfondens finansiering i 2020 er gået til virksomheder i Region Midtjylland, der nyder godt af et stærkt og tæt samarbejde mellem Erhvervshus Midtjylland og Vækstfonden.
Det midtjyske iværksætteri giver resten af landet baghjul5.2.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dugfriske tal viser, at antallet af nystartede virksomheder er faldet på landsplan, sammenligner vi 2020 med året før. Men coronakrisen har ikke fået iværksætterne i Region Midtjylland ned med nakken, der som den eneste region oplever en solid vækst på 7%.
Stor stigning i antal iværksættere i Holstebro Kommune trods coronakrisen4.2.2021 11:16:31 CET | Pressemeddelelse
Dugfriske tal viser, at antallet af nystartede virksomheder er faldet på landsplan, sammenligner vi 2020 med året før. Trods coronakrisen er antallet af iværksættere steget med hele 17% i 2020 i Holstebro Kommune
Markant stor stigning i antal iværksættere i Odder Kommune trods coronakrisen4.2.2021 07:04:28 CET | Pressemeddelelse
Dugfriske tal viser, at antallet af nystartede virksomheder er faldet på landsplan, sammenligner vi 2020 med året før. Trods coronakrisen er antallet af iværksættere steget med hele 28% i 2020 i Odder Kommune.
Erhvervshus Midtjylland gentager succesen og sætter fuld fokus på E-eksport via online markedspladser28.1.2021 10:19:24 CET | Pressemeddelelse
Interessen for globale online markedspladser som Amazon, Alibaba og Zalando er høj hos de små og mellemstore virksomheder. Den 4. februar har interesserede virksomheder en gylden mulighed for at møde hele 15 online markedspladser og få et indblik i de enkeltes speciale.
Trods coronakrisen er beskæftigelsesvæksten i top hos de midtjyske gazellevirksomheder18.12.2020 07:18:42 CET | Pressemeddelelse
Dugfriske tal viser, at de nyudpegede gazeller i Region Midtjylland har skabt den største beskæftigelsesvækst sammenlignet med de øvrige regioner. De midtjyske gazellevirksomheders vækst i antal job er tilmed højere end før coronakrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum