Eksplosion i langtidsledighed kræver flere løsninger
22.5.2021 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Køen af langtidsledige er vokset i takt med coronakrisen. I dag er omkring 15.000 flere danskere langtidsledige, end før coronakrisen ramte landet. I disse dage forhandles der derfor om ekstra hjælp til de ledige, der har været uden arbejde i et år.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har foreslået at give virksomheder et ekstra tilskud til lønnen, hvis de ansætter en langtidsledig over 50 år i et løntilskud i op til seks måneder. Mens forbundssekretær i FOA, Helena Mikkelsen mener, det er godt, at der bliver taget fat i løsninger til ældre langtidsledige, så bør der ses på flere løsninger.
”Jeg får meldinger fra FOAs mange afdelinger rundt om i landet, og jeg må sige, at jeg er dybt bekymret for, hvordan vi sikrer, at vores langtidsledige seniorer igen får godt fat i kraven på det danske arbejdsmarked. Fra politisk side er man nødt til at prioritere langt flere løsninger end løntilskudsmodellen,” sige Helena Mikkelsen.
Konkret ønsker FOA, at regeringen og aftale-partierne (V, SF, RV, EL, K og ALT) ser i retning af jobrotation. Ordningen er dels udgiftsneutral for arbejdsgiveren, der fx kan sende en ufaglært medarbejder i uddannelse, mens en langtidsledig får mulighed for at blive ansat på ordinære vilkår.
”Jobrotation kan være en vigtig vej tilbage i ordinært job for mange seniorer. Det har den fordel, at det giver mulighed for at opkvalificere arbejdsstyrken, så man slår to fluer med et smæk. På ældreområdet står vi fx over for kæmpemæssige rekrutteringsudfordringer inden for sosu-faget i de kommende år, så det giver i den grad mening at tænke i opkvalificering og indgange til det område,” siger Helena Mikkelsen.
Nøgleord
Kontakter
Helena MikkelsenForbundssekretær
46 97 23 05
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

