Ekspansion: BILA køber REO-PACK
Danmarks største automationshus bliver endnu større og endnu stærkere inden for automationsprodukter. Med opkøbet af Danmarks største specialfabrik af strækfoliemaskiner i Mariager kan BILA nu tilbyde industrikunder i ind- og udland en komplet automationsløsning pakning, palletering og til slutfoliering og labeling af pallen. REO-PACKs strækfilmviklere og etiketteringsløsninger fuldender hermed paletten i BILA Group. Opkøbet er et led i den internationale ekspansion, BILA er i fuld gang med i Europa og USA.

Tiden tæller, når industriens færdigproducerede varer skal pakkes, palleteres, vikles og transporteres til lageret. Derfor tilføjer BILA Group nu de to teknologier, automationshuset manglede for at kunne tilbyde et komplet end-of-line produktprogram: Strækfilmviklere og etikettering af de færdige paller.
BILAs og REO-PACKs kunder kan således efter behov vælge logistikprodukter ligesom legoklodser, der kan klikkes sammen i en driftssikker automationsløsning. De får én leverandør, der tager ansvar for det hele; både robotter, AGV/selvkørende trucks, Palomater, folieviklere osv.
BILAs opkøb af REO-PACK sker som følge af et generationsskifte, hvor den nuværende ejer og stifter Thorvald Christensen sælger alle sine ejerandele til BILA. Han sikrer samtidig, at viden, erfaring og netværk overdrages grundigt, idet han fortsætter som daglig leder af virksomhedens 50 ansatte i de kommende tre år.
"Jeg betror mit livsværk til BILA Group, fordi jeg ved, at det er en ejer, der vil videreudvikle og sikre min virksomhed til gavn for mine gode medarbejdere, kunder og leverandører. Der har også været andre købere på banen, men BILA er så absolut det bedste match. Det giver mig ro i hjertet at betro REO-PACK til BILA,” siger Thorvald Christensen, CEO i REO-PACK.
Enkel konstruktion og lang levetid
REO-PACK blev stiftet i 1988 i Mariager og har siden opbygget en iøjnefaldende global kundekreds af industrisværvægtere over hele verden. Kundelisten rummer blandt andre Nestlé, DHL, Rockwool, Carlsberg, Quaker Oats, Velux, Coca Cola, Arla Foods, Salling Group, Haribo, Procter & Gamble, CoRo Food, Pepsico, Glatfelter og Saint Gobain. Hemmeligheden bag den globale succes er høj kvalitet og lave vedligeholdsomkostninger.
”De allerførste viklere, som vi byggede for 30 år siden, er stadig i drift. Maskine nummer 1 leverede vi til Tvilum Scanbirk, og da de ønskede at bruge nogle af vores nyere maskiner med et lavere folieforbrug, så tog jeg maskinen hjem på vores egen fabrik. Nu står den og vikler vores egne produkter ind. Haribo og andre har i tidens løb hver viklet flere millioner paller med vores viklere i deres fuldautomatiske anlæg. I bund og grund er det driftssikkerhed, vi sælger til vores kunder, ikke bare maskiner,” konstaterer Thorvald Christensen.
BILAs opkøb af REO-PACK åbner oplagte synergigevinster og øget eksport til markeder som England, Tyskland og Benelux-landene, hvor BILA og REO-PACK hver især har lokale afdelinger. I takt med, at de europæiske markedsandele vokser, vil ekspansionen på det amerikanske marked få ekstra fokus.
”40 procent af BILAs salg i dag er eksport. Den andel vil ikke blive mindre og opkøbet er en del af vores vækststrategi om at opnå en milliardomsætning," siger Ole Madsen, CEO i BILA Logistics.
BILA-kunder vælger i forvejen REO-PACK
”Når vi er ude og automatisere i fremstillingsindustrien, støder vi ofte på REO-PACKs kvalitetsviklere hos kunderne. Internationalt har fødevareindustrien fokus på one stop shopping af modulære produkter til specielt end-of-line. REO-PACKS produkt portefølje komplementerer BILA perfekt. Derfor føler vi, at vi har gjort et virkelig godt køb med overtagelsen af REO-PACK; Et køb som vil gavne begge selskabers kunder,” siger Ole Madsen.
REO-PACK forsætter under sit hidtidige navn og på samme lokation. De ansatte får gennem det nye ejerskab en endnu stærkere arbejdsplads med muskler til at skabe yderligere udvikling, vækst og internationalt salg.
BILA har i de senere år oprustet markant på logistikautomation, som på mange markeder er underautomatiseret og således har et iøjnefaldende eksportpotentiale. I 2017 overtog BILA samtlige aktiviteter i Dan Palletiser i Vemmelev på Vestsjælland, som i 44 år har leveret palleteringsløsninger til især fødevareindustrien, heriblandt Kelloggs, C&D Foods og Friesland Campina.
Nøgleord
Kontakter
Ole MadsenCEO, BILA Logistics
Tlf:+45 20156415oma@bila.dkhttps://www.bila.dk/Malene GrouleffRobotics Influencer
Tlf:+45 28915809malene@grouleff.itBilleder



Links
Information om Grouleff Communications
+45 28915809
Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Digitale mikroskoper effektiviserer på nye måder i fremstillingsindustrien 5.2.2021 11:58:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske mikroskop-producent TAGARNO optimerer i flere og flere industrier med sine fleksible digitale mikroskoper. Fødevareproducenter bruger dem til at fjerne reklamationer og højne kvalitet. En frøproducent løser arbejdsmiljøproblemer. En elektronikproducent imødegår store afstande mellem fabrikker. Laboratorier mindsker risiko for smittespredning. I år gør TAGARNO det let for flere at komme i gang med digitale mikroskoper ved at tilbyde et mikroskop på abonnement frem for køb.
Turf Tank får 80 mio. kr. som brændstof til robotfirmaets internationale vækstraket2.2.2021 08:30:00 CET | Nyhed
EKF Danmarks Eksportkredit, Danske Bank og Vækstfonden engagerer sig solidt i den nordjyske robotsucces Turf Tank. 80 friske millioner kroner fra de tre parter samt de eksisterende ejere skal sikre, at Turf Tanks produktion af opstregningsrobotter kan holde trit med efterspørgslen. Robotterne bliver nemlig i stigende grad lejet frem for købt af kunderne. På trods af en sportsverden ramt af global pandemi, realiserede Turf Tank i 2020 en fordobling i solgte robotter sammenlignet med året før. Nu skal der gøres klar til fremtiden.
68-årigt Horsens-firma tager digitalt tigerspring for industrien2.2.2021 07:30:00 CET | Nyhed
Med et innovativt digitalt mikroskop udviklet af TAGARNO i Horsens kan producenter af fødevarer, elektronik, metal og plast nu både finde penge, tid og arbejdsmiljøgevinster. Digitaliseringen skaber øget international efterspørgsel på teknologien fra den danske pioner.
Robotløsning fra KEN HYGIENE SYSTEMS gør jobbet i sterilcentralen sundere6.1.2021 15:50:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet på sterilcentraler overalt i verden er fysisk belastende. For kroppen er det tungt og tidskrævende arbejde at skubbe vogne rundt og løfte racks med hospitalsinstrumenter ind og ud af desinficerende opvaskemaskiner. Medmindre de opslidende opgaver bliver automatiseret, så robotterne tager slæbet. Det har KEN HYGIENE SYSTEMS som de første i verden gjort. Virksomheden har opfundet løsningen AL10, som integrerer transportrobotter fra Mobile Industrial Robots i logistikken på en sterilcentral. Den patenterede løsning rammer plet på verdensmarkedet, fordi den imødegår en hel stribe udfordringer i sundhedssektoren: Pladsproblemer, støj, ensidigt gentaget arbejde, øget tidspres og travlhed i samfund med et stigende andel ældre.
Ønsk dig en robot af din chef i julegave15.12.2020 15:21:38 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal der ligge i julegaven fra chefen i år? Ifølge Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA A/S, bør det være en julegave, som styrker din arbejdsplads og dens arbejdsmiljø.
Økolandmænd høster mange fordele med soldrevet så- og lugerobot fra Danmark9.12.2020 15:40:35 CET | Nyhed
Verdens første bæredygtige robot, der både kan så, luge og radrense, er blevet en del af maskinparken og arbejdsstyrken bl.a. hos den økologiske landmand Eberhard Weisskopf i Tyskland. Han er en af pionererne i den europæiske landbrugssektor, der med robotteknologi gør det til en sundere og grønnere forretning at dyrke økologiske afgrøder.
15 lovende robotselskaber inviterer nye investorer ombord ved event i Europas robothovedstad3.12.2020 13:30:44 CET | Pressemeddelelse
Nye investorer får nu mulighed for at blive medejere af stærke robotteknologier, udviklet af 15 forskellige robotvirksomheder fra Danmark, Spanien, Schweiz, Polen, Sverige, Norge og Israel. Startups i robothovedstaden i Europa, Odense, har på blot 5 år tiltrukket mere end seks milliarder risikovillige kroner. I år får de lokale danske robotiværksættere selskab af virksomheder fra RobotUnion Super Stars; Der er tale om finalister fra det paneuropæiske robotaccelerationsprogram. Målet med Odense Investor Summit er matchmaking mellem cremen af kapitalsøgende danske iværksættere mødes og internationale topinvestorer på udkig efter det næste robot-guldæg. Sponsor for begivenheden er Vækstfonden, den danske stats investeringsfond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum