Efterskoleforstander til Dansk Industri: Slip regnearket og kom ud i den virkelige verden!

Del
Dansk Industris forslag om at reducere 10. klasse til en specialklasse, vidner om manglende menneskelig indsigt og en teknokratisk tilgang til virkeligheden, siger forstander på Odsherreds Efterskole,Tom Hagedorn.
Dansk Industris forslag om at reducere 10. klasse til en specialklasse, vidner om manglende menneskelig indsigt, siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn.
Dansk Industris forslag om at reducere 10. klasse til en specialklasse, vidner om manglende menneskelig indsigt, siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn.

Forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, tvivler ikke på at Dansk Industri vil det bedste for danske unge og for dansk erhvervsliv.

Men når én af organisationens fremmeste lobbyister, underdirektør Charlotte Rønhof, endnu en gang foreslår at reducere 10. klasse til en specialklasse og helt droppe klassetrinnet på landets efterskoler, bliver han mistænksom.

-Det virker som om, Dansk Industri stoler mere på deres regneark og forsimplede modeller, end på det, alle kan se med det blotte øje.

-10. klasse – og særligt 10. klasse på en efterskole er en dundrende succes. De kompetencer, som vores elever får brug for, for at kunne begå sig med succes i en globaliseret verden, kan ikke reduceres til et 12-tal i matematik fra den danske grundskole, og de kan ikke formidles af en adjunkt på et dansk gennemsnitsgymnasium. Disse kompetencer udvikles gennem personlige erfaringer i et åbent, opsøgende, udfordrende, ambitiøst og kreativt miljø. Det er det efterskolerne kan, og det er det, der adskiller os fra den almindelige folkeskole.

Et forsimplet menneskesyn

Forstanderen giver heller ikke meget for Dansk Industris argument om, at efterskolernes 10. klasseelever kommer fra velstillede hjem, og derfor bør overlades til sig selv.

-Hvad er det for et argument? Det viser med al ønskelig tydelighed, hvor simpelt et menneskesyn man har hos Dansk Industri. Man tror, at man ud fra husstandsindkomsten og antallet af fladskærme på væggen kan vurdere, hvad et ungt menneske har brug for i sit liv. Det er en forsimplet og teknokratisk tilgang, som måske kan bruges på en kagefabrik, men som kommer fuldstændigt til kort, når det gælder mennesker af kød og blod, siger Tom Hagedorn og fortsætter.

-Faktum er, at vores elever – trods forældrenes middelindkomster og deres pæne eksamensgennemsnit fra 9. klasse intuitivt fornemmer, at de har brug for en dybere international og kulturel indsigt, en større modenhed og en højere grad af personlig afklaring for at kunne realisere deres drømme for fremtiden - og de fornemmer, at det er nu, i deres formative år, at den udvikling skal ske. Dermed har de unge og deres forældre en langt bedre fornemmelse for fremtidens behov, end teknokraterne hos Dansk Industri.

Besøg os – ude i den virkelige verden

Tom Hagedorn opfordrer Dansk Industri til at løfte blikket fra regnearket, og komme en tur ud i den virkelige verden. Og han stiller gerne sin egen skole i Fårevejle til rådighed for et besøg. 

-Hvis Charlotte Rønhof vil ulejlige sig med at besøge os på en af vores forældredage, vil hun med garanti møde mange ledende medarbejdere fra hendes egne medlemsvirksomheder. Så kan hun jo passende spørge dem, hvorfor de har valgt, at deres børn skal bruge et år af deres liv på et efterskoleophold. Jeg tror, Charlotte Rønhof vil gå herfra med et nyt syn på sagen, og med en forståelse for, at det ikke er alt, man kan finde svar på i et regneark.

 

Fakta

Nytænkning af 10. klasse

På Odsherreds Efterskole har man haft stor succes med at nytænke 10. klasse med fokus på innovation og internationalisering. Skolen samarbejder blandt andet med en lang række udenlandske uddannelsesinstitutioner for at forberede eleverne på en global fremtid, og for at udvikle skolens egne læringsmetoder.

 

Om Odsherereds Efterskole

  • Odsherreds Efterskole stræber efter at være en skole i verdensklasse med en kombination af høj faglighed, målrettet innovation, globalt samarbejde og personlig dannelse.
  • Eleverne samarbejder dagligt med efterskolens elleve søsterskoler fordelt over hele verden (I USA, Hong Kong, Shanghai, Singapore, Taiwan, Indien, Sydkorea, England, Frankrig, Afrika, Mellemøsten og Beijing)
  • Skolen tilbyder engelsksproget undervisning og eksamination ved Cambridge International Examination, på højeste internationale niveau i en række fag. Desuden undervises eleverne i blandt andet kinesisk sprog og kultur.
  • Undervisningen i hovedfagene foregår på syv niveauer, så den nøje tilpasses den enkelte elevs faglige forudsætninger og ambitioner
  • Odsherreds Efterskole har udviklet sit eget evalueringsværktøj, der gør det muligt at følge elevens faglige og social udvikling gennem hele skoleåret, set i forhold til de mål for skoleåret, som forældrene og elev i fællesskab har sat.

Nøgleord

Kontakter

Forstander ved Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn – tlf: +45 4043 5875. Mail: tom@oepost.dk

Billeder

Dansk Industris forslag om at reducere 10. klasse til en specialklasse, vidner om manglende menneskelig indsigt, siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn.
Dansk Industris forslag om at reducere 10. klasse til en specialklasse, vidner om manglende menneskelig indsigt, siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn.
Download

Links

Information om Odsherreds Efterskole

Odsherreds Efterskole
Adelers alle 127
4540 Fårevejle

5965 3183http://www.odsherredsefterskole.dk

Følg pressemeddelelser fra Odsherreds Efterskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odsherreds Efterskole

Forstander om lovliggørelse af uddannelseseksport: Så typisk dansk og kedeligt!9.1.2015 10:38:01 CET | Pressemeddelelse

Det er så støvet og kedsommeligt, når undervisningsminister Christine Antorini nu tager skridt til at få lempet loven, så det bliver en lille smule lettere for danske uddannelsesinstitutioner at eksportere deres know how til udlandet. Det siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, der gennem længere tid har slået til lyd for, at Danmark burde gøre en indsats for at få del i de milliarder, som fx kineserne investerer i import af uddannelsessystemer. Når Tom Hagedorn er frustreret, er det ikke så meget fordi ministerens længe ventede lovændring ikke omfatter hans egen skoleform – efterskolen. Det havde han nærmest forventet. Det er hele den provinsielle, overforsigtige og typisk danske indstilling, den er gal med, siger han. -Det er så støvet og bogholderagtig en tilgang. Man lemper en lille smule på reglerne, så danske uddannelsesinstitutioner eventuelt – hvis de er heldige – kan få tilladelse til at åbne en lille afdeling i udlandet. -En regelændring og en hjemmeside er d

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye