Efter skolelukninger: I flere og flere kommuner går mange børn på fri- eller privatskole

GRUNDSKOLE

I Ringsted Kommune går hvert tredje barn i første klasse nu på en fri- eller privatskole. Det står i kontrast til 2007, hvor det blot var knap hvert syvende barn, der gjorde det. Udviklingen i den vestsjællandske kommuner er langt fra enestående.

Tendensen er landsdækkende – fra Morsø Kommune i nordvest til Lolland Kommune i syd og Bornholm i øst.

I 40 kommuner går mindst hvert femte barn i første klasse på en fri- eller privatskole, og kun tre kommuner har oplevet et fald. Det viser ny analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kortlagt udviklingen på skoleområdet siden 2007 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

”Mange steder går virkelig mange børn i dag på fri- eller privatskole. En del af forklaringen er, at der er lukket mange folkeskoler siden 2007, og ofte er der så opstået en fri- eller privatskole i samme lokalområde,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Udviklingen betyder, at opgaven med at undervise og udvikle vores børn sker i privat regi. Problemet er, at ikke alle forældre har mulighed for at sende deres børn på fri- eller privatskoler,” siger Mie Dalskov Pihl.

Fri- og privatskoler er mest for elitens børn

En undersøgelse fra sidste år viste, at det især er den højere middelklasse og overklassen, der sender deres børn på fri- og privatskoler. Det gælder både i de store byer og i landkommunerne.

For eksempel går 31,5 procent af elitens børn i landkommunerne på en fri- eller privatskole i 1. klasse, mens det kun gælder for 16,9 procent af børnene fra arbejderklassen.

”Vi ved, at det i høj grad er børn fra ressourcestærke hjem, der går på fri- og privatskolerne. Så med forskydningen fra folkeskolen til privatskolen er vi godt i gang med at grave en kløft mellem top og bund. Vi skaber et A-hold bestående af elitens børn og et B-hold med børn fra mindre ressourcestærke hjem,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det er et problem, at skolebørn bliver opdelt

At skoleopgaven i stigende grad er flyttet fra folkeskolen til fri- og privatskolerne, kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig samlet.

En undersøgelse fra tænketanken Kraka har tidligere vist, at ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem. Det samme har en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere vist.

”Vi skal som samfund stille os selv det spørgsmål, om vi prioriterer folkeskolen højt nok,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på privatskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner.

• Udviklingen er sket samtidig med, at der er lukket mange folkeskoler i Danmark. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent - fra cirka 500 til cirka 550.

• Lukningerne af folkeskoler er primært sket i provins- og landområderne, det vil sige i kommunerne uden for de store byer. Mange af disse områder har samtidig oplevet, at der er kommet flere fri- og privatskoler.

• Det kan rokke ved sammenhængskraften i samfundet, når flere og flere børn går i fri- og privatskoler, fordi børnene i mindre grad mødes på tværs af sociale lag.

• At skoleopgaven i stigende grad er flyttet fra folkeskolen til fri- og privatskolerne, kan også få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig, viser studier. Ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem.

40 kommuner, hvor mere end hvert femte barn i første klasse går på en fri- eller privatskole

Rangering	Kommune	2020	2007	Ændring
1	Lolland	36,8 %	20,9 %	15,9 procentpoint
2	Bornholm	35,5 %	17,5 %	18,0 procentpoint
3	Morsø	34,7 %	34,2 %	0,5 procentpoint
4	Ringsted	34,2 %	14,5 %	19,7 procentpoint
5	Nyborg	33,3 %	23,5 %	9,8 procentpoint
6	Faaborg-Midtfyn	33,0 %	28,2 %	4,8 procentpoint
7	Gribskov	31,3 %	21,8 %	9,5 procentpoint
8	Odder	30,3 %	16,3 %	14,0 procentpoint
9	Stevns	29,0 %	9,7 %	19,3 procentpoint
10	Kalundborg	29,0 %	20,9 %	8,1 procentpoint
11	Tønder	27,8 %	14,0 %	13,8 procentpoint
12	Vordingborg	27,2 %	11,3 %	15,9 procentpoint
13	Hillerød	27,0 %	15,1 %	11,9 procentpoint
14	Holbæk	26,3 %	16,2 %	10,1 procentpoint
15	Odsherred	26,0 %	13,5 %	12,5 procentpoint
16	Hørsholm	25,2 %	23,1 %	2,1 procentpoint
17	Thisted	24,5 %	9,4 %	15,1 procentpoint
18	Ishøj	24,5 %	13,4 %	11,1 procentpoint
19	Slagelse	24,4 %	16,9 %	7,5 procentpoint
20	Haderslev	24,2 %	11,1 %	13,1 procentpoint
21	Frederikssund	23,3 %	14,5 %	8,8 procentpoint
22	Sønderborg	23,0 %	13,8 %	9,2 procentpoint
23	Frederiksberg	22,9 %	20,1 %	2,8 procentpoint
24	København	22,9 %	24,8 %	-1,9 procentpoint
25	Hjørring	22,8 %	6,5 %	16,3 procentpoint
26	Høje-Taastrup	22,8 %	16,5 %	6,3 procentpoint
27	Svendborg	22,6 %	17,0 %	5,6 procentpoint
28	Gentofte	22,5 %	21,2 %	1,3 procentpoint
29	Odense	22,0 %	15,7 %	6,3 procentpoint
30	Billund	21,9 %	4,2 %	17,7 procentpoint
31	Sorø	21,9 %	13,1 %	8,8 procentpoint
32	Frederikshavn	21,4 %	8,8 %	12,6 procentpoint
33	Assens	21,2 %	16,1 %	5,1 procentpoint
34	Middelfart	21,0 %	15,6 %	5,4 procentpoint
35	Randers	20,9 %	13,0 %	7,9 procentpoint
36	Gladsaxe	20,9 %	18,4 %	2,5 procentpoint
37	Halsnæs	20,8 %	7,5 %	13,3 procentpoint
38	Vejle	20,8 %	12,0 %	8,8 procentpoint
39	Aabenraa	20,6 %	9,5 %	11,1 procentpoint
40	Syddjurs	20,4 %	7,8 %	12,6 procentpoint

Øvrige kommuner

Rangering	Kommune	2020	2007	Ændring
41	Fredericia	19,9 %	9,7 %	10,2 procentpoint
42	Holstebro	19,6 %	7,2 %	12,4 procentpoint
43	Guldborgsund	18,9 %	13,0 %	5,9 procentpoint
44	Ringkøbing-Skjern	18,5 %	11,3 %	7,2 procentpoint
45	Mariagerfjord	18,3 %	8,2 %	10,1 procentpoint
46	Fredensborg	18,2 %	16,3 %	1,9 procentpoint
47	Herlev	18,1 %	12,8 %	5,3 procentpoint
48	Faxe	17,7 %	10,6 %	7,1 procentpoint
49	Brøndby	16,3 %	9,5 %	6,8 procentpoint
50	Køge	16,3 %	11,1 %	5,2 procentpoint
51	Ikast-Brande	16,2 %	8,8 %	7,4 procentpoint
52	Lejre	16,1 %	9,3 %	6,8 procentpoint
53	Helsingør	15,6 %	6,9 %	8,7 procentpoint
54	Norddjurs	15,5 %	8,2 %	7,3 procentpoint
55	Herning	15,4 %	9,6 %	5,8 procentpoint
56	Viborg	15,3 %	7,0 %	8,3 procentpoint
57	Kolding	14,6 %	10,3 %	4,3 procentpoint
58	Skanderborg	14,5 %	9,5 %	5,0 procentpoint
59	Furesø	14,1 %	10,2 %	3,9 procentpoint
60	Allerød	13,8 %	4,6 %	9,2 procentpoint
61	Kerteminde	13,8 %	7,0 %	6,8 procentpoint
62	Roskilde	13,8 %	10,8 %	3,0 procentpoint
63	Greve	13,7 %	8,5 %	5,2 procentpoint
64	Solrød	13,7 %	9,5 %	4,2 procentpoint
65	Horsens	13,7 %	12,7 %	1,0 procentpoint
66	Aarhus	13,4 %	11,6 %	1,8 procentpoint
67	Albertslund	13,2 %	10,1 %	3,1 procentpoint
68	Næstved	12,9 %	8,1 %	4,8 procentpoint
69	Ballerup	12,3 %	6,3 %	6,0 procentpoint
70	Esbjerg	12,1 %	6,0 %	6,1 procentpoint
71	Varde	12,0 %	7,7 %	4,3 procentpoint
72	Lyngby-Taarbæk	12,0 %	8,3 %	3,7 procentpoint
73	Hvidovre	11,9 %	7,8 %	4,1 procentpoint
74	Aalborg	11,7 %	9,4 %	2,3 procentpoint
75	Egedal	11,6 %	5,4 %	6,2 procentpoint
76	Favrskov	11,5 %	3,8 %	7,7 procentpoint
77	Silkeborg	11,4 %	7,9 %	3,5 procentpoint
78	Vesthimmerlands	11,3 %	8,5 %	2,8 procentpoint
79	Glostrup	11,0 %	6,4 %	4,6 procentpoint
80	Rudersdal	10,9 %	7,0 %	3,9 procentpoint
81	Vejen	10,6 %	8,8 %	1,8 procentpoint
82	Jammerbugt	10,4 %	8,0 %	2,4 procentpoint
83	Brønderslev	10,2 %	3,4 %	6,8 procentpoint
84	Hedensted	9,2 %	7,1 %	2,1 procentpoint
85	Nordfyns	9,0 %	7,6 %	1,4 procentpoint
86	Tårnby	8,7 %	6,8 %	1,9 procentpoint
87	Vallensbæk	8,4 %	1,9 %	6,5 procentpoint
88	Lemvig	8,2 %	8,7 %	-0,5 procentpoint
89	Rebild	7,7 %	3,7 %	4,0 procentpoint
90	Skive	7,7 %	4,7 %	3,0 procentpoint
91	Rødovre	7,7 %	7,1 %	0,6 procentpoint
92	Struer	6,6 %	8,4 %	-1,8 procentpoint
93	Dragør	2,0 %	1,1 %	0,9 procentpoint

Kilde: På baggrund af Danmarks Statistik.

Anm.: Småøkommunerne Ærø, Langeland, Læsø, Samsø og Fanø er udeladt. Opgørelsen er pr. 1. oktober 2020.

Læs analysen her