AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Efter skolelukninger: I flere og flere kommuner går mange børn på fri- eller privatskole

Del

I 40 kommuner går mindst hvert femte barn i 1. klasse på fri- eller privatskole, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner. Det kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig, viser tidligere studier.

2019: I mere end hver tredje kommune går mindst 20 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole. Se interkativ udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/IjGCm
2019: I mere end hver tredje kommune går mindst 20 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole. Se interkativ udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/IjGCm

GRUNDSKOLE

I Ringsted Kommune går hvert tredje barn i første klasse nu på en fri- eller privatskole. Det står i kontrast til 2007, hvor det blot var knap hvert syvende barn, der gjorde det. Udviklingen i den vestsjællandske kommuner er langt fra enestående.

Tendensen er landsdækkende – fra Morsø Kommune i nordvest til Lolland Kommune i syd og Bornholm i øst.

I 40 kommuner går mindst hvert femte barn i første klasse på en fri- eller privatskole, og kun tre kommuner har oplevet et fald. Det viser ny analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kortlagt udviklingen på skoleområdet siden 2007 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

”Mange steder går virkelig mange børn i dag på fri- eller privatskole. En del af forklaringen er, at der er lukket mange folkeskoler siden 2007, og ofte er der så opstået en fri- eller privatskole i samme lokalområde,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Udviklingen betyder, at opgaven med at undervise og udvikle vores børn sker i privat regi. Problemet er, at ikke alle forældre har mulighed for at sende deres børn på fri- eller privatskoler,” siger Mie Dalskov Pihl.

Fri- og privatskoler er mest for elitens børn

En undersøgelse fra sidste år viste, at det især er den højere middelklasse og overklassen, der sender deres børn på fri- og privatskoler. Det gælder både i de store byer og i landkommunerne.

For eksempel går 31,5 procent af elitens børn i landkommunerne på en fri- eller privatskole i 1. klasse, mens det kun gælder for 16,9 procent af børnene fra arbejderklassen.

”Vi ved, at det i høj grad er børn fra ressourcestærke hjem, der går på fri- og privatskolerne. Så med forskydningen fra folkeskolen til privatskolen er vi godt i gang med at grave en kløft mellem top og bund. Vi skaber et A-hold bestående af elitens børn og et B-hold med børn fra mindre ressourcestærke hjem,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det er et problem, at skolebørn bliver opdelt

At skoleopgaven i stigende grad er flyttet fra folkeskolen til fri- og privatskolerne, kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig samlet.

En undersøgelse fra tænketanken Kraka har tidligere vist, at ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem. Det samme har en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere vist.

”Vi skal som samfund stille os selv det spørgsmål, om vi prioriterer folkeskolen højt nok,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på privatskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner.
  • Udviklingen er sket samtidig med, at der er lukket mange folkeskoler i Danmark. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent - fra cirka 500 til cirka 550.
  • Lukningerne af folkeskoler er primært sket i provins- og landområderne, det vil sige i kommunerne uden for de store byer. Mange af disse områder har samtidig oplevet, at der er kommet flere fri- og privatskoler.
  • Det kan rokke ved sammenhængskraften i samfundet, når flere og flere børn går i fri- og privatskoler, fordi børnene i mindre grad mødes på tværs af sociale lag.
  • At skoleopgaven i stigende grad er flyttet fra folkeskolen til fri- og privatskolerne, kan også få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig, viser studier. Ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem.

40 kommuner, hvor mere end hvert femte barn i første klasse går på en fri- eller privatskole

Rangering

Kommune

2020

2007

Ændring

1

Lolland

36,8 %

20,9 %

15,9 procentpoint

2

Bornholm

35,5 %

17,5 %

18,0 procentpoint

3

Morsø

34,7 %

34,2 %

0,5 procentpoint

4

Ringsted

34,2 %

14,5 %

19,7 procentpoint

5

Nyborg

33,3 %

23,5 %

9,8 procentpoint

6

Faaborg-Midtfyn

33,0 %

28,2 %

4,8 procentpoint

7

Gribskov

31,3 %

21,8 %

9,5 procentpoint

8

Odder

30,3 %

16,3 %

14,0 procentpoint

9

Stevns

29,0 %

9,7 %

19,3 procentpoint

10

Kalundborg

29,0 %

20,9 %

8,1 procentpoint

11

Tønder

27,8 %

14,0 %

13,8 procentpoint

12

Vordingborg

27,2 %

11,3 %

15,9 procentpoint

13

Hillerød

27,0 %

15,1 %

11,9 procentpoint

14

Holbæk

26,3 %

16,2 %

10,1 procentpoint

15

Odsherred

26,0 %

13,5 %

12,5 procentpoint

16

Hørsholm

25,2 %

23,1 %

2,1 procentpoint

17

Thisted

24,5 %

9,4 %

15,1 procentpoint

18

Ishøj

24,5 %

13,4 %

11,1 procentpoint

19

Slagelse

24,4 %

16,9 %

7,5 procentpoint

20

Haderslev

24,2 %

11,1 %

13,1 procentpoint

21

Frederikssund

23,3 %

14,5 %

8,8 procentpoint

22

Sønderborg

23,0 %

13,8 %

9,2 procentpoint

23

Frederiksberg

22,9 %

20,1 %

2,8 procentpoint

24

København

22,9 %

24,8 %

-1,9 procentpoint

25

Hjørring

22,8 %

6,5 %

16,3 procentpoint

26

Høje-Taastrup

22,8 %

16,5 %

6,3 procentpoint

27

Svendborg

22,6 %

17,0 %

5,6 procentpoint

28

Gentofte

22,5 %

21,2 %

1,3 procentpoint

29

Odense

22,0 %

15,7 %

6,3 procentpoint

30

Billund

21,9 %

4,2 %

17,7 procentpoint

31

Sorø

21,9 %

13,1 %

8,8 procentpoint

32

Frederikshavn

21,4 %

8,8 %

12,6 procentpoint

33

Assens

21,2 %

16,1 %

5,1 procentpoint

34

Middelfart

21,0 %

15,6 %

5,4 procentpoint

35

Randers

20,9 %

13,0 %

7,9 procentpoint

36

Gladsaxe

20,9 %

18,4 %

2,5 procentpoint

37

Halsnæs

20,8 %

7,5 %

13,3 procentpoint

38

Vejle

20,8 %

12,0 %

8,8 procentpoint

39

Aabenraa

20,6 %

9,5 %

11,1 procentpoint

40

Syddjurs

20,4 %

7,8 %

12,6 procentpoint

Øvrige kommuner

Rangering

Kommune

2020

2007

Ændring

41

Fredericia

19,9 %

9,7 %

10,2 procentpoint

42

Holstebro

19,6 %

7,2 %

12,4 procentpoint

43

Guldborgsund

18,9 %

13,0 %

5,9 procentpoint

44

Ringkøbing-Skjern

18,5 %

11,3 %

7,2 procentpoint

45

Mariagerfjord

18,3 %

8,2 %

10,1 procentpoint

46

Fredensborg

18,2 %

16,3 %

1,9 procentpoint

47

Herlev

18,1 %

12,8 %

5,3 procentpoint

48

Faxe

17,7 %

10,6 %

7,1 procentpoint

49

Brøndby

16,3 %

9,5 %

6,8 procentpoint

50

Køge

16,3 %

11,1 %

5,2 procentpoint

51

Ikast-Brande

16,2 %

8,8 %

7,4 procentpoint

52

Lejre

16,1 %

9,3 %

6,8 procentpoint

53

Helsingør

15,6 %

6,9 %

8,7 procentpoint

54

Norddjurs

15,5 %

8,2 %

7,3 procentpoint

55

Herning

15,4 %

9,6 %

5,8 procentpoint

56

Viborg

15,3 %

7,0 %

8,3 procentpoint

57

Kolding

14,6 %

10,3 %

4,3 procentpoint

58

Skanderborg

14,5 %

9,5 %

5,0 procentpoint

59

Furesø

14,1 %

10,2 %

3,9 procentpoint

60

Allerød

13,8 %

4,6 %

9,2 procentpoint

61

Kerteminde

13,8 %

7,0 %

6,8 procentpoint

62

Roskilde

13,8 %

10,8 %

3,0 procentpoint

63

Greve

13,7 %

8,5 %

5,2 procentpoint

64

Solrød

13,7 %

9,5 %

4,2 procentpoint

65

Horsens

13,7 %

12,7 %

1,0 procentpoint

66

Aarhus

13,4 %

11,6 %

1,8 procentpoint

67

Albertslund

13,2 %

10,1 %

3,1 procentpoint

68

Næstved

12,9 %

8,1 %

4,8 procentpoint

69

Ballerup

12,3 %

6,3 %

6,0 procentpoint

70

Esbjerg

12,1 %

6,0 %

6,1 procentpoint

71

Varde

12,0 %

7,7 %

4,3 procentpoint

72

Lyngby-Taarbæk

12,0 %

8,3 %

3,7 procentpoint

73

Hvidovre

11,9 %

7,8 %

4,1 procentpoint

74

Aalborg

11,7 %

9,4 %

2,3 procentpoint

75

Egedal

11,6 %

5,4 %

6,2 procentpoint

76

Favrskov

11,5 %

3,8 %

7,7 procentpoint

77

Silkeborg

11,4 %

7,9 %

3,5 procentpoint

78

Vesthimmerlands

11,3 %

8,5 %

2,8 procentpoint

79

Glostrup

11,0 %

6,4 %

4,6 procentpoint

80

Rudersdal

10,9 %

7,0 %

3,9 procentpoint

81

Vejen

10,6 %

8,8 %

1,8 procentpoint

82

Jammerbugt

10,4 %

8,0 %

2,4 procentpoint

83

Brønderslev

10,2 %

3,4 %

6,8 procentpoint

84

Hedensted

9,2 %

7,1 %

2,1 procentpoint

85

Nordfyns

9,0 %

7,6 %

1,4 procentpoint

86

Tårnby

8,7 %

6,8 %

1,9 procentpoint

87

Vallensbæk

8,4 %

1,9 %

6,5 procentpoint

88

Lemvig

8,2 %

8,7 %

-0,5 procentpoint

89

Rebild

7,7 %

3,7 %

4,0 procentpoint

90

Skive

7,7 %

4,7 %

3,0 procentpoint

91

Rødovre

7,7 %

7,1 %

0,6 procentpoint

92

Struer

6,6 %

8,4 %

-1,8 procentpoint

93

Dragør

2,0 %

1,1 %

0,9 procentpoint

Kilde: På baggrund af Danmarks Statistik.

Anm.: Småøkommunerne Ærø, Langeland, Læsø, Samsø og Fanø er udeladt. Opgørelsen er pr. 1. oktober 2020.

Læs analysen her

Kontakter

Billeder

2019: I mere end hver tredje kommune går mindst 20 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole. Se interkativ udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/IjGCm
2019: I mere end hver tredje kommune går mindst 20 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole. Se interkativ udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/IjGCm
Download
2007: I 10 kommuner gik mindst 20 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole. Se interaktiv udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/YzcWE
2007: I 10 kommuner gik mindst 20 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole. Se interaktiv udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/YzcWE
Download
Mange landområder har mistet folkeskoler siden 2007. Se interaktiv udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/5u5bV
Mange landområder har mistet folkeskoler siden 2007. Se interaktiv udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/5u5bV
Download

Links

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum