Aarhus Universitet: Science and Technology

Dyrkningssikre afgrøder til fremtidens klima

Del

En oversvømmelse kan ødelægge en kartoffelhøst på bare 24 timer. Men ved at forstå planternes forsvarsmekanismer over for oversvømmelser er det muligt at skabe mere dyrkningssikre afgrøder, der tåler at blive oversvømmede. Et internationalt forskerhold med deltagelse af lektor Kim Hebelstrup fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet arbejder på at gøre planter ”vandtætte”. Det vil kunne gøre en verden til forskel i forhold til at sikre fremtidens forsyning af fødevarer.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

FNs klimapanel, IPCC vurderer, at den globale opvarmning øger risikoen for ekstremt vejr. Det vil sige mere tørke, flere hedebølger, kraftigt nedbør og større risiko for oversvømmelse. Det er et stort problem for landbruget. Ligesom mennesker har planter brug for ilt for at overleve, og det kan de ikke få, hvis de står under vand. Oversvømmelser kan derfor være mindst ligeså ødelæggende for afgrøderne som f.eks. tørke. 

Forskerholdet har opdaget, at nogle planter hurtigt bliver klar over, at de er under vand, når de oversvømmes, og at de derfor hurtigt kan igangsætte nogle redningsmekanismer for ikke at tage skade. Forskerholdet forklarer, hvordan planter bruger ethylen, som et signal til at udløse overlevelsesreaktioner under vand. Ethylen er et plantehormon, som blandt andet påvirker processer omkring blad-, knop- og frugtfald, aldring, stængelvækst, roddannelse og modning. Stresspåvirkninger øger naturligt planters ethylenproduktion. En identifikation af de plantegener, der udløser sådan en mekanisme kan potentielt bane vejen for at skabe afgrøder, der ikke alene vil være modstandsdygtige overfor stres, men måske ligefrem være oversvømmelsessikre.

Hurtige reaktioner

”Når planter opdager, at de er oversvømmet, kan de igangsætte nogle processer, som øger deres chancer for at overleve. De danner ethylen, og vi har opdaget, at det aktiverer dannelsen af hæmoglobin,” fortæller lektor Kim Hebelstrup. Han takkede ja til at blive en del af forskerholdet, da han helt tilbage fra sit ph.d.-studium har undersøgt funktionen af hæmoglobin i planter. Hæmoglobin er normalt noget, der findes i dyr og mennesker. Det findes i blodet og transporterer ilt fra lungerne og ud til organerne. 

”Det har vist sig, at hæmoglobinet i planter spiller en anden rolle. Ethylen aktiverer nemlig dannelse af hæmoglobin i planten. I planten transporterer det ikke ilt, men nedbryder en signalgas, som hedder nitrogen monoxid (NO). Og det er den reaktion, der aktiverer den overlevelsesmekanisme, der gør planterne oversvømmelsessikre,” forklarer Kim Hebelstrup. 

Forskerholdet har publiceret en artikel i Nature Communications, hvor de beskriver en række molekylære begivenheder, som udløses i planter ved oversvømmelse. De viser, at en akkumulering af ethylen via hæmoglobin i oversvømmede planter udløser overlevelsesresponsen på et tidligere tidspunkt, selv før iltniveauet i marken faktisk falder. ”Det er meget nyttigt, for en plante, som går i overlevelsestilstand tidligt, vil kunne klare sig under vand i længere tid,” forklarer Kim Hebelstrup.  

Fremtiden afgrøder

Opdagelsen giver et stort potentiale for udviklingen af oversvømmelsessikre afgrøder. ”Nu hvor vi har karakteriseret overlevelsesmekanismen, har vi mulighed for at arbejde med at udvælge og forædle sorter af afgrøder, som er dygtige til at bruge overlevelsesmekanismen,” siger Kim Hebelstrup, der fortæller at arbejdet fortsætter. ”Det her vil gøre det muligt i fremtiden at fremstille afgrøder, der nemmere kan modstå oversvømmelser.” 

Publikation

Publikationen ”Ethylene-mediated nitric oxide depletion preadapts plants to hypoxia stress” er publiceret i Nature Communications d. 5. september 2019. Skrevet af Sjon Hartman, Zeguang Liu, Hans van Veen, Jorge Vicente, Emilie Reinen, Shanice Martopawiro, Hongtao Zhang, Nienke van Dongen, Femke Bosman, George W. Bassel, Eric J.W. Fisherman, Julia Bailey-Serres, Frederica L. Theodoulou, Kim H. Hebelstrup, Daniel J. Gibbs, Michael J. Holdsworth, Rashmi Sasidharan & Laurentius A.C.J. Voesenek DOI 10.1038/s41467-019-12045-4

Yderligere oplysninger

Lektor Kim Hebelstrup, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. E-mail: kim.hebelstrup@mbg.au.dk. Tlf.: 8715 8271 

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information
Lektor Kim Hebelstrup, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. E-mail: kim.hebelstrup@mbg.au.dk. Tlf.: 8715 8271

Billeder

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.

Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Bananfluer hjælper til i udviklingen af skræddersyet medicin9.10.2019 09:04:57 CESTPressemeddelelse

Det er kendt viden, at der er sammenhæng mellem vores gener og risikoen for at udvikle bestemte sygdomme. Forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet er netop, ved hjælp af et studie på bananfluer, kommet nærmere en forståelse af, at en kortlægning af gener også kan bruges til at forudsige respons på en given behandling. Denne viden er afgørende for udviklingen af skræddersyet medicin.

Tørke som følge af klimaændringer truer verdens hvedeproduktion26.9.2019 09:52:37 CESTPressemeddelelse

I de kommende år vil en stigende del af hvedearealet påvirkes af tørke, og det vil have alvorlige følger for den globale fødevareforsyning. Skrækscenariet er en betydelig reduktion af hvedehøsten ved århundredeskiftet, og selv hvis det lykkes at begrænse den globale opvarmning til de 2 grader, som er forudsat i Parisaftalen fra 2015, kan en fordobling af det tørkeskadede areal ikke undgås. Det viser ny forskning, som netop er offentliggjort i Science Avances. Professor i klimaforandringer og landbrug Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er en del af den internationale forskergruppe, som har undersøgt emnet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum